1. Forum
  2. Bolig
  3. Lav-Hus

Mest rentable gulvvarmekonstruktion

Hej,

Jeg er I gang med at nedlægge krybekælderen I 3 værelser på 15m2, 13m2 og 8m2.

I den anledning etablerer jeg gulvvarme, men har fundet det meget svært at tage en beslutning, om hvordan konstruktionen skal laves.

Da jeg har fjernet alle bjælkerne, er vi nede på 3 løsninger:
  1. Let konstruktion med eps250. ulemper: klart den dyreste løsning. Øget risiko for at gulvet knirker eller sætter sig. Fordele: hurtigst regulering, nemt at tilgå installationen, mindst muligt linjetab
  2. Beton med gulvvarmeplade ovenpå. ulemper: ikke muligt at tilgå rørinstallation under beton, dyrere end rør i beton. Fordele: hurtig regulering, mindre tab end rør i beton, nemt at tilgå gulvvarmerør over beton, lave risiko for knirken, og at gulvet sætter sig
  3. Gulvvarmerør i beton. ulemper: størst varmetab, ikke mulighed for at tilgå rør, langsom regulering. Fordele: klart billigst, lav risiko for knirken og at gulvet sætter sig.
Det som forhindre mig i at tage en beslutning, er at jeg selvom jeg selv mener, at jeg kender fordele og ulemper, så er det eneste, jeg kan sætte tal på, hvad prisforskellen er i indkøb af alle materialerne. Jeg har regnet mig frem til, at løsning 1, vil koste Ca. 1600,-/m2, mens løsning 2 koster Ca. 1300,-/m2, og 3 vil koste Ca. 1000,-/m2 for hele gulvkonstruktionen inklusiv gulvvarme eksl. Manifold, pumpe og termostater. Men hvor lang tilbagebetalingstiden på læsning 1 og 2 i forhold til 3? Jeg er med på, at det kommer megeg an på isoleringsgraden i huset samt mange andre faktorer, men er der nogen, som har regnet eller målt på, hvor stort et økonomisk win, der er Ca. Er? 

Eventuelle andre erfaringer eller fordele/ulemper ved de 3 løsninger er selvfølgelig også meget velkomne.

FYI: lige nu hælder jeg svagt til løsning 3. Derudover kan det tilføjes, at uanset løsning, så vil konstruktionen laves i henhold til bygningsreglementet - altså med 300mm isolering samt fugtspærre.
11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er kun isoleringen, der har betydning varmetabet.

Jeg er ikke enig med dig i at en større betonklump giver større tab. Når først den er varmet op, er tabet kun hvad der forsvinder ud af isoleringen.

Jeg har selv traditionel gulvvarme i beton. Det reagerer langsomt. På trods af det har jeg en ensartet varme, der svinger under en grad i fyringsperioden.

Du taler om tilbagebetalingstid. Du skal ikke regne med at gulvvarmen i sig selv gør at du sparer energi. Da gulvet er cirka 30 grader fremfor 20 grader, vil tabet nedad ved gulvvarme være større end radiatorvarme, hvis isoleringen er den samme.
Tak for svaret.
Problemet med linjetab i beton er, at der typisk kun er 20-30mm isolering fra betonpladen ud mod soklen, og varme søger mod kulde, så der vil være et naturligt tab fra betonplade ud i soklen.

Dejligt at høre, at den traditionelle løsning fungerer godt for dig! 

Da jeg skrev tilbagebetalingstid, så var det løsning 1 i forhold til løsning 3. Dvs. Hvor meget spare man Ca. Ved ikke at have linjetabet samt ved at have hurtig regulering, som jo har evnen til at slukke for varmen, mens der luftes ud, mens man er på arbejde, eller når solen skinner.

Den hurtigere reaktion vil gøre at du kan spare lidt varme et par forårsdage. Det vil være under 100 kr i alt om året. Altså med samme isolering.

Som jeg har forklaret i andre indlæg, giver temperatursænkning kun mening i et dårligt isoleret hus. Man sparer nemlig kun når temperaturen er faldet. Temperaturen skal derfor falde relativt hurtigt med 5 grader, for at man kan få en besparelse som man kan se på varmeregningen.

Hvis en let konstruktion, vil give bedre isolering (flere mm) vil besparelsen være større.
Okay, det er utroligt, at det er så hypet med den hurtige regulering, når man tænker på, hvor meget dyrere det bliver, hvis man kun sparer så lidt.

Jeg forestiller mig derudover også, at linjetabet er af relativ lille betydning i forhold til det samlede energitab i huset. Så jeg tror, at jeg springer ud i løsning 3, da den er så markant billigere end de andre løsninger. Med det seneste tilbud, jeg har fået på løsning 3, er jeg helt nede i 800,-/m2, hvilket er halv pris i forhold til løsning 1.

Tak for hjælpen!
Har du fjernvarme eller  varmepumpe ?
Hvis du har varmepumpe så ville jeg vælge en tung betonkonstuktion da du så kan køre med jordvarmen om natten og øget gulvenes temperatur 1-2-3 grader.
Hvis du har fjernvarme så kan det være en fordel at få noget som regulere hurtigt.

En anden vigtig ting er solindstråling - hvis du har store vinduer mod syd, så ville jeg også vælge en let konstruktion.
Annonce
Hej Thomas,

Tak for dine inputs. God pointe med at bruge varmepumpen om natten. Jeg har dog fjernvarme. Jeg har store sydvendte vinduespartier, men de befinder sig i den anden ende af huset end den, hvor jeg er i gang med at renovere. 
En anden ting om kring beton-gulvvarme.
Det koster næsten det samme at fylde op med mere flamingo - i forhold til at købe sand/leca-nødder m.v. Så jeg har f.eks. lagt 40-50 cm flamingo før der kom rionet, gulvarmeslange, beton m.v.
Okay. Jeg havde i forvejen noget gammelt grus fra et gulv, jeg har brækket op, som jeg har lagt ud i et tyndt lag. Derfra har jeg tænkt mig at fylde op med isoleringen. Ender på 35cm.

Et andet spørgsmål. Et andet spørgsmål. Bør jeg etablere radon/fugtspærre, og bør jeg anvende et vibrationsdæmpende mellemlag mellem beton og parket? I så fald, noget i kan anbefale?
Radonspæring lavede jeg med en 0.2 mm PE film lagt oven på flamingo - så siver beton hellerikke ned i sprækker. Det blev klisteret fast på soklen for at gøre det tæt.
Vibrationsdæmpning, der bruger jeg normalt en 6-8 mm filt/pap/papir-lag - noget grønt noget fra Jem og Fix. Herefter kan lægges trægulvet løst ovenpå som flydende konstruktion.
Noteret. Tak for inputs.
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele


Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis