Hej,
Jeg er flyttet ind i en andel i en ældre bygning i København, hvor jeg kæmper med naborøg (og andre lugte). Jeg har læst mig til at isolering af etageadskillelsen kan hjælpe - er der nogen, der har erfaring med det? Hjalp det? Og hvis ja, hvor meget? Jeg har kun kunne finde enkelte isoleringsfirmaer, der nævner det, men ikke nogen erfaringer fra folk, der har fået det gjort.
I starten var det værst i køkkenet og gangen og efter at have fuget, fuget, spartlet og fuget lidt mere er det heldigvis blevet meget bedre i køkkenet. Det samme kan ikke siges om gangen endnu.
Nu har lugten i midlertidig rykket sig og er ret generede i mit soveværelse, stadig i gangen og i mindre grad i stuen.
Nogen gange er det cigaretrøg, men ofte er det nu en sødlig lugt, jeg ikke helt kan placere - og i dag lugtede det ene rum lidt af maling, så jeg hiver tydeligvis luft ind fra en anden lejlighed.
Jeg har talt med min underbo om røgen og de siger, at det ikke er dem, men de også indimellem har problemet i køkkenet - dog ikke i de andre rum. Måske det er en lejlighed én eller flere etager længere nede luften bevæger sig op fra gennem rørgennemføringer og etageadskillelserne eller måske den kommer fra forskellige steder.
Jeg kan lugte mig frem til at det nogen steder kommer ind ved fodpanelerne, hvor jeg er igang med at fuge. Men det kommer også ind mellem mine gulvplanker og det er pt for stort et projekt at fuge selv og for dyrt at betale sig fra.
Etageadskillelsen er hul, så selv når jeg får fuget ved alle fodpanelerne, forventer jeg, at lugten bare bevæger sig mellem gulvplankerne i stedet.
Jeg har læst, at når jeg lufter ud hos mig uden lejligheden, der kommer røg og anden lugt fra, gør, så skaber det undertryk og hiver bare mere (røg)luft ind. Men jeg er nødt til at lufte meget ud, for at jeg kan være i det.
Hvis der er nogen, der har andre tips (som ikke består i at fuge hele mit gulv), så tager jeg også meget gerne imod dem. Er ved at være lidt desperat. Jeg prøver pt også en luftrenser af, men det er ikke nok.
Det er ikke ægte gør-det-selv, for jeg tænker at betale en professionel for det :)