Opbygning træhus - anbefalinger?

Hej alle.

Vi søger lidt input til vores tanker i forhold til at bygge nyt hus. Vi har gået i tankerne omkring at bygge det hele som et beton hus (jackon / isobyg), men overvejer at skifte konstruktion efter de geotekniske undersøgelser som gør det en bekostelig affære at bygge tungt på den grund (2 ret høje fundamentspriser til et last kompenseret fundament som kan klare et tungt byggeri). Et let byggeri tillader et simpler fundament (minus ekstra plade i bunden, minus ekstra leca-nødde lag, minus opstropning af kloak, minus ekstra dræn og et par ting mere. Vi forventer fundamentet bliver ca 300k billigere).

I forhold til træskellet havde jeg nok forventet at kunne finde en masse beskrivelser af et standard træ skellet, men det virker til at disse kan opbygges på mange forskellige måder.

En som gerne vil undgå dampspærre for at forbedre fugt diffusion: https://www.trae.dk/traekonstruktionen-saadan-goer-du/
 - træfiber som isolering og dampbremse fremfor dampspærre.
tømrer grundforløb intro: https://www.youtube.com/watch?v=al38Qf3N-Y4&list=PLZfbsIt74vXFi-VvKOr8Gs96j5fH-vTPK
 - løsning med dampspærre og teknik mellemrum.
 
Og endnu en som vil undgå dampspærren : https://www.youtube.com/watch?v=5Sf3UTRX-zc
 - indblæst træfiber, ingen teknink mellemrum.
Rockwool har deres RockZero: https://www.rockwool.com/dk/produkter-og-konstruktioner/systemer/rockzero/
 - alt i et system fra RockWool.
Slut resultatet skulle gerne være noget for en gør-det-selv'er, fornuftig prismæssigt.  

Er der nogen umiddelbare tanker omkring hvilken løsning I har mest tiltro til?


----------------- GEOTEKNISK RAPPORT START
Geoteknisk kategori
Byggeriet kan efter vores vurdering behandles i Geoteknisk kategori 2 (normal funderingsklasse), jf. Eurocode
7, 2007, 2. udgave, afsnit 2.1 og DK-Anneks K, afsnit K3. Det forudsættes, at der er tale om sædvanlige
konstruktioner uden usædvanlige eller særligt vanskelige belastningsforhold.
Jordbundsforhold
I de udførte prøveboringer er der øverst træffet muld 0.80 – 1.30 meter under terræn, underlejret af postglacialt
sand. Se boreprofiler.
Funderingsforhold
Med de konstaterede jordbundsforhold, vil ekstrafundering være nødvendig. Hvis der er tale om et let byggeri,
kan funderingen udføres som armeringsforstærket fundering. Metoden bør således udelukkende anvendes til
lette, ikke-sætningsfølsomme konstruktioner.
Såfremt der ønskes en sætningsfri konstruktion, og der bygges på en måde hvor mindre, jævne sætninger ikke
kan accepteres, bør funderingen udføres som punktfundering, fx ved borede fundamenter. Hvis der vælges
punktfundering, bør der udføres supplerende boring til OSBL
Forstærket fundering:
Der udskiftes indtil minimum 0.50 – 0.80 (~Ak) meter under terræn og genopbygges med velkomprimeret sand
(se bilag.) Det anbefales, at terrændæk udføres som armeret betondæk sammenhængende med

stribefundamenterne til en stiv plade. Man kan påregne en regningsmæssig bæreevne på 100 kN/m2
for stribefundamenter.
Da der funderes på aflejringer der ikke er forkonsoliderede, må der påregnes bevægelser, og løsningen kan
således ikke betragtes som en sætningsfri konstruktion. For at mindske sætningsgener, bør byggeriet så vidt
muligt udføres i ikke-sætningsfølsomme materialer og konstruktioner.
----------------- GEOTEKNISK RAPPORT SLUT

Mvh
Kim
16 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Overvejet et skruefundament? Thomas Uhrskov har en kanal på yt hvor han bygger et betonhus på sandgrund i Klitmøller.

/BOFH 

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Hej Bofh,
Jeg har godt nok hørt om kanalen før, og om husets skruefundamentsløsning. Vores grund har et 2m gytje lag fra 6m -> 8m under terræn. Jeg vil tro skruen skal ned under dette lag, så en 9m lang skrue. Jeg må prøve at forhøre mig hvor det ender henne prismæssigt med sundalitt løsningen på skruefundamenter.

Men efter at have set / google omkring træhuse, så er jeg nok blevet en lille smule lun på træhus ideen. Men håber at høre lidt om erfaringer om træfiber / dampbremse løsningen.

Mvh
Kim  
Som BOFH skriver så er skruefundament en oplagt mulighed at undersøge. I det nyeste nummer af magasinet Bolius er der en artikel om et testhus der er bygget på den gamle jernbanegrund i København, som jeg vil foreslå at I læser og evt. tager ud og kigger på, tror det vil kunne være til inspiration.
kimb skrev den 11-07-2023 08:36:02

Hej Perhans,
Det må være denne på side 48 du tænker på https://www.e-pages.dk/bolius/181/
Det er desværre lidt langt for en sviptur.

Så langt er København nu heller ikke væk.  Det at bygge et hus en stor beslutning, formentlig den største investering du kommer til at lave i dit liv, så lav et grundigt forarbejde. 

Annonce
Lige en update i forhold til de skruefundamenter, så snakkede jeg med en leverandør som lavede et overslag i forhold til en let bygningskonstruktion, samt træ skellet som terrændæk da han umiddelbart mente at et støbt fundamentv er unødvendigt når man har et skruefundament (men det er i princippet ligemeget). Skruefundamentet alene til 9 meters dybde vil løbe op i 625k til  220m2 (hus plus garage). Og det er uden kloak og terrændæk i form af træskellet og isolering. Så umiddelbart bliver det ikke den løsning.  Vi krydser fingre for at prisen for en F-Sokkel løsning er billigere samt at det kan armeres nok i sig selv. Men det finder vi forhåbentlig snart ud af.
Mvh
Kim
I kunne overveje om I vil have kælder. 

Det vil give muligheden for at lave en delvis plade i bunden som kan armeres sammen med de lodrette vægge. Ikke billigt - men så vil vægten fordeles på et bredere fundament - måske 1-2 meter ind under huset med armering fra siderne.
Vi havde nogle svenske venner som byggede et træhus et sted hvor fundering ville være for dyrt. Så løsningen var at der oven på et ( som jeg husker det 40cm rallag  blev  støbt en sammenhængende armeret betonplade som huset blev bygget på. Pladen var noget større en huset. Det skal så siges at de på stedet ikke kunne få tilladelse til nedsivning så det var med et multoilet og samletank til gråt spildevand. Men det med kloak kan vel løses.

Mange hilsner Kovas,

I et diktatur må ingen sige sandheden.
I et demokrati må alle lyve.
KK Steincke.
Hej Kovas - grunden er ikke så stor så rent byggeprocent mæssigt er der ikke mulighed for kælder.
Hej det var ikke mig der skrev om kælder?

Mange hilsner Kovas,

I et diktatur må ingen sige sandheden.
I et demokrati må alle lyve.
KK Steincke.
Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis