for tynde rør i gulvvarmen på badeværelse

hej
gulvvarmen i huset kører v.hj.a. en shunt, i pex rør, som normalt, og det fungerer fint, eneste undtagelse er badeværelset, hvor den tidligere ejer har isoleret og støbt gulvet for ca. 10 år siden, men desværre brugt 15mm kobberrør, der er sat direkte ind på retur og fremløb- til gulvvarmen, og 2 radiatorer på 1. sal, og styres af en radiatortermostat.
Gulvet bliver ikke særligt varmt, tilgangen bliver varm, men ikke så meget, afgangen er kold.
Der er trukket pexrør fra shunten,  men de er aldrig tilsluttet gulvvarmen på badeværelset, og iflg en vvs'er kan jeg godt glemme alt om det, da 15mm er for tyndt. 
Det kan jeg godt følge.
Nu er jeg så igang med at få skiftet gasfyret til varmepumpe, og kom så til at tænke på, om man ikke bare kan sætte en lille pumpe på, som forøger gennemstrømningen i badeværelsesgulvet, da jeg ikke lige har lyst til at brække gulvet op osv..

Er det en helt tosset ide?, eller er der andre smarte måder at gøre noget ved problemet?
..ud over at skifte kobberrørene altså.. 
Tak for evt. indput 😊


12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Først skal du gøre op med dig selv om det ikke virker ok som det er nu. 
Den type gulvvarme som du har i badeværelse skal bruge en noget højere fremløbs temperatur end din shunt gulvvarme, men til gengæld en mindre gennemstrømning. Men den højere temperatur skal du alligevel have til de 2 radiatorer, så du har sikkert behov for at varmepumpe kører lidt højere end der ellers er strengt nødvendigt til gulvvarme alene. 
Det prøver dig frem til når næste fyrings sæson er i gang.
Her lukker du helt op på dine radiatorer, og styrer varmen ved hjælp af fremløbs temperatur. Når den er så lav at du netop holder varmen, lad det køre der, og mærk efter om det er ok i badeværelses gulv. Ellers må temp. hæves lidt og termostater på radiatorer styre i de enkelte rum. 
Alternativ skal du gå imod VVS " det kan du glemme alt om " Men det kan kræve en ny indregulering af hele shunt systemet, så det er de tynde rør som får fuld åbning ved indregulering og de andre rum indstilles derfra. Altså en begrænsning af gennem løbs hastighed i de større rum også. 
Så er det spændingen stiger, for har ham VVS manden ret ( og det har han måske ) så kommer du til at fryse i de andre rum. Men det kommer jo an på rørlængde i badeværelse og i de andre rum. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Prøv dog at slutte gulvvarmen med 15 mm CU rør til og se bort fra VVS'erens bedømmelse. Det eneste der kan ske er at temperaturen på gulvet er for lavt. Pumpen glemmer du foreløbigt. Begrundelsen for mit svar er at jeg for et par år siden fik renoveret badeværelse, hvor de 15 mm CU rør blev skiftet. CU rørene havde virket fint, men blev skiftet under renoveringen.
Smeden 1 har sikkert en ide om rørene er for små.

fase
Jeg ville også vælge en pumpe som sidste udvej, men det kan sagtens lade sig gøre.
Jeg havde en pumpe på til gulvarmen i badeværelset inden det blev renoveret, der var kun ø12mm kobberrør og et enstrenget anlæg, det virkede udmærket.
(havde først prøvet at reducere rørstørrelsen på hovedstrengen mellem til og afgang)

Vi prøver igen, i morgen --
Man kan finde ud af om det kommer til at virke med det tynde rør, hvis man har noget kendskab til rørene i gulvvarmen. Man skal kende den indre diameter på røret i badeværelset og på den længste sløjfe i huset (ofte stue eller køkken/alrum). Man skal også kende længden på de to.

De forskellige sløjfer i et gulvvarmeanlæg har forskellig modstand for gennemstrømning. Man ønsker et ensartet flow igennem alle sløjfer, derfor er der flow-regulering på sløjferne. Det man reelt gør, er at øge flow-modstanden i de korte rør, så der den samme modstand som i de lange sløjfer. Når der er den samme modstand i alle sløjfer, er flowet det samme overalt.

Man skal altså sikre sig at flow-modstanden i rørene i badeværelset ikke er større end den længste sløjfe i huset. Modstanden er lineært afhængig af længden (dobbelt længde giver dobbelt modstand. Helt anderledes er det med diameteren, her stiger modstanden i fjerde potens ved en mindre indre diameter (halv indvendig diameter giver 16 gange mere modstand).

Hvis rørene i stuen er 18 mm indvendigt og rørene i badet er 13 mm, kan man udregne hvor meget kortere rørene i badeværelset mindst skal være.
(18/13)^4 =  3,7
Det vil sige hvis der er de nævnte diametre og sløjfen i stuen er mindst 3,7 gange længere end i badeværelset vil det virke.  Man skal huske at tage hensyn til tilgangen og at belægning i rør har mest betydning for de tynde.

---

Hvis dit nuværende system kan holde temperaturen i badeværelset, fungerer det.  Temperaturen på gulvet kan du ikke gøre noget ved uden at øge temperaturen i rummet. Hvis du ændrer gulvvarmen, kan du måske få en mere ensartet gulvtemperatur, men gennemsnitstemperaturen på gulvet vil blive den samme.

mange mange tak for svarene   , jeg tror at jeg forsøger at koble gulvarmen i badeværelset til shunten, og så se hvordan det fungerer næste vinter, og så tage den der fra. Pumper kan man jo altid sætte på hvis det er..

Annonce
Der er absolut ingen grund til at udskifte dine 15 mm kobberrør. Varmeledningsevnen i kobber er langt bedre end i plast, og forskellen på indvendig rørdiameter er ikke så stor som beskrevet. Kobberrøret er med 1,0 mm godstykkelse, så indvendig diameter er 13,0 mm. 20 mm gulvvarmeslange har en godstykkelse på 2,0 eller 2,1 mm, så indvendig diameter er 15,8 - 16,0 mm.

Søren O
Prøv at lukke alle andre slanger fra shunten - end din gulvvarme til badeværelset.
 
Hvis du kun varmer på badevarelset alene - og det bliver varmt, så er 15 mm kobberør fint :-)

Hvis det virker prøver du derefter at åbne lidt for de andre kredse - for at fordele flowet til alle dine kredse.
@Thomas_Mygind
Det vil jeg ikke give dig ret i. Hvis han tilslutter badeværelset på shunten og lukker alle de andre, så skal det nok virke. Pumpen vil blot øge trykket og vandet skal nok komme igennem. Den virkelige test er når der åbnes for alle de andre. Hvis modstanden i kobberrørene er for stor, vil vandet løbe udenom badeværelset igennem de andre slanger.

Det er ligesom med morgentrafikken omkring København - man skal fordele trafikken/vandet.

Så ved at øge modtrykket via ventiler på de andre ruter - kan du øge flowet igennem badeværelsesgulvet.
Her er mange gode råd samlet.
Hvis du får det lavet og har problemer med at regne ud med slangelængder, diameter osv. så skal jeg gerne komme med en opskrift på indregulering uden at du behøver at regne på det. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis