Genopladeligt batteri, spænding ok, men værktøj virker ikke

Hej i forummet.
Ny mand på banen, bær over med mig, hvis jeg får startet forkert.
Jeg har fået en robotplæneklipper af ældre årgang ('19) og ukurant mærke; Redback RM24A. Tidligere ejer fik den ikke til at virke.
Jeg sporede fejlen til en brændt sikring i strømforsyningen (til dens opladestation) og loddede en ny i, så den ladede korrekt. Herefter var det nemt at opsætte en kravlegård og teste dyret. Det gik over al forventning, så den blev sat på græs i hele haven. Det tog den i flot stil i ca. 3 dage, så stod den pludselig stille midt på plænen. Alle indikationer passer med manualens beskrivelse af et dødt batteri; i opladestationen lyser lampen konstant grønt og nårman starter den kører den 5 cm baglæns og går i stå med slukket lampe.
Ref producenten så holder batteriet omkring 5 år, så det burde ikke væreså underligt.
Men! 1) Det har jo ikke været brugt i 3 år jf. forrige ejer og 2)når jeg tager det ud og åbner det, så er der masser af spænding på (27,9 V og den er ratet til 28) både på cellerne og på polerne ud af batteriet; P-/P+ (jeg ved ikke hvad, der skal være på C og T?). PCB i batteri-pakken ser meget flot, rent og gedigent ud, der er ikke den mindste visuelle antydning af fejl (sværtninger f.eks.)
Så jeg forstår ikke helt, hvad der kan være galt. Mit gæt er at det er kontrol-kredsløbet (C?), der er gået i udu, men så er vi ude, hvor jeg ikke kan bunde.
Har det vidende forum nogen bud?
Forhandleren har ikke et nyt batteri, og den danske agent har +4 ugers leveringstid...


Det må jeg ku' gøre selv...
19 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Selvom dit batteri har en god spænding, så er det ikke det samme som, at der er masser af strøm på det - du er nødt til at måle spændingen, imens der er belastning på. Mit gæt er, at cellerne i batteriet er slidt op, og at de derfor skal skiftes til nye.

T = Thermistor (temperatur sensor)
C+ = Communication (Plus-pol til seriel kommunikation)

Hellere leje end at bo på gaden.
Kolding75, det lyder meget rigtigt. Der er spænding, men ingen Ampere.
Jeg vil se, om jeg kan liste cellerne ud og skifte dem, men systemet er vel afstemt på en aller anden måde, så jeg risikerer nok at miste noget effekt? Det er nogen Samsung-celler, men jeg kan ikke se nummeret på dem.
Jeg takker for inputtet.

Det må jeg ku' gøre selv...
Er det ikke det samme batteri som dette?

Hellere leje end at bo på gaden.
Tak for linket, jeg havde sgu svært ved at finde det. Det ser ud til at være det samme, ja.
En forsinket update:
Jeg har skiftet cellerne i batteriet, og det var sådan set nemt nok; 14x INR18650, 2000 mA (Samsung), klippe de gamle ud og punktsvejse nye i. Men "lortet" virker stadig ikke, og det forstår jeg ikke. Det virker ikke til at den lader jf. "trouble shooting" i manualen. Den lyser grønt hele tiden (= enten opladet (hvad den ikke er) eller = dødt batteri).
Jeg giver det lige et par skud mere, inden jeg overgiver mig og køber et helt nyt batteri.

Det må jeg ku' gøre selv...
UlfHJensen skrev den 12-06-2024 09:39:24

Tak for linket, jeg havde sgu svært ved at finde det. Det ser ud til at være det samme, ja.
En forsinket update:
Jeg har skiftet cellerne i batteriet, og det var sådan set nemt nok; 14x INR18650, 2000 mA (Samsung), klippe de gamle ud og punktsvejse nye i. Men "lortet" virker stadig ikke, og det forstår jeg ikke. Det virker ikke til at den lader jf. "trouble shooting" i manualen. Den lyser grønt hele tiden (= enten opladet (hvad den ikke er) eller = dødt batteri).
Jeg giver det lige et par skud mere, inden jeg overgiver mig og køber et helt nyt batteri.

Jeg har oplevet det samme. Cellerne holder længere end elektronikken der styrer op og afladning.

Med lidt held kan du finde et nyt print. Fejlsøgning på smd er ikke nemt og man risikerer at ødelægge baner hvis man tager komponenter ud. Lytter er dem der normalt først ryger pga varme.
 

Annonce
Tak for det tip, Ratz.
Jeg kigger lidt på lytterne, jeg har tidligere oplevet at de kan tørre ud. Dem kan jeg i hvert fald skifte ;-)

Det må jeg ku' gøre selv...
Husk at du ikke kan teste komponenter, der sidder i et kredsløb, uden specialudstyr. Det er en skam, at du ikke har et ekstra batteri, da du så ville kunne bruge udelukkelsesmetoden til at finde ud af, om det er et batteri-problem, eller om det er et problem med opladeren.

Du skriver at en sikring var sprunget i strømforsyningen, og det er måske værd at finde ud af, hvorfor den var sprunget, for det kan meget vel have noget med problemet at gøre. Den kan være sprunget pga. en kortslutning (vandindtrængen?) eller en transient ifm. lynnedslag, og så kan det gå hen og bliver svært at diagnosticere.

Hellere leje end at bo på gaden.
Den er jeg med på, tak for input, Kolding.
Ja, det er sgu lidt øv, at jeg ikke har en "kopi", men jeg må prøve mig lidt frem. Jeg har et breadboard, jeg kan sætte dem i og teste i forskellige opstillinger.
Sikringen, ja, jeg var også spændt på om den ville gå med det samme igen, men den fungere fortsat. Den gamle var ikke lyn-ramt, den så intakt ud, men var uden gennemgang og der er ikke umiddelbart tegn på en kortslutning selv om printet så lidt snavset ud. Det var kun snavs (støv). Jeg har inspiceret med lup, så jeg er pænt sikker. Der er fortsat fin spænding på "kløerne" som bæstet lader fra og der er også kontakt helt ind til batteriet.
Er der nogen, der har et blok-diagram over sådan en oplader-kontroller alternativt et fuldt diagram? Jeg ahr søgt på numrene på printet, men der er ikke dukket noget op endnu.

Det må jeg ku' gøre selv...
Jeg tror ikke at problemet er en udtørret kondensator. Det ville normalt betyde at enheden langsomt blev mere mere ustabil. Jeg ville have fokus på kredsløbet tæt på stikket.

Jeg er enig med Kolding75 i at det have været meget lette at fejlsøge, hvis du have et andet batteri at sammenligne med.  
Noteret, jeg ser på det. Med "tæt på stikket" mener du ved batteriets poler?
Kan man udlede noget af at den blot stoppede midt på plænen og siden ikke har virket? Dvs. batteriet er kørt tomt og så kan det ikke længere lade?

Det må jeg ku' gøre selv...
Der er yderligere 9 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis