Problem hvor to tage mødes

Jeg er i gang med at skifte tag på mit hus, og er støt på et problem jeg ikke helt kan finde en løsning på. Der er er lavet en tilbygning, som er blevet bygget forskudt af det eksisterende hus. Tilbygningen er blevet bygget op af den eksisterende væg, og taget lapper ind over hinanden, mit problem er hvad jeg skal gøre i bunden hvor de to tage mødes? hvad vil være det smarteste at gøre for at lede vandet væk. Jeg skal have ståltag 

Jeg har vedhæftet nogle billeder der viser hvordan tilbygningen ser ud, der hvor den møder det eksisterende hus 
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du skal have en skotrende. Det er vist den eneste mulighed. Montage af en skotrende kræver dog relativt stor faglig kyndighed, for den skal selvsagt være fuldstændigt tæt. Du skal have styr på et rigtigt underlag og på fugningen af de enkelte skotrende-elementer - den fås næppe i ét stykke til dit tags fulde længde.

Det bliver ikke lettere af, at geometrien i dine to tage byder, at skotrenden kommer til at ligge vandret, for den skal helst ligge med fald af hensyn til vandafledningen. Det er muligt at få den lagt sådan, men det stiller ikke mindre krav til din faglige kyndighed. Du kan vælge ensidigt fald eller fald fra midten og ud til begge sider.

I enden / enderne må du etablere et nedløbsrør. Da skotrenden samler vand fra de tilstødende tagarealer, vil der komme meget vand, hvis der er skybrud. Det betyder, at du skal have en særlig "potte" der kan opsamle vandet fra skotrenden / -renderne og lede det ned i nedløbsrøret.

Eksempel på en skotrende, der kunne - kunne! - være brugbar for dig: https://www.vvs-eksperten.dk/hus-og-have-tagrender-og-tag-inddaekning-skotrende-zink-400-x-3000mm-er-bukket-i-115deg-276790400

Drænpotten på du selv google dig til. Det er muligt, at du vil være nødt til at få en specialfremstillet hos en bliktud - eller lave en selv, hvis du er meget handy.

Go' arbejdslyst!

Med venlig hilsen
Hjemmemekkeren
PS: Ham der har lavet murerarbejdet på dine billeder, skulle jages ud af byen med stokkeslag!

Med venlig hilsen
Hjemmemekkeren
Det er lidt svært at se hvor lang stykke tag de 2 huse har tilfælles. Men det er nok korrekt at en skotrende er det rigtige. 
Det kan laves ved at lægge tagkrydsfiner 1 m op i begge sider og så lægge tagpap på det. Tagplader lægges så ned over. Er det kun 1-1,5 m hvor tage støder sammen så læber vandet blot af til begge sider. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Tagpap kan givet vis klare jobbet, men er en risikabel løsning, primært fordi de to tagflader / bygninger vil arbejde en lille smule i fht. hinanden. Det medfører risiko for, at tagpappet revner, og så er fanden løs! En skotrende - og et tag i øvrigt -  der er utæt, kan over årene medføre nogle fatale råd- og svampeskader.

Med venlig hilsen
Hjemmemekkeren
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis