Grundvand LIGE under kældergulv - opfugter vægge og vand på gulv, what to do?

Hej alle

Jeg håber at få input fra jer, da vi er ved at være desperate herhjemme… Sagen er den, at grundvandet er steget 20 cm og nu er LIGE under kældergulvet i et hus fra slut 60’erne med en 120+ m2 stor kælder. Da vi købte huset for en håndfuld år siden, var der ingen problemer med kælderen, men for ca. halvandet år siden begyndte en dør at binde, og for et halvt års tid siden begyndte det at blive slemt, hvor væggene har afskalninger/saltudtrækninger, og i december efter det vilde regnvejr oplevede vi for første gang, at der kom en smule grundvand op fra gulvet samt i den ene side af husets kældervægge, hvilket gør, at dørkarme osv. har fået skader. Det er ikke meget grundvand, men vi har da i de sidste to måneder støvsuget hver aften og morgen, hvilket jo ikke er en holdbar løsning i længden!

Vi har derfor undersøgt, hvad mulighederne er, men fagpersonerne er også selv i tvivl… Der er i dag omfangsdræn og stikdræn, som bliver ført ud til en brøndpumpe, som pumper vandet over i kloakken, da kælderen ligger under kloakniveau. Men problemet er jo, at grundvandet står så højt og opfugter væggene alligevel. Vi overvejer derfor at smide en grundvandspumpe ind under kældergulvet – men spørgsmålet er, om man overhovedet kan det, hvis grundvandet står LIGE under kældergulvet? Er der nogen, der kan gøre os klogere på det – eller har alternative forslag? Og det er vel i så fald noget, som fagmænd skal udføre…? I så fald vil vi indsamle nogle byggetilbud.

Derudover har vi overvejet osmose, altså at binde vandet med elektriske ladninger og så føre det længere væk, men det lader ikke umiddelbart til at være en løsning. Vi bor i øvrigt i et område med meget lerholdig jord med meget okker i vandet og tæt på en å, så grundvandet er naturligt relativt højt i området og er ikke bare sådan lige at sænke. Tror at det ligger godt 1,5 meter under terræn. Kælderen skal helst kunne bruges til ophold (ikke til at sove), men det bliver sværere og sværere. Vi er derhenne, hvor vi næsten overvejer at bygge nyt, men da vi ikke lige har 3 millioner kroner, er det ikke realistisk, og vi vil derfor meget gerne prøve at stoppe grundvandet fra at trække op i både vægge og på kældergulvet, men jeg synes ikke, at internettet giver gode bud på, hvad man kan gøre - udover omfangsdræn, som vi som sagt allerede har og ​som ikke hjælper...

I må endelig skrive, hvis I har gode råd eller har brug for en uddybning af noget.
16 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Velkommen på lds.
Det vil være naivt at tro at jeg lige har et finger knips og så er problemet løst. Nab kunne umiddelbart tænke på det meget våde efterår og vinter, men da problemet er startet tidligere er det nok ikke bare der det ligger. 
Ligger omfangs dræn noget længere nede end kældergulv  ?
Er de stikdræn du nævner lagt ind under huset ? 
Er der tagrender på huset ?
Er du sikker på at pumpen kører som den skal, ? 
Kommer der meget vad ind i pumpebrønd ? 
Er problemet over hele kælder eller kun i et hjørne hvor man så kunne lede efter utæt tagbrønd ? 
Jeg har selv drønet under kælder hvor det løber til pumpebrønd. Her er der gravet ud. lagt grus 20 - 40 mm med dræn, isolering. og beton. Under udgravning ser vi 3 steder hvor vandet strømmer op fra undergrunden. Det er kilder eller som vi kalder det her væld. Det kan jeg holde væk så længe pumpen kører. Om sommeren er der oftest ingen behov. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Du skriver der er meget okker, er der stor risiko for dine dræn er delvist tilstoppet, så måske du skal have en slamsuger til at spule dem rene.
På mit tidligere arbejde, havde vi også okker i en pumpebrønd til at fjerne grundvand, selve pumpen og røret væk fra pumpen, stoppede over tid delvist til, og gav så meget lidt vand.

Vi prøver igen, i morgen --
Det er nok ikke lige den løsning du ønsker at høre, men hvis du nedlægger kælderen slipper du for bekymringerne om opstigende grundvand.
Problemet vil kun blive større på sigt, pga. mere nedbør. Din husforsikring bliver også væsentligt nedsat.

Selvbygger med stort S. 
ev elmand skrev den 18-02-2024 18:20:38

Velkommen på lds.
 Mange tak for velkomsten og dit svar! Det sætter jeg MEGET pris på - super fedt når folk gider at tage sig tid til at hjælpe!

Det vil være naivt at tro at jeg lige har et finger knips og så er problemet løst. Nab kunne umiddelbart tænke på det meget våde efterår og vinter, men da problemet er startet tidligere er det nok ikke bare der det ligger. 
Ligger omfangs dræn noget længere nede end kældergulv  ?
Det fremgår ikke tydeligt af plantegningen, så det er jeg faktisk usikker på, da vi ikke selv har fået det lavet - det blev lavet der tilbage i 1960'erne. Hvor vigtig er den information ift. resten? Er det ikke typisk, at det ligger lige ca. hvor gulvet er i en kælder?

Er de stikdræn du nævner lagt ind under huset ? 
Ja, der er tre styks stikdræn.

Er der tagrender på huset ?
Ja, og de er ikke tilstoppede, men den ende hvor der kommer lidt vand ind i kælderen vender ud mod en sænket fliseterrasse, der har det hårdt, når det regner meget.

Er du sikker på at pumpen kører som den skal, ? 
Den kører mere eller mindre konstant; der kommer en MASSE vand ind (kan lige prøve at tage en video og uploade, hvis det hjælper, så I kan se, hvad vi snakker om - men svarer vel til at have en vandhane tændt på stort set fuldt tryk... Selve rørene fra pumpebrønden der skal pumpe det væk er også blevet udskiftet, da de er blevet "okkeret" til - og det kunne evt. være, at det samme er sket for stikdrænene under huset? Men problemet er, at to forskellige kloakmestre IKKE har kunnet komme til at se, om stikdrænene virker, da der 1) er for meget okker i vandet til at kunne se klart og 2) deres kameraer kan ikke komme rundt om huset og kan kun se rør fra den ene side af huset, så tre af husets sider er et mysterium - samt alle tre stikdræn... Og hvad kan man lige gøre, når fagmænd siger, at de ikke ved, hvordan de skal tjekke det med kameraer?! Brække hele kældergulvet op?

Kommer der meget vad ind i pumpebrønd ? 
Ja, jf. ovenstående.

Er problemet over hele kælder eller kun i et hjørne hvor man så kunne lede efter utæt tagbrønd ? 
Problemet startede i den anden ende af huset ift. hvor pumpebrønden står - men nu her efter et halvt/helt års tid er der afskalninger på alle vægge, dog kun lidt vand der i den ende, hvor problemet er klart største. Som i øvrigt er ca. mellem to af de tre stikdræn.

Jeg har selv drønet under kælder hvor det løber til pumpebrønd. Her er der gravet ud. lagt grus 20 - 40 mm med dræn, isolering. og beton. Under udgravning ser vi 3 steder hvor vandet strømmer op fra undergrunden. Det er kilder eller som vi kalder det her væld. Det kan jeg holde væk så længe pumpen kører. Om sommeren er der oftest ingen behov. 
Hmm okay. Så ud fra dine erfaringer er det muligt at gøre noget ved det - men stod grundvandet også så højt hos dig? Jeg er nemlig meget i tvivl om, hvad man reelt kan gøre, når vandet står SÅ højt (i sommer stod det noget a la 20 cm. lavere - vi ved det, fordi vi målte vanddybden fra en anden brønd, hvor vi kunne se, at vandet stod ca. 140 cm under, men nu er det på 120 cm, hvilket er lige præcis der, hvor gulvet er...
je_ns skrev den 18-02-2024 18:53:11

Du skriver der er meget okker, er der stor risiko for dine dræn er delvist tilstoppet, så måske du skal have en slamsuger til at spule dem rene.
På mit tidligere arbejde, havde vi også okker i en pumpebrønd til at fjerne grundvand, selve pumpen og røret væk fra pumpen, stoppede over tid delvist til, og gav så meget lidt vand.

 Mange tak for dit svar! Ja, der er i princippet en reel risiko for, at de er tilstoppet - men to forskellige kloakmestre har IKKE kunnet svare på dette, da de ikke har kunnet SE noget netop pga. der er så meget okker i vandet! Så hvad gør man så lige?! Der kommer dog stadig ret meget vand ud i pumpebrønden, så et eller andet sted er der trods alt rør med god passage, for ellers ville der ikke "styrte" vand ud i pumpebrønden. Der strømmer i øvrigt en del mere vand i pumpebrønden nu, end der gjorde for et år siden. Den kører stort set i døgndrift; tænder hvert kvarter...

Annonce
Superdiy skrev den 18-02-2024 19:41:14

Det er nok ikke lige den løsning du ønsker at høre, men hvis du nedlægger kælderen slipper du for bekymringerne om opstigende grundvand.
Problemet vil kun blive større på sigt, pga. mere nedbør. Din husforsikring bliver også væsentligt nedsat.

Ja, vi har også overvejet, om det er en løsning, men vi har desværre ikke lige penge til at bygge nyt... Så vil meget gerne prøve at undersøge, om vi kan gøre noget, men nu har jeg i et år haft alverdens fagfolk ude, men uden at nogen for alvor har haft en løsning - udover at vi måske skal brække gulvet op og se, hvor slemt problemet er, og SÅ kan der lægges en mulig plan. 

Og selv hvis vi byggede nyt, bor vi ikke langt fra en å, som kan rammes i tilfælde af stormflod, og så er det ikke så fedt at have bygget nyt. Åååh det klima :)

Ift. forsikringen så har de allerede tilføjet et punkt i min forsikring om, at husforsikringen ikke længere dækker skader efter opstigende grundvand - det punkt tilføjede de to dage efter, jeg havde været i kontakt med dem om problemet... 
Her i vinter halvåret ville der stå mindst 10 cm vand på kældergulvet hvis pumpen ikke fungerer. Det er prøvet. Vi har skabe, vaske og tørretumbler dernede. Jeg har med god omtanke lavet sokkel til det i beton og med fliser foran, så det kan tåle vand en gang imellem. 
Nå men til dit mundvand ( grundvand) . Jeg tror ikke der er andre metoder end at grave ned til omfangsdræn f.eks. ved hushjørner, så kan man sikkert spule rent derfra og eventuel ind i stikdræn. Der kunne sættes en brønd hvert sted så det bliver lettere at rense i fremtiden. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Kender ikke meget til dræn, men 2022 var et år med knap 9% mindre nedbør på landsplan ift klimanormal jvf dmi, så næppe stigende grundvand det år. 
Så hvis det var i samme periode udfordringerne begyndte ville jeg mistænke en forstoppelse et sted.
2023 var så et rekordår mht nedbør.

/BOFH 

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

ev elmand skrev den 19-02-2024 23:30:35

Her i vinter halvåret ville der stå mindst 10 cm vand på kældergulvet hvis pumpen ikke fungerer. Det er prøvet. Vi har skabe, vaske og tørretumbler dernede. Jeg har med god omtanke lavet sokkel til det i beton og med fliser foran, så det kan tåle vand en gang imellem. 
Nå men til dit mundvand ( grundvand) . Jeg tror ikke der er andre metoder end at grave ned til omfangsdræn f.eks. ved hushjørner, så kan man sikkert spule rent derfra og eventuel ind i stikdræn. Der kunne sættes en brønd hvert sted så det bliver lettere at rense i fremtiden. 

 Tak igen for svaret, det kunne bestemt være en mulighed. Jeg prøver at se, hvad kloakmestrene siger, så kan jeg lige give en opdatering. Heldigvis har det ikke regnet i flere dage nu (kun meget lidt), så har slet ikke skullet støvsuge i de dage, herligt. Men så snart det regner meget igen, stiger grundvandet lynhurtigt, og så skal jeg svinge vandstøvsugeren igen...

Hej igen. Status er ca. uændret - men har fået anbefalet at kontakte nogle eksperter, der har styr på sådan noget. Problemet er bare, at det ikke er nemt at finde fagpersoner på området. Er der nogen, der har et bud på, hvem der kunne være eksperter på området, som ikke er kloakmestre, men mere noget a la entreprenører måske...? Og er det på 3byggetilbud eller lignende, man nemmest får en masse tilbud? :)
Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis