Naborøg - hjælper isolering af etageadskillelse

Hej,

Jeg er flyttet ind i en andel i en ældre bygning i København, hvor jeg kæmper med naborøg (og andre lugte). Jeg har læst mig til at isolering af etageadskillelsen kan hjælpe - er der nogen, der har erfaring med det? Hjalp det? Og hvis ja, hvor meget? Jeg har kun kunne finde enkelte isoleringsfirmaer, der nævner det, men ikke nogen erfaringer fra folk, der har fået det gjort.

I starten var det værst i køkkenet og gangen og efter at have fuget, fuget, spartlet og fuget lidt mere er det heldigvis blevet meget bedre i køkkenet. Det samme kan ikke siges om gangen endnu.

Nu har lugten i midlertidig rykket sig og er ret generede i mit soveværelse, stadig i gangen og i mindre grad i stuen. 

Nogen gange er det cigaretrøg, men ofte er det nu en sødlig lugt, jeg ikke helt kan placere - og i dag lugtede det ene rum lidt af maling, så jeg hiver tydeligvis luft ind fra en anden lejlighed.

Jeg har talt med min underbo om røgen og de siger, at det ikke er dem, men de også indimellem har problemet i køkkenet - dog ikke i de andre rum. Måske det er en lejlighed én eller flere etager længere nede luften bevæger sig op fra gennem rørgennemføringer og etageadskillelserne eller måske den kommer fra forskellige steder.

Jeg kan lugte mig frem til at det nogen steder kommer ind ved fodpanelerne, hvor jeg er igang med at fuge. Men det kommer også ind mellem mine gulvplanker og det er pt for stort et projekt at fuge selv og for dyrt at betale sig fra.

Etageadskillelsen er hul, så selv når jeg får fuget ved alle fodpanelerne, forventer jeg, at lugten bare bevæger sig mellem gulvplankerne i stedet.

Jeg har læst, at når jeg lufter ud hos mig uden lejligheden, der kommer røg og anden lugt fra, gør, så skaber det undertryk og hiver bare mere (røg)luft ind. Men jeg er nødt til at lufte meget ud, for at jeg kan være i det.

Hvis der er nogen, der har andre tips (som ikke består i at fuge hele mit gulv), så tager jeg også meget gerne imod dem. Er ved at være lidt desperat. Jeg prøver pt også en luftrenser af, men det er ikke nok.

Det er ikke ægte gør-det-selv, for jeg tænker at betale en professionel for det :)
Hej, Jeg er flyttet ind i en andel i en ældre... Vis hele indlægget
21 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

 

Kurt54 skrev den 11-09-2024 10:26:03

Ja JohnLarsen har ret.  Jeg ville da eksperimentere lidt med det, der skal ikke flyttes meget luft bare holdes en smule overtryk - det ufine er du så maske kommer til at pådutte andre din luft. En blæser fra brokkassen fra en PC kan måske gøre det. Spørgsmålet er hvor du kan hente luften fra -en inddækning ved vindue et par huller på 2 cm i diameter kan nok klare det. Hvis luften er god i opgangen og du har en ubrugt brev sprække fordi der er ændret til postkasser i bunden af opgangen.

 
Sådan rent praktisk, hvordan bærer man sig ad med en mekanisk ventilator? Når du taler om en blæser fra en computer, er det så noget i den her stil? Og så sætter man den bare "omvendt" af normalt? https://elektronik-lavpris.dk/p125177/n-cmp-fan23-set-computer-ventilator-80x80x25-mm-mbatteribox/

Jeg kan ikke se hvor den ville kunne være i stue eller køkken (tvivler på at jeg får lov af bestyrelsen til at bore hul i ydervæggen), men i stuen er der ventilation ud til gaden, hvor den godt kunne installeres. Jeg har vedhæftet nogen billeder.


Kolding75 skrev den 11-09-2024 11:36:26

Jeg har haft samme problem, og jeg fik lokaliseret de værste kilder til gennemsivning til at være ved rør-gennemføringer - primært dem der fører ledninger/kabler mellem etager. I stuen var det røret, der førte antennekablet fra underetagen op til mig, der samtidig fungerede som en røg-gennemføring. Dette problem løste jeg ved at pumpe fugemasse ned i røret. Andre steder, særligt omkring sikringskasse og nogle stikkontakter, var det el-kabler, der var ført gennem elektrikerrør, som også førte røg fra underetagen og op til mig. De blev ligeledes stoppet med fugemasse, hvor muligt, og ellers nogle stumper af skumgummi, der blev trykket ned i hulrummet omkring kablerne, og det hjalp alt sammen en del, så det blev tåleligt at være der.

En anden ting du også kan tage med, er, at luft bevæger sig fra varm mod kold. Så hvis der i en rygerbolig er varmere end i en tilstødende bolig over/under, så vil den varme, røgede luft nærmest blive "suget" gennem små revner og sprækker i etageadskillelsen. Så det at hæve temperaturen en smule kan også hjælpe på problemet.

 
Uh, havde slet ikke overvejet antennekablet, da det ikke er tilsluttet mere. Det må jeg kigge på! Generelt har jeg ikke tænkt så meget over rørgennemføring i værelserne, da de ikke er ligeså tydelige som vandrørene mm., men det giver god mening, at jeg også må tætne omkring dem.

I køkkenet har jeg også fundet ud af at noget af problemet kommer ved rørgennemføring og gamle elinstallationer og efter at have fået lukket de fleste (der mangler nogle enkelte, jeg først nu har fundet) og fuget under køkkenskabene, hvor der var revner i væggen, er problemet blevet i hvert fald 80 % mindre i det rum. Så jeg håber, at når jeg får lukket de sidste steder, at køkkenet så bliver helt røgfrit.

Jeg kan også lugte, at nogen steder kommer det fra mellem gulvbrædderne i stuen, soveværelset og gang, så desværre kræver det nok mere end kun at kigge på rørgennemføringerne, før jeg slipper af med lugten.

Du skal ikke bruge en blæser fra en computer. De er overhovedet ikke egnet, hvor der blot er lille trykforskel. Luften vil løbe tilbage mellem bladene og du vil få en brummende lyd og ikke få flyttet ret meget luft. Brug en ventilator til et badeværelse, de er egnet til en større trykforskel. Du skal blot sørge for at den er vendt om.

Ideen er god nok, men det er ikke let at få lavet hul i ydervæggen på en etageejendom.
HrT skrev den 11-09-2024 13:03:47

Det eneste, der virker, er vel en tæt dampspærre i etageadskillelsen?

Dengang vi boede i sådan en lejlighed var hoveddøren en evig kilde til luft (utæt mod opvarmet opgang + havde brevsprække). Derudover trak det gevaldigt op igennem etageadskillelsen, som var mere utæt og lækkede mere end moderaternes lokalformænd

 Dampspærre ville nok være den mest effektive måde, men at hive hele mit gulv op og lægge nyt er desværre lidt udover mit budget. Det er derfor jeg prøver at finde ud af om andre løsninger kunne fungere. 

Vi har fået ny hoveddør, som lukker meget tæt. Generelt er bygningen det sidste år blevet isoleret meget bedre udadtil, hvilket af hvad jeg har læst mig til forstærker problemet, fordi det gør det lettere for naboerne luft at sive ind i min (og andres) lejligheder end at sive udenfor, hvis naboen ikke lufter tilstrækkeligt ud.

GodeVen skrev den 11-09-2024 14:28:24

Du skal ikke bruge en blæser fra en computer. De er overhovedet ikke egnet, hvor der blot er lille trykforskel. Luften vil løbe tilbage mellem bladene og du vil få en brummende lyd og ikke få flyttet ret meget luft. Brug en ventilator til et badeværelse, de er egnet til en større trykforskel. Du skal blot sørge for at den er vendt om.

Ideen er god nok, men det er ikke let at få lavet hul i ydervæggen på en etageejendom.

 
Altså så noget i den her stil? 

https://www.bauhaus.dk/fresh-ventilator-reton-100-b#go-to-description

Skal man kigge efter noget bestemt for at vide, om man kan vende den om?

Annonce
HrT skrev den 11-09-2024 13:03:47

Det eneste, der virker, er vel en tæt dampspærre i etageadskillelsen?

Dengang vi boede i sådan en lejlighed var hoveddøren en evig kilde til luft (utæt mod opvarmet opgang + havde brevsprække). Derudover trak det gevaldigt op igennem etageadskillelsen, som var mere utæt og lækkede mere end moderaternes lokalformænd

Lidt sjovt at du mener tæt dampspærre i etageadskillelsen kan være en god løsning, når du selv nævner utæt hoveddør som mulig kilde til indkommende lugt. 

Og jeg kan jo tilføje at fællesventilationskanal som en mulighed(i det mindste når vi taler lugt i køkkenet).


Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
JohnLarsen skrev den 11-09-2024 16:51:38

HrT skrev den 11-09-2024 13:03:47

Det eneste, der virker, er vel en tæt dampspærre i etageadskillelsen?

Dengang vi boede i sådan en lejlighed var hoveddøren en evig kilde til luft (utæt mod opvarmet opgang + havde brevsprække). Derudover trak det gevaldigt op igennem etageadskillelsen, som var mere utæt og lækkede mere end moderaternes lokalformænd

Lidt sjovt at du mener tæt dampspærre i etageadskillelsen kan være en god løsning, når du selv nævner utæt hoveddør som mulig kilde til indkommende lugt. 

Og jeg kan jo tilføje at fællesventilationskanal som en mulighed(i det mindste når vi taler lugt i køkkenet).

 Det kan vel være både-og? 🤷‍♂️

Vælger du at prøve med PC blæser skal det være en kabinetblæser og ikke en cpukøler 
https://www.avxperten.dk/computer-blaeser/xilence-performance-c-series-xf050-pc-blaeser-140x140x25mm.asp
de fås i mang størrelse -den badeværelses ventilator der henvises til støjer 33db - skalaen er logaritmist så 3db er en væsentlig forskel -disse komputereblæsere er angivet tilomkring 21db -og kan hastighedsreguleres - i en komputer får de typisk strøm fra et molex stik -der kan hentes 5V -7V og 12V -og en 12V blæser viltypisk også fungere ved de lavere spændninger - med lavere ydelse og lavere støj.

 

Hvis du vælger en computer-ventilator, som jeg fil fraråde, da de slet ikke har magt nok, så skal du kigge efter en ventilator med et højt, statisk tryk. Oftest bruges disse ifm. vandkøling, og kan som regel kendes ved at have større blade / vinger end blæsere med lavt tryk.

Hellere leje end at bo på gaden.
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Nyhed! Spartelmasse godkendt til Fermacell fra Flügger.
Få 25% rabat på spartelmasse med vores rabatkode hos Flügger.dk Koden er: LDS     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også