Hej
Jeg er godt klar over at næste skridt vil være kommunen og det måske ikke hører hjemme herinde. Men jeg vil ikke have en nabostrid hvis jeg er helt på månen, så måske nogen har prøvet noget lignende.
Vi købte for nogle år siden et hus med en carport. Over mod naboen er der knap 30 cm udhæng på carporten som er skel (350 cm fra henholdsvis mit og naboens husmur) det er også angivet på original byggetilladelse fra 80’erne. Naboen har nu valgt at skrue espalier ind i væggen på min carport under udhæng som jo er 30 cm inde på min grund. Jeg har først opdaget det nu (det skete i sommers) da jeg erfarede han har skuret igennem beklædningen og der faktisk stikker 2-3cm skruer ud på indersiden af min carports beklædning. Naboen kræver hævd over området da “jeg jo aldrig har brugt det” og jeg kan egentlig fint leve med at hans bed og beplantning går helt til carporten, men jeg er ked af at der er blevet skruet i den. Jeg ved at der er regler for bygninger i skel, men som jeg ser det så står bygningen på min grund og kun udhæng er i skel og byggetilladelsen omkring carporten er anført i byggesagsarkiv og carporten er tinglyst. Jeg håber derfor at kunne bede naboen fjerne det, da det jo beskadiger min carport.
Er der nogen der har et klogt svar førend jeg skal forbi kommunen og potentielt starte en nabokrig. Min nabo siger at hvis jeg kan finde lovhjemmel for at han skal tage det ned (hvilket jeg allerede synes jeg har) så gør han det “måske” han er lidt en strid banan.