Spørgsmål ift. forsatsvægge

Hej kloge byggefolk.

Jeg håber at I kan være behjælpelig med en vurdering af min kommende renovering af et ældre hus fra 1945/1955.

Det drejer sig om indvendig efterisolering for hhv. ydervæg i vådrum og øvrige ydervægge i huset.
Eksisterende ydervæg består af for- og bagmur med indblæst isolering/granulat/porøst skum, hvor jeg gerne vil lave en forsatsvæg for bedre komfort og isoleringsevne.

I vådrum er det cirka 200mm det drejer sig om, hvor jeg umiddelbart vurdere at der skal laves en dampspærre cirka 50mm indefra den varme side og i vådzone/bruseniche erstattes dampspærre af vådrumsmembran med et overlap på 100mm.

På de øvrige ydervægge i eksisterende bolig laves 50-60mm forsatsvægge men jeg er i tvivl om der skal være en dampspærre her også? Mit bedste bud vil være at ​dampspærren skal være der for at fohindre fugt i at komme ud i konstruktionen.

Ydervæg vandskures på senere tidspunkt og allle dårlige ​fuger er skiftet, så ​ydervæggen ​anses for tæt.

På forhånd tak!
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Nogen der kan være behjælpelig med input? 
Jeg er overhovedet ikke klog på området, men har du undersøgt om dampspærren ikke også skal fortsætte på samme måde i brusenichen? Altså 50mm inde og ikke bare erstattes med vådrumsmembran? 

"Det er kun et spørgsmål om at finde en hammer der er stor nok"
Ildstaal skrev den 29-08-2024 10:07:42

Jeg er overhovedet ikke klog på området, men har du undersøgt om dampspærren ikke også skal fortsætte på samme måde i brusenichen? Altså 50mm inde og ikke bare erstattes med vådrumsmembran? 

 Det skal den ikke, da vådrumsmembranen ikke må kombineres med dampspærre.

Til trådstarter, så er 200 mm ekstra vægisolering voldsomt meget. Hvis man laver dampspærre skal du være 100 % sikker på den er tæt, og limet til både gulv og loft, ellers er den værre end ingen dampspærre mht. skimmel.

Selvbygger med stort S. 
Isolering på indersiden af en mur, der i forvejen virker som en (svag) dampspærre kan være risikabel. Som Superdiy nævner bliver dampspærren mere kritisk, da der to oven på hinanden. Hvis der blot er en lille utæthed vil fugtighed blive suget ind i isoleringen mellem de to dampspærrer. Da den bliver nedkølet ind mod muren, vil den kondenseres der og danne grobund for skimmelsvamp.

Selvfølgelig kan man isolere indefra, men man skal være klar over, at der er en større risiko for svamp, end hvis man gør det udefra.  

Hvis den ekstra dampspærre er undladt eller utæt, vil det ligne det der sker, hvis man skubber en velpolstret sofa op ad en dårlig isoleret mur. Som i dette indlæg.
https://www.lav-det-selv.dk/forum/t/254236/s/kan-jeg-selv-fjerne-dette-skimmelsvamp

Jeg ville ​nok være tilfreds med hulmursisoleringen.

Jeg har brugt varmvægsplader i 70mm og Ytong multipor i badeværelset. Havde det stramt med gips bag vådrumsmembran. Selvom man har brede vinduer så kommer de til at virke som skydeskår i en middelalderborg hvis væggen bliver 50cm tyk.

/BOFH 

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Tak for svarene - Fedt med nogle input.

Jeg har fintænkt løsningerne og fået en ingeniør til at regne på det, og rent teoretisk er de nye løsninger OK men indvendig isolering er altid forbundet med en lille risiko for fugt/skimmel.

God dag til jer.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også