Spørgsmål til tilstandsrapport på rækkehus...

Hej alle,

Jeg har kigget på et rækkehus og har et par spørgsmål til tilstands-rapporten:

  1. Der står (gult hus): "Vindskeder ved kviste er med begyndende nedbrud" - det er åbenbart de her træ-stykker: https://www.bolius.dk/goer-det-selv-skift-vindskeden-34172 - kan man ikke lave noget med metal som ikke rådner og holder længere end træ?
  2. Der står (gult hus): "Beklædning er for tæt på terræn" og "opfugtningen kan medføre at beklædningen nedbryder" - som jeg forstod det, var det bedst hvis soklen var højere - det skal man vel ikke være bekymret over?
  3. Der står (rødt hus): "Klinker i bruseniche mangler fuld vedhæftning" - står der ikke det næsten altid og skal man gøre noget ved det eller være ligeglad, indtil man synligt kan se et problem?
  4. Der står (rødt hus): "Vinduer i værelser på 1.sal er monteret uden redningsåbning" - det er vist noget med at der er nogen små vinduer og i tilfælde af brand kan man vist ikke åbne dem helt eller noget, er det ikke bare noget man skal ignorere?
På forhånd tak, hvis i kender svaret på et/flere af spørgsmålene!

Her er min signatur...
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er svært at svare fyldestgørende på spørgsmålet uden at have set huset men umiddelbart ville jeg jeg ikke være bekymret bare pga den tilstandsrapport. Hvis der er de mest alvorlige bemærkninger er det en fin og stort set fejlfri rapport.
Du bør dog tage en tømmer/lokal håndværker med ud og se på huset. Han/hun kan hurtigt give en rigtig vurdering og de par timer en sådan håndværker koster til eftersyn er godt givet ud i købet af huset.

1) Vindskeder: Er det du selv linker til. De sidder af gode grunde i toppen af taget og har derfor en tendens til ikke at blive malet/vedligeholdt så ofte som de burde. Afhængig af hus størrelse kan vindskeder sikkert skiftes på en dag til vedligeholdelses fri fibercement fx sådan nogle som denne her: https://www.jemogfix.dk/scg-smartwood-plank-antracit-koeb-online/4115/9049865/

2) Beklædning er for tæt på terræn: Normalt sidder (træ) beklædning ikke direkte til jorden men har en hvis distance. Dette for at beklædningen kan tørre og ikke får fugt fra jorden/grunden hele tiden. Hvis der er for lille afstand vil træet lettere forblive fugtigt og dermed nedbryde hurtigere. Se hvordan de faktiske forhold er om det er et reelt problem eller mest en teoretisk ting som tilstandsmanden skal nævne. Selv hvis bunden af beklædning er opfugtet/rådden kan det ofte løses ved at skære bunden ren og indsætte et nyt bræt dvs behøves ikke at være særlig dyrt hvis det i det hele taget er et problem.

3) Klinker i bruseniche mangler fuld vedhæftning: Du finder nok ikke en tilstandsrapport uden den bemærkning. Som udgangspunkt ville det ikke bekymre mig hvis du har beton gulv under klinker eller har membran.

4) Vinduer i værelser på 1.sal er monteret uden redningsåbning" : Der er krav om at der skal være nødudgange/vinduer du kan komme ud af i tilfælde af fx brand. For at et vindue kan defineres som nødudgang skal det have en bestemt mindste størrelse. Her har vinduer tilsyneladende ikke den krævende mindste åbne mål. Du kan selv bedst vurdere om det er et reelt problem når du ser huset. Fx skal et vindue være mindst 50 cm bredt for at kunne være rednings åbning men jeg ville fx nok påtage mig at flygte gennem et 40 cm vindue hvis det blev nødvendigt. Se en forklaring på rednings åbning på fx: https://jvk.dk/brand-og-redningsaabninger/

Held og lykke med købet at hus.

 


 

Jeg er helt enig med Hensan. 
Men trådstarters kommentar om at ignorere det omkring rednings åbning er jeg ikke enig i. Det skal man tage alvorlig.
Jeg har små vinduer på 1 sal ( 3 fag dannebrogs vinduer) der er tilsyneladende ikke ok åbning men i den ene vindues stolpe sidder der små skydelåse, så kan man trykke denne stolpe ud og rednings åbning er lovlig. Det kan være synsmanden har overset den detalje. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
@Hensan: Det er et rækkehus fra 2010, så alene udfra alderen var/er jeg ikke voldsomt bekymret. Det er noget andet hvis det var et 30-50 år gammelt hus. Jeg er glad for at du nævner at det er en fin rapport, fordi det håbede og tænkte jeg også. Men jeg er lige på det tidspunkt i disse dage, at jeg afventer at min bankmand vender tilbage og siger "ok" og så giver jeg et bud og derfor tænkte jeg at det kunne være rart lige at hurtigt at høre. Jeg har set boligen 2 gange nu, uden at tage en fagmand med - og det skyldes at det er fra 2010 og generelt ser ok ud. Der vil nok komme nogen småting undervejs, men jeg overvejer at tage en udvidet ejerskifte-forsikring (10 år) istedet for den normale (5 år).

1) Mht. vindskeder: Det kunne være fantastisk smart at skifte dem til sådan noget vedligeholdelses-frit - mange tak for tippet!

2) Mht. beklædning: Det så jo ret tørt ud da jeg var der. Det er nok mere i tilfælde af ekstrem-regn at der måske kunne være lidt, men det er jo sjældent. Jeg checkede på "dingeo"-hjemmesiden og det ligner ikke at der samles en masse vand der. Iøvrigt har jeg en mistanke om at den tilstandsrapport bygger på nogen regler som eksisterer i dag, men som måske ikke var der i 2010? Det var ihvertfald det ejendomsmægleren sagde, men på den anden side så skulle det ikke undre mig at det var en and, for at presse prisen op... Rent praktisk er jeg dog overbevist om at det kun er ved "ekstrem-regn" at der måske er et problem...

3) Mht. klinker der mangler vedhæftning: Ja, enig, det er jeg stødt på før. Medmindre der er en tydelig skade i fuger eller flisen sidder mærkbart løst, tænker jeg ikke man behøves at gøre noget, jeg har efterhånden set det et par steder...

4) Mht "vinduer i værelser på 1.sal er monteret uden redningsåbning": Her sagde mægleren igen at tilstandsrapporten er lavet efter de regler der gælder i dag, men i 2010 var reglerne i bygningsreglementet anderledes. Det er helt rigtigt at der er nogen lidt små vinduer - ja, 40 cm, det passer nok meget godt, som jeg husker dem. Men de vinduer er helt centralt i midten af 1. sal, lige ved siden af trappen og med fri adgang til 3 øvrige rum med almindelige, store vinduer. Så selv hvis der kom brand kan man nok løbe ned ad trappen eller ind i et rum med store vinduer - eller tage turen ud af et af de 3 stk ca. 40x40 cm vinduer ved siden af hinanden...


@ev elmand: Jeg havde svært ved at vurdere det med redningsåbning, da jeg aldrig har set det i andre rapporter. Du har ret i at der nok burde sidde de her små skydelåse, så man kan trykke en lodret stolpe ud og så åbningen bliver dobbelt så stor. Umiddelbart syntes jeg det lød logisk, at reglerne var anderledes i 2010 da det blev bygget. Jeg tror synsmanden har gjort sit arbejde korrekt, jeg tror nemlig ikke der var den pind til at fjerne stolpen... Spørgsmålet er hvor stort et problem det så er den dag jeg måske selv skulle sælge. Som skrevet er der hovedtrappen til stuen lige ved siden af og det er i midten af 1.sal, så der er let adgang til 3 rum med alm større vinduer og så et badeværelse (dog måske med lille vindue, det husker jeg ikke).


Men tusind tak for kommentarerne, begge to! Jeg tror nu stadigt jeg giver et bud, jeg syntes prisen ser fornuftig ud og ellers er der ikke rigtigt noget andet på markedet jeg gerne vil have lige nu og økonomien er vist også til det nu...


Her er min signatur...
ev elmand skrev den 02-10-2023 22:38:03

Jeg er helt enig med Hensan.
Men trådstarters kommentar om at ignorere det omkring rednings åbning er jeg ikke enig i. Det skal man tage alvorlig.
Jeg har små vinduer på 1 sal ( 3 fag dannebrogs vinduer) der er tilsyneladende ikke ok åbning men i den ene vindues stolpe sidder der små skydelåse, så kan man trykke denne stolpe ud og rednings åbning er lovlig. Det kan være synsmanden har overset den detalje. 

Enig, og selv om trådstarter skriver han sagtens kan komme ud, så skal det jo være så en fuldtmonteret brandmand kan komme ind og hente små bevidstløse mennesker.


Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
Hvad ville du så gøre? Udskifte vinduerne? Det lyder ikke billigt. Umiddelbart tror jeg at ejendomsmægleren nok har ret i at i 2010 var kravene nok ikke så strenge, men det er de blevet efterfølgende. Og som jeg har skrevet, så kan brandmanden komme ind i vinduerne til de andre rum eller trappen og hvis der ild alle stederne, både på trappen og i de andre steder/rum på 1.sal, ja, så er der nogen ikke store chancer alligevel, uanset.

Her er min signatur...
Annonce
selvdetlav skrev den 03-10-2023 02:02:36

Hvad ville du så gøre? Udskifte vinduerne? Det lyder ikke billigt. Umiddelbart tror jeg at ejendomsmægleren nok har ret i at i 2010 var kravene nok ikke så strenge, men det er de blevet efterfølgende. Og som jeg har skrevet, så kan brandmanden komme ind i vinduerne til de andre rum eller trappen og hvis der ild alle stederne, både på trappen og i de andre steder/rum på 1.sal, ja, så er der nogen ikke store chancer alligevel, uanset.

Vinduerne kan måske modificeres, f.eks. ved at skære centerposten over, skråt snit, og så fastgøre den med rigle, eller fastgøre den på det ene vindue(stadig med rigle e.l. i karmen).


Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
Jeg er nu ikke så sikker på at regler for rednings åbning var anderledes i 2010. Men det skal nu ikke afholde dig fra at købe huset. 
Rednings åbning gælder for beboelses rum, hvor der kun er 1 dør. Så hvis du vil være sikker når du har købt huset så må du tjekke op på regler. Jeg mener der i anvisninger er en meget tydelig skitse. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Jeg syntes at folk gør et stor sag af noget som efter min bedste overbevisning er et meget lille problem når der snakkes redningsåbninger.
Jeg ved ikke om reglerne var anderledes på byggetidspunktet men det er vel heller ikke et relevant spørgsmål nu.

Spørgsmålet bør være: Kan man sikkert opholde sig på 1. sal og redde sig ud i det usandsynlige tilfælde at der kommer brand ?  Her har trådsvarer selv gjort sig overvejelser og svaret:

  • Vinduer er helt centralt i midten af 1. sal, lige ved siden af trappen 
  • Fri adgang til 3 øvrige rum med almindelige, store vinduer. 
  • Alternativt tage turen ud af et af de 3 stk ca. 40x40 cm vinduer ved siden af hinanden.
Trådstarter har dermed allerede gjort sig gode overvejelser og er allerede nu langt mere forberedt på hvordan han/hun skal agere i nødstilfælde end en tilfældig person der flytter ind i et hus med godkendte vinduer men uden overvejelser hvad der skal ske i givet tilfælde.
Hvis trådstarter derudover går i det lokale bygge marked og køber et par røgalarmer blive han/hun advaret lang tid før en evt brand har har udviklet sig til et stade hvor det bliver nødvendigt at tænke i nødudgange.  
@JohnLarsen: hm, tjah, det har du måske ret i (altså at man måske kan finde noget i et byggemarked og skære center-bjælken over og så få den midterbjælke til at sidde på en måde så man hurtigt kan gøre den løs med en form for beslag)... Jeg kender ikke begrebet med "rigle" - har du evt en tegning? Men altså, ja, det var faktisk en udmærket ide, hvis man kan fixe det med en tur i byggemarkedet og et par timers arbejde med sav og bor og lignende værktøj...

@ev elmand: Okay, ja, så er det måske bare en typisk ejendomsmægler-løgn :-) Det du skriver med 1 dør lyder lidt mystisk, fordi det er mere sådan en lille "mellemgang" eller basalt set en entre lige i midten af bygningen, når man er kommet op af trappen og der har vi så en lille kvist med de 3 små vinduer i - som ikke har den midterbjælke som kan afmonteres... Ja, men du har ret i at det skal nok ikke afholde mig - jeg må prøve at finde de regler, hvis sælger accepterer buddet og tingene falder på plads, mange tak :-)

@Hensan: Ja, enig, lige nu ser jeg ikke det her som et stort problem. Det er lidt usandsynligt at det lige er der midt i entreen man skulle blive fanget af en ildebrand til alle siderne - jeg tror det er mere realistisk at man f.eks. ligger og sover i et af værelserne, men de har alle store vinduer uden anmærkninger i... Uanset hvad, er jeg enig i at med brandalarmer, så er problemet nok til at overse og det skal ikke afholde mig fra at byde og måske købe, mange tak :-)

Her er min signatur...
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også