Den rigtige betonblander til opgaven

Hej med jer.
Tak for et godt forum.

Jeg skal i gang med at støbe et 8 kvm betongulv på et badeværelse på ca. 10 cm tykkelse.
Har kigget nettet tyndt for informationer og videoer og føler mig rimelig godt rustet til opgaven i forhold til blandingsforhold, fremgangsmåde m.m.

Har købt en brugt betonblandemaskine (fritfaldsblander) og kan nu enkelte steder se, at man ikke anbefaler en fritfaldsblander - men derimod en tvangsblander, da betonblandingen skal være temmelig tør.
Det skulle være svært at opnå den rette konsistens med en fritfaldsblander.
Er der nogen som kan be- eller afkræfte dette?

På forhånd tak :-)



14 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg har støbt ret meget med en blander som til forveksling ligner den du har købt. Så det kan du sagtens, så tør behøver det ikke at være. Der hvor det kan knibe er ved blanding af slidlag, da det helst skal være ret tør og uden sten i. Men du skal sørge for total rengøring hver dag, ellers slutter det med at du kan blande slidlag. 
Skulle det blive lidt hård at rengøre hen imod aften så kan du smide en spandfuld murer brokker ind i maskinen og lade det køre med noget vand. 



Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Tvangsblanderen er nok det optimale, men der er støbt uendelig meget gulv med hjælp af fritfaldsblandere.
Og personlig erfaring er, at det kan man sagtens.
Blot skal du holde styr mængde og vand, så du kan holde det ensartet.

Elmand, jeg laver gulvet i een arbejdsgang og det er netop den meget tørre slidlags-konsistens jeg skal benytte for at kunne støbe ledere som jeg kan trække af på. 
Er det er problem med min blander?
Tak :-)
Det er ingen problem. Ledere skal ikke være helt hårde, du kan sagtens se når det flugter med ledere. 
Hvor meget vand der skal i kommer an på hvor fugtig din støbemiks er. Så du starter med at have vand i en spand så har styr på mængden f.eks. 3/4 spandfuld. Så kommer 1/2 delen af støbemiks, cementen, og så det sidste støbemiks. Er blandingen for tør så det ikke kan falde ned kommer du med en smule vand.
Næste blanding bruger du så lidt mere eller lidt mindre vand i henhold til din erfaring fra første blanding. 
Og put aldrig en skovl, murerske ( eller hvad man kan komme i tanker om) ind i maskinen medens den kører. Den tager bare fat, og der er folk som er blevet slået ud af en " roterende skovl"


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Hej MLH
Du kan godt bruge en tromleblander, bare husk at tørblande inden du hælder vand i, jeg går ud fra du har smidt et rionet oven på din gulvisolering og blandings forholdet er 1-3   1 skovlfuld cement og 3 skovfulde 0,4 vasket grus.
Konsistensen er god "efter min mening :)" nå du kan tage en håndfuld og klemme den sammen uden den falder fra hinanden og cementen "smitter af"  på din håndflade.
Hvis du er nervøs for at trække ned i lederen, kan du med fordel lægge noget 10 cm murerpap oven på din leder og trække af på det.

Annonce
Ok. den gamle murer mener vandet skal i til sidst, Så må man jo bøje sig for ekspertisen. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Men murerens opskrift var også på slidlag, og ikke på beton til gulv, som også indeholder sten og som er i en lavere styrke.


Tak til alle for de fine svar !!!
I går var så dagen hvor jeg kaste mig over opgaven så vil lige give en tilbagemelding, måske andre også kunne gøre brug af denne tråd   

Jeg bruge min blander og blandede en beton med 0-4 støbesand og Ålborg Portland Basiscement i forholdet 1:3.
Første runde blandede vi i fællesskab, herefter stod min kone for blandemaskinen resten af tiden. Største problem med blandemaskinen var egentlig den lille størrelse, for når først man går i gang med at støbe må man vente på næste "læs" beton, så en større blander havde været optimalt.   

Med den rette konsistens, højde afsat på væggene og et langt vaterpas, er det super nemt at lave lederne og når først de er pudset og har fået lidt ro så er overfladen fin at trække resten af på. Omvendt må jeg sige, at hvis man er lidt vågen så kan man snildt trække af stort set uden at røre lederne før man virkelig finjusterer med den sidste aftrækning.

Jeg købte en billig sampak med 3 vaterpas i forskellige længder i HN som jeg korte op med en vinkelsliber i rette længder og bruge dem til at trække af med, det var optimalt for mig og de 130 kr. var givet godt ud - de bliver gemt til næste støbeprojekt.

Det ser ud som om af gulvvarmeslangen ligger nederst i 20 cm beton, men billederne snyder, betonlaget er 12 cm og gulvvarmeslangen ligger i 5 cm højde - billederne snyder   
Nu er det jo for sent, men undrer mig over dit blandingsforhold.
Normalt støbes gulv med 1 cement til 5 dele støbemix, eller 1 cement til 2,5 sand og 3,5 sten.
Dit blandingsforhold er beregnet til det øverste slidlag, hvis man støber ad 2 omgange.
Men nå det holder sikkert, men et unødigt højt forbrug af cement.
Jeg har også blandet virkelig meget beton, i en fritfalds blander, det har aldrig givet problemer, min blandemaskine passer med at der bliver en trillebørfuld, men til større opgaver er det da lidt en flaskehals.

Vi prøver igen, i morgen --
Der er yderligere 4 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis