Dykpumpe i brønd - problemer!! Hvad skal jeg gøre?

Hej alle.
Ĵeg har brug for råd til løsninger ift. dykpumpe i min brønd + andre løsninger til at få vand væk fra brønd langs kælder.

Jeg har et fint parcelhus fra 1964. I start 70erne blev der lavet en tilbygning med stue + kælder. Kælderen er under niveau og har været fin og tør i de første par år.
Under kælderen er der et udløbsrør, hvor nedløbsvand løber væk. Det er umiddelbart en fin løsning, da vandet på den måde løber over i en brønd og ikke bliver under kælderen.
I brønden (smal brønd på 30cm diameter) har vi en dykpumpe til at pumpe vand ud i kloaksystemet. Kælderen ligger under kloakken på vejen, så derfor er der lavet denne løsning for at pumpe vandet væk.
Når pumpen virker er der ingen problemer. Problemet er, at pumpen ofte sætter ud. Jeg skal derfor lige rykke i snoren ned til pumpen og den starter fint igen.
Hvis ikke vi opdager at pumpen ikke virker, så bliver brønden fyldt og der fyldes med vand omkring kælderens fundament. Vandet bliver derfor langsomt presset op i kælderen, hvis ikke vi opdager at pumpen ikke virker.
Jeg har købt de dyreste pumper fra grundfos - både med flyder og nu denne her model, som min lokale kloakmand lovede, ville virke og være stabil: Grundfos Kælderpumpe Kp150av-1. Den er på ingen måde stabil, da den ofte sætter ud og langsomt forsvinder under vandet i brønden. Hvis jeg gir pumpen et lille ryk, så starter den fint igen og pumper vandet ud.

Men hvorfor sætter disse pumper ud? Hvorfor kører de ikke stabilt? Vi er ved at blive ret stressede over dette og vi leder efter en holdbar løsning, således vi ikke dagligt skal tjekke om pumpen kører. Jeg har tjekket de forskellige alarm-flyder-systemer, men umiddelbart er der ikke plads mere i brønden.

Er der andre der har erfaringer med dette? Og har lavet andre løsninger som virker?
Kan I anbefale andre dykpumper?

Skal selve brønden udskiftes og laves bredere? Skal brønden tømmes for vand og snavs?
Er det muligt at få etableret en pumpebrønd, da det faktisk virker til at være en stabil løsning?
Jeg er interesseret i alle jeres råd og erfaringer med følgende problem. 
Tusind tak.

Hilsen lettere frustreret ny boligejer. 

KH Kristian
Hej alle. Ĵeg har brug for råd til løsninger ift.... Vis hele indlægget
24 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
line muldbjerg skrev den 06-05-2024 21:24:41

Hej Kristian 

Vi lider præcis under den samme historie som dig. Vi har altså også en ustabil grundvandspumpe i brønden og problemer med at finde fagfolk, som kender løsningen. Har du mon fundet en løsning? 

Dbh. Line

 Hvilken pumpe har du/i?

Har fulgt tråden lidt da emnet har min interesse, så jeg vil lige dele min erfaring med en dykpumpe som har gjort det godt i vores kælder. Det er denne.

I vores setup fungere den i hvert fald upåklageligt og endda med adskillige start/stop i døgndrift da den pumper grundvand væk fra den lave brønd i vores kælder ca. hvert 10minut. Vi har kun 1 gang i løbet af 2 år oplevet af den oprindelige ældre model havde fejlet pga. flyderen som skulle motioneres for at starte igen, hvorimod den nye nummer to pumpe har kørt i 1.5 år uden problemer. Vi har 2 pumper som sikkerhed, samt batteriforsynet inverter, da kælderen inkl. pillefyr ellers hurtigt står under vand hvis uheldet er ude. 

Den fylder nok en smule mere end de omtalte pumper i tråden og så er pumperne fastmonteret i mit tilfælde, men jeg synes alligevel jeg ville anbefale den pga. driftsikkerheden, om ikke andet kan det være et tip til at en fastmonteret pumpe måske er mere driftsikker?

"Det er kun et spørgsmål om at finde en hammer der er stor nok"
Jeg har samme pumpe (grundfos dykpumpe KP150 AV 1) og havde samme problem, at den ikke ville pumpe men det hjalp at ryste den lidt.
Jeg startede med at tømme brønden for slam. Det der lignede en fast bund lige under pumpen var ca. 30 cm gråt slam (betegnelsen i pumpens manual "gråtvand" passer godt).
Det hjalp ikke.. så prøvede jeg at se om jeg kunne få den til at hænge lidt mere lige, da manualen sagde at denne med fast niveauafbryder skulle stå HELT lige, helst på fast ​grund. Det hjalp heller ikke.
Der stod ikke noget i vedligeholdelse omkring niveauafbryderen, ​men den var jo den oplagte årsag. Det var bare svært at komme til den grundet en stiv slange. Det at få den af var også lidt svært, så den sad på med to ​klikkroge, som hver ​igen bestod af to kroge, da røret var sat sammen af ​to skaller, der ​samleds mit i klikkrogene.. men det ​lykkeds til sidst og ​flyderen kom ud sammen med en masse slam der helt sikkert har været årsagen til at den ikke kunne glide op gennem røret.
På billedet er flyderen blevet vasket.
Velkommen på lds 
Fin beskrivelse


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis