Fliser ved hoveddør

Hej 
Har ved vores hoveddør de her fliser som er begyndt at gå pænt meget af.. både mindre hjørner og en hel flise som ikke sidder fast mere... 

Der er ikke overdækket, har tidligere ejer måske lagt fliser eller klæb på som ikke tåler vind og vejr? 

Hvorom alting er: 

Er det svært at fikse? 
Bør vel pille alt af og lave det forfra, det er jo ikke til at reparere på lige umiddelbart ? 

På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er komplet uduelig og 10 er verdens bedste gør-det-selv-mand, så ligger jeg nok på en solid 3'er... jeg ​ved ikke helt om jeg skal kaste mig ud i sådan en ​omgang her, det skal jo også være pænt.. 

Bør jeg bare få nogen til det ​eller e det verdens nemmeste ting lige at fikse ? 




17 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Gå du bare igang, det er ikke svært. Jeg startede med at lægge fliser på trappen 6 trin, siden har jeg lavet badeværelse, og fik ros for mit arbejde af vvs manden.

susanne Mertz

Ph.d. = pensionist hele dagen 


Tak for svaret. 
Fremgangsmåden i store træk? 

Når du har taget de gamle fliser af, skal bunden være plan, med svag hældning udad, så regnvand løber væk fra huset, så lægger du de nye fliser løst på, for, at danne dig et indtryk af om du vil have en fuge i midten, eller en hel flise. Piller dem af igen, laver en blyantstreg på midten, og starter derfra, med at lime fliser fast. Smør lim på både fliser og underlag med en tandspartel. Mine fliser har ligget i 22 år nu, uden problemer.


susanne Mertz

Ph.d. = pensionist hele dagen 


Tak for beskrivelsen

Det lyder som noget jeg godt kan give mig i kast med tænker jeg

1 når jeg har fjernet fliser hvad er så godt at bruge til at “rengære” / gøre overfladen ren og glat. Og hvis der ikke er hældning udad, hvordan skaber jeg det så?

2 helt praktisk hvad er det så for redskaber og materiale/klæb jeg skal bruge? Fliser har jeg vist liggende i garage fra tidl. ejer

3 hvad mener du med det her:
“om du vil have en fuge i midten, eller en hel flise. Piller dem af igen, laver en blyantstreg på midten, og starter derfra, med at lime fliser fast. “

4 er det svært at skære i fliser? Hvis jeg har de samme liggende som jeg tror, skal jeg have skåret i nogle af dem. Er det et større hokus pokus?


Husk at bruge fliselim der er beregnet til udendørs brug..
Det komme helt an på hvilke fliser det er, om de er nemme eller svære at skære i. ​men når det ikke er så mange, kan det klares med en vinkelsliber og en diamantskæreskive. ( en vådskære ville være helt perfekt, eller en fliseskære hvis fliserne er velegnet til det.

Brug af salt kan måske være årsagen til fliserne går løse ?

Vi prøver igen, i morgen --
Annonce
Når du har fliser, så bare brug dem .Det gør det meget nemmere. Prøv at banke på fliserne ved døren Hvis de ikke  lyder hult så lad dem ligge Men som jeg ser det, er underlaget medtaget og så skal det renses helt og alt hvad du kan banke løs med en hammer skal fjerne, Så lægger du bare fliser som de gamle lå. Du kan rense med saltsyre og pudse op, husk at bruge rigeligt vand til at neutralisere syren . jeg brugte sokkel reparation til udglatning, Hvis du kan genbruge nogle af de fliser du har pillet af, skal de renses for gammelt fliselim. Tandspartel brugte jeg en 5mm. Lim brugte jeg Lip udendørs. 

susanne Mertz

Ph.d. = pensionist hele dagen 


Tror 5 mm tandspartel er lige i underkanten når det er 30x60 fliser. Se evt. vejledning fra LIP.
Det er ikke specielt svært at lægge fliser. Men jeg vil anbefale at du læser nogle vejledninger eller ser et par videoer. Gulvfliser og vægfliser er principielt det samme.  Du får også brug for at kunne skære fliser til og selvfølgelig at fuge.

Når du forbereder er det vigtigt at underlaget er glat. Ujævnheder bliver meget tydelige hvis fliserne ikke ligger plant.

Når du lægger fliserne skal du sørge for at de ligger lige med ens fugeafstand (brug noget til at lægge imellem). De yderste fliser skal være hele. Hvis der skal bruges afskårne fliser for at få det til at passe, skal de være ved døren.

Når du har fuget, er det vigtigt at du får tørret fliserne rene, når fugerne har tørret lidt op. Den del af opgaven er en fornøjelse.
Hvis man har klinker der er originale ville jeg nøjes med at skifte yderste række, hvis de øvrige tættest på huset altså ikke er skruk/løse (prøv at tappe på dem med skæftet af en skruetrækker - hvis det lyder hult er de allerede gået løs).
Eventuelt kradse fugen på resten ud og fuge dem om samtidig så der ikke bliver farveforskel mellem ny og gl fuge.

/BOFH 

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Hej
Jeg genbesøger lige den her. Ved ikke om den bliver set når den er så gammel nu (tråden)

Hvis jeg ikke har noget værktøj til formålet, hvad ​skal jeg så ud og anskaffe ​mig?

Er der nogen der kan anbefale videoer at se til bedre at forstå processen?

Sidst men ikke mindst, ​nogen der kan anbefale ​stedet man bør købe sine fliser?


Der er yderligere 7 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis