Jeg har elbil og 25A hovedsikring i elskabet. Det har fungeret fint indtil videre, men teoretisk burde der være udfordringer.
Ladeboksen trækker 3x16A, derudover kører varmepumpe til brugsvand med en effekt på op til 10A efter behov, selvfølgelig ikke med en kontinuerlig belastning.
Andre større strømslugere i hjemmet er vaske- og opvaskemaskine, tørretumbler, ovn og terrassevarmer. Hvis bare en af de fem el apparater kører på samme fase som ladeboks og varmepumpe, så er den fase overbelastet.
Nogle ladeudbydere tilbyder lastbalancering, men det gør min desværre ikke. Har undersøgt nogle løsninger, men har ikke ret stor viden om emnet, så er i tvivl om hvilke muligheder der findes.
Jeg håber på en løsning, hvor strømforbruget overvåges, og effekten til bilen reduceres hvis belastningen overstiger 25A på en fase. Findes det, og hvad er prisen?