Fjernelse af kalk i Blucher gulvafløb

Jeg har et Blucher gulvafløb i metal ( hvilken type metal ved jeg ikke)
Det firkantet med 4 gule propper i og hvor vandet løber ud under en skrå plade.

Min udfordring er at der er kommet kalk i skålen, som det ikke er lykkedes mig at kunne fjerne med opvaskebørste og skurren med bagepapir ( husmor råd fra VVS’er) er der nogen her der har nogen gode råd til hvad jeg kan bruge for at fjerne kalken som ikke ødelægger skålen og rør ?

Det er kommer efter jeg ikke bruger det bad mere og kun hælder vand igennem ca. 1 gang om ugen, så der ikke kommer lugt fra det.

Og hvordan jeg kan forebygge at der sætter sig mere kalk i skåle når jeg ikke rigtig bruger badet ?
Fik af vide at det er fordi der ikke løber vand igennem løbende, at der kommer kalk som sætter sig.

På forhånd tak for gode råd 🙌

14 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Velkommen på lds.
Det er rustfri stål ligesom alle andre blucher afløb. Du kan lade kalken sidde da den ikke gør nogen skade og ikke kan ses under risten. Det vil sikkert være nok at fylde vand i denne rist hver måned eller mindre, hvis ikke den ligger lige ved at varmerør. 
Så kan du en gang om året hvis det generer dig fylde noget eddike i skålen og det vi tage kalken. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Tak Erik 🤗

Men hvis man ikke fjerner det, vil kalken så ikke lægge sig i et tykkere & tykkere lag og så til sidst lukke for hvor vandet løber ud, kan det ske ?

Er det almindelige hvid husholdningseddike du mener og hvor lang tid skal man lade det sidde ?
Tænker man måske kan købe en forstøver og sprøjte det på områderne…

Fik lige talt med min vicevært og han anbefalede toiletrens og så en tur med en børste er det noget du tænker også er en mulighed ?
Og vil det virke forebyggende at gøre det en gang om ugen måske ?
🙂
Bare brug almindelig eddikesyre som du måske har i forvejen til afkalkning af elkedel, kaffemaskine m.m
1 hættefuld hver gang du fylder vand i afløbet er sikkert rigeligt

Bare kald mig BBB 
Jeg ville bruge noget kaffemaskineafkalker som eks minuskalk, det lugter ikke. hvis den er helt tømt, som på billedet, så kom køkkenrulle på fladerne, og gennemvæd det med afkalker.

Når den så er afkalket, og fyldt med vand igen, kan du hælde en sjat madolie i, det lægger sig i overfladen, og mindsker fordampningen.


Vi prøver igen, i morgen --
Du skal ikke bekymre dig. Dit afløb er super rent. Teoretisk kan et afløb blive lukket af kalk, men jeg har aldrig hørt om det.

Jeg ville blot hælde vand i, når det begynder at lugte, eller lidt oftere. Jeg ville ikke gøre noget ved kalken. Måske kigge om 5 år, eller når badet skal bruges igen.

Hvad er det for et materiale, der over gulvafløbet og under rammen til risten?
Det ligner noget med huller i. Hvis der ikke er tæt ud til gulvet, ville det bekymre mig langt mere end kalken.
Annonce
Det ser ud til at være en stål ramme hvor der sidder noget rest cement, men der er ingen huller 🙂jeg har haft kloak / vvs firma til at tjekke det for et år siden og alt var fint.
Vedhæfter et par billeder jeg lige har taget.
Jeg talte med Blucher og de vil ikke bekræfte at man kan bruge kalkfjerner eller klar husholdnings eddike 🥹
Det jeg er nervøs for er at ødelægge skålen og / eller afløbet, derfor er jeg heller ikke den store vovepels i at afprøve ting….så alle gode råd / erfaring tager jeg imod.
Og så er jeg nervøs for at hvis jeg intet gør, så vil det hele kalke til over tid..
Min vicevært nævnte at det er fordi der ikke er sæbe i vandet, som når man bader, og derfor sætter kalken sig bedre fast, da sæbe lægger en hinde…


Og gode råd til hvordan jeg forebygger er velkommen, vil det gi mening at komme lidt sæbe med lav PH i vandet når jeg skyller igennem, eller vil en tur med en opvaskebørste en gang om ugen gøre at det ikke sætter sig….
Læg risten på og glem den.
Hæld lidt vand i, hvis den lugter.
Den kommer aldrig til at blive blokeret af kalk, du har på nuværende tidspunkt et af Danmarks reneste afløbskåle.
Du overtænker det, og overbekymre dig over noget ingen skænker en tanke (ikke negativt ment, blot en konstatering.)
Det med at jeg overbekymre mig kan jeg nok ikke gøre så meget ved.
Dette er min første ejerlejlighed hvor jeg selv har ansvar for det hele, og jeg ved at der ikke var kalk i afløbet da jeg købte lejligheden, men der brugte jeg også badet løbende.
Det gør jeg så ikke mere, og har stort set ikke brugt det i et år.
Derfor troede jeg at man bare at man skulle hælde vand i engang om ugen så den ikke tørrede ud.
 Og så er det at der er kommet kalk.
Så ja jeg ville bare høre gode råd til hvordan det enten kan fjernes eller forebygge da jeg ikke kommer til at bruge det så meget det næste år til 2.
Jeg var heller ikke klar over at det hele ikke kunne kalke til så vand ikke kunne løbe fra.
Det vand du hælder i indeholder meget lidt kalk. Og hvis den kalk der er sætter sig, så er der ikke mere kalk i det vand.  Så jo mere sjældent du kommer vand i des mindre kalk problem. Kig så efter om 1 år og se at det stort set ikke har ændret sig.
"For at vide hvor grænsen går må man jo derhen." I dit tilfælde lader du risten være indtil den lugter, så har du en indikation af om det er hver måned eller hver 3. måned du skal hælde opvaskevandet i risten. ( for at der er sæbe med) 
Almindelig lagereddike kan ikke skade rustfri stål, men fabrikken giver naturligvis ikke garanti for hvad du hælder i. 
Disse afløb bruges også i industri hvor der kommer meget skrappere ting i. . 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Når du skriver at jeg kan hælde opvaskevandet ned i afløbet, er det så fordi at opvaskemidlet i vandet beskytter mod at der lægger sig mere kalk ?
Grunden til jeg hælder vand i 1 x om ugen er fordi jeg også troede at det var bedst for rørene at de også blev skyllet igennem så de ikke “tørrede” ud.
Jeg er lidt ny i det hele så er rigtig glad for alle de gode råd og erfaring jeg får :) 
Der er yderligere 4 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis