Utæt og ikke til at rokke

Jeg har købt en kolonihave, og de tidligere ejere har monteret vandhane til varm/koldt vand, men der er kun indtag til koldt vand.
De havde i første omgang bare lukket den “varme” slange med noget tape af en art, som selvsagt ikke holdt tæt.

Mit vvs-ordforråd er ret amputeret, men det lykkedes mig at finde ud af, at den fætter der kunne stoppe drypperiet hedder en slutmuffe.
Den har jeg nu monteret, og alt er godt. Lige der i hvert fald…🤪

Problemet er, at samlingen ved den “kolde slange” også er utæt… og sidder ubehjælpsomt fast!
- Og jeg aner ikke, hvad de to dele hedder, så jeg har ikke kunne google mig til hjælp.🤷🏻‍♀️

Jeg har forsøgt mig med rørtang og svensknøgle, og så tilpas meget hysteri at selve slangen begyndte at dreje med rundt. Jeg går ud fra, at det er knap så godt..

Den del, hvor slangen er monteret, som er en slags møtrik, drejer jeg mod uret…

Hvad gør jeg nu?🤓

Kan det på nogen måde tætnes udefra? (Det er kolonihave, så det skal bare kunne holde tæt…)
Hvis ikke, findes der et godt trick til at få det fra hinanden?🙏😊
19 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Den del, hvor slangen er monteret, som er en slags møtrik, drejer jeg mod uret… 
Den skal ikke drejes, men holdes fast. Det, der skal drejes, er omløberen på slangen og som drejes mod uret. Når du samler det igen, skal der ikke bruges pakgarn og salve eller teflon tape, men en gummipakning i bunden af omløberen. Det samme gælder samlingen med slutmuffen.

fase
At tætne det udefra med silicone eller tape er noget fusk som ikke holder. Du strammer ved at skrue med uret, og løsner mod uret. Den slange der er beregnet til varmt vand som er afproppet er lidt upraktisk, for der vil stå vand i den når du har lukket for vandet om vinteren så den frostspringer, så enten skal du når du har lukket for vandet om vinteren afmontere proppen så vandet løber ud, eller montere en ballofix som du kan åbne og lukke den.
Jeg tror ikke der er omløber på de to slanger. Jeg tror de ender i en stump rør der skal sidde i en kompressionsfitting ligesom kobberrør.
Prøv at sammenligne med den 3. Slange på første billede. Og der er da ikke messingomløber på en stålslange.

 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

Kermit_369 skrev den 31-07-2023 11:00:37

Jeg tror ikke der er omløber på de to slanger. Jeg tror de ender i en stump rør der skal sidde i en kompressionsfitting ligesom kobberrør.
Prøv at sammenligne med den 3. Slange på første billede. Og der er da ikke messingomløber på en stålslange.

Ja det kunne det godt ligne, har haft den type engang.

Jeg lærte forøvrigt et Cowboy trix for mange år siden, af en erfaren VVS'er, man laver en lang tynd hale af pakgarn, og smøre den med  paksalve, så snor man den med uret rundt, og spænder omløberen, det virker til mange samlinger. Han kaldte det for en Rævehale...


(Det skal være det rigtige pakgarn med lange fibre, og ikke det moderne i ruller)



Vi prøver igen, i morgen --
Det er korrekt som Fabrin skriver, det er samlet med omløbere og gummipakning, på enderne af stålslangerne fra blandingsbatteriet sidder der en omløber der passer på et 3/8 rørgevind.
Annonce
Tak for jeres fine svar.

Problemet er dog udelukkende at få skruet slangen af, så jeg kan tætne med pakgarn. Men den sidder fast.
Jeg efterspørger et trick til at løsne det.
Resten har jeg styr på😊
Alternativt må jeg tætne udefra…
Du skruer møtrikken imod uret, så skilles det ad. I starten vil slangen dreje lidt med rundt, men den kan fastholdes. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
PolkaOlga skrev den 31-07-2023 12:28:02.

Problemet er dog udelukkende at få skruet slangen af, så jeg kan tætne med pakgarn. Men den sidder fast.
Jeg efterspørger et trick til at løsne det.
Resten har jeg styr på😊
Alternativt må jeg tætne udefra…

 Der skal ikke bruges pakgarn men en pakning. ev-elmand har skrevet et indlæg om hvordan.


fase
PolkaOlga skrev den 31-07-2023 12:28:02

Tak for jeres fine svar.

Problemet er dog udelukkende at få skruet slangen af, så jeg kan tætne med pakgarn. Men den sidder fast.
Jeg efterspørger et trick til at løsne det.
Resten har jeg styr på😊
Alternativt må jeg tætne udefra…

Nogle længere skruenøgler vil hjælpe..  

Du kan også banke på omløberen, du holder modhold med en hammer på den ene side, og banker modsat, rundt på alle 6 flader, du skal ikke gå amok med at banke, men små forsigtige slag. Det gør ofte at den lige bliver lidt lettere at løsne.

Men jeg ville nu også foretrække at få en ny af den rigtige tætningsring..
Som jeg skrev er en Rævehale af pakgarn et Cowboy-trix, som ville være mit sidste valg.

 


Vi prøver igen, i morgen --
Jeg vil stadig hævde at vi har at gøre med en tilslutningsslange som den der vist til venstre på dette billede.

 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

Der er yderligere 9 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis