Radiator og gulvvarme på samme unit - kan ikke opvarme bolig

Hej.

Jeg har en fjernvarmeunit (Termix VVX - dog den 'gamle' model med Alpha2 25-60 pumpen). Den har én streng til opvarmning af boligen. I forbindelse med renovering af huset, har en VVS'er sat et T-stykke på fremløbet og returløbet (Se billede).

Den ene side af t-stykket går til radiatorerne i huset (som kører 2-streng), den anden side går til midishunten (Wavin m. 6 kredse) altså gulvvarmen. Det samme retur.

Vores problem er, at boligen ikke bliver opvarmet nok.

Jeg har prøvet alle tænkelige indstillinger på ECL-110'eren. Jeg har også forsøgt med samtlige kombinationer af pumperne, altså ene lav anden høj, begge høj, osv. osv.

Det er som om at de to pumper modarbejder hinanden. For når gulvvarme kalder og radiatorerne er tændt, får radiatorerne ingen varme. Gulvvarmen får 30 grader, men skal bruge 35-38 grader ca. for at varme boligen op. Uanset hvad jeg sætter den blå termostat på midishunten, er det max 30 grader der kommer igennem.
Skruer jeg derimod alle gulvvarme termostater helt ned så wavin-pumpen slukker, så får radiatorerne fin varme og der kommer meget varmt vand rundt i gulvvarmen (indtil telestaterne lukker helt).

Så hvad er det helt præcist der går galt her? Kan det slet ikke lade sig gøre at køre det sådan her? Eller hvordan kommer jeg tættere på at finde ud af helt præcist hvor det går galt - og endnu vigtigere hvordan jeg (evt. en VVS'er) løser det.
Hej. Jeg har en fjernvarmeunit (Termix VVX - dog... Vis hele indlægget
21 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Det lyder som om din fjernvarme unit ikke kan levere varme nok til at forsyne hele hytten.
Gulvvarmen har en differens temperatur på ca. 3grader, hvilket normalt er en fin indikator for korrekt indstilling af flow.
Grunden til du får 58 grader varme ind i gulv shunten når du slukker gulv cirkulations pumpen, er at så trækker centralvarme pumpen flowet, hvorfor der er reduceret gevaldigt i din flow kapacitet på gulvvarme kredsene, og deraf kan der komme høj temperatur med lavt flow.

Når dine radiatorer varmer, er alle dine radiatorer kolde på de nederste 10-20cm, lunkne i midten, og varme i toppen?
Hvis de er varmere end 25 grader i bunden (radiatorerne) kommer de ikke af med nok varme, har derfor for stort flow, og dermed er dit centralvarme vand ikke afkølet tilstrækkeligt når det kommer tilbage til unit, og du kan derfor ikke trække nok varme ud af fjernvarme unit (du et lige til øllet PT med 32 grader retur til fjernvarmen), plus dine radiatorer trækker flowet væk fra shunten.
Er dine radiatorer ikke i stand til at afkøle vandet nok, så skal du have dine termostater af på hver enkelt radiator, og reduceret begrænser indstillingen med 1-2 point, og så på med termostaten igen.
Det kan være første skridt på vejen.

For at konstaterer hvorvidt du "har varme nok", så skal du gøre følgende:
  • sæt din gulvvarme pumpe til "konstant tryk auto" (kun symbolet i bunden, hvor dit billede 3 viser både symbolet og setting 1) eller CP2 (en mere af de skrå streger end hvad du har nu).
  • luk alle kredse på nær 1 i gulvvarmen (skru de 5 rum ned til 15 grader f.eks.)
  • luk alle radiatorerne (sæt dem på 1 på termostaterne)
Kan du så opretholde 35-37 grader fremløb på den ene kreds i gulvvarmen (mener det er setting 4 på den blå termostat til gulvvarme styringen)?

Hvis ja til det forsøg lykkes, så kommer næste trin:
Åben for 1 gulvvarme kreds mere ad gangen, og se om shunten kan holde fremløbs temperaturen.
Giv den 10-15 minutter per kreds, før du åbner næste kreds.
  • Kan anlægget "holde varmen" når du kører med alle 6 kredse?
  • Hvad er fremløb/retur temperaturerne på hhv. gulvvarmen og på din fjernvarme?
Hvis det lykkes at få "fuld varme" på gulvvarmen, så forsøg 1 efter 1 at åbne dine radiatorer.
  • Hvad sker der med den gulvvarmen efter den første radiator?
Giv anlægger 10-15 min. fra første radiator til næste radiator, frem til du oplever 1) hele fabrikken kører, eller 2) gulvvarmen falder i temperatur på fremløbet.Grunden til du skal vente 10-15 minutter mellem næste åbning, er at ét er at kredsløbene i huset skal varmes op, men din fjernvarme unit skal også følge med at regulere fjernvarme tilførsel på plade varmeveksleren. Laver du alle ændringerne på én gang, kan det fungere i 5-10 minutter, men lige så snart det kolde vand fra retur bliver lunere, så kan fjernvarme enheden ikke køle nok ned, og din retur temperatur på fjernvarme vandet kommer over straf pris temperaturen, før det i bedste fald regulerer ned igen, så retur er OK, og værste fald bare lader køre fuld blus, og koster meget i straf tarif.

Hvis du får hele fabrikken igang ud fra ovenstående metode og korrektioner, så er det godt.

Hvis du ikke kan få det til at "slå til", kan det være din pumpe i fjernvarme unit der er sat for lavt, den skal køre PP2 (proportional tryk 2) for at trække mest muligt varme ud af fjernvarme unit, levere til radiatorerne og gulvvarme shunten samtidigt.


 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis