Garagebygning - valg af tag

Hej LDS
Lige om lidt, har vi indflytning i vores nykøbte hus. 
Huset har selvfølgelig lidt der skal laves, men det afspejlede sig også i prisen. 

Det første vi starter ud med, er at lave taget på garagebygning. 
Den er ca 100 M2 
På nuværende tidspunkt er der synlige utætheder i taget. 
Lægter osv, ser egentlig fine ud, det er noget trapez formet ståltag der er på, og der er huller og tæring heri. 
I bygningen, går der en skjult tagrende også. Og der er ligeledes en opmuret skorsten, dog uden tilknytning til noget. Ikke engang ovn eller fyr. 
Taget har ikke umiddelbart ret meget hæld. 

Min forestilling er, at vi burde hæve hældningen, evt ved at opsætte et spær, oven på eksisterende i den ene ende. 
Dertil, fjerne den tagrende der går skjult igennem, og samtidig fjerne skorstenen. 
Og dette er vi ret enige i. 
Vi er dog lidt uenige i valget af tag. 
Jeg kunne tænke mig eternit tagplader
Min bedre halvdel, vil have stålplader igen

Vi har fra mit tidl hus, en masse materialer ifm skruer, søm, wakaflex, etc. Både til stål men mest til eternit. Så det er egentlig kun taget vi skal have fat i. 

Min bedre halvdel, synes vi bør lægge ståltag. Og derved undgå at skulle ændre på hældningen, og generelt på konstruktionen. 

Jeg har en ide om, at det er bedre, og sundere, at få mere hæld. På trods af, at det koster indkøb af et spær. 
Dertil synes jeg at eternit, uden asbest, selvfølig. Virker både mere holdbart, sikkert, og ser pænere ud synsmæssigt. 
Vi kan endda få foræret 60 plader gratis.
Disse kan jo også evt males. 
Synes jo også at stålplader larmer. 

Vi opholder os en del af tiden i garagen, pga biler som hobby. 

Men, spørgsmålet til panelet er: 
Hvad er bedst? 
Hvad holder bedst? 
Skal vi ændre hele konstruktionen ved valg af eternit? 

Ift evt vurdering af værdiøgning af renovering, hvad vil øge værdien mest? 
Ejendommen er beliggende i byzone i udkants by. 

På billedet, er der lavet en orange trekant om garagebygning en der er tale om. 

 

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
For mig ville larm tælle kraftigt imod ståltag, men ved ikke hvor galt det er. Derudover ville det tælle for ståltag, hvis det er en hurtigere løsning og måske billigere også?

Ift skorstenen: hvad har i af varmekilde i dag?
I huset er der både El-varme, træpille-brændeovn, luft til luft varmepumpe og  tidl. Naturgasanlæg(denne er afmeldt, og frakoblet, men kan tilkobles igen) 
Den store bygning er en købmandsbutik, her har der ligeledes været gas. (Også frakoblet, med mulighed for tilkobling) 

Men garagen har ikke tilhørsforhold til huset, og heller ikke butikken. Så altså seperate bygninger. 

Er egenlig lidt ligeglad med om det er hurtigt og nemt, tiden har vi nok af. Og det er ikke et hastværk med at få det lavet. Da der ikke er noget, der skal opbevares, stå, eller andet der kan blive påvirket. 
Så vil hellere ud i den løsning, der er mest effektiv og holdbar i længden, også selvom at det måske koster en smule mere😊
Hvilket tag er der på resten af bygningerne?

Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
Hvis man alligevel er i gang med at lave højere rejsning på konstruktionen ( hvilket i øvrigt nok kræver byggetilladelse ) kan i lige så godt gøre det ordentligt og lægge tegl på i stedet for tagplader. Rigtige tegl har mindst 3x så lang levetid som tagplader og er ikke markant dyrere.
Uden at have set hverken garagebygning eller tagkonstruktion havde jeg personligt nok valgt at lægge tagpap på.

Selvbygger med stort S. 
På butiksbydningen er der fladt tag, med sådan en speciel dug-agtigt og tagpap. 
På huset er der tegl. 
På redskabsskure er der eternitplader 
Annonce
Som Superdiy ville jeg gå efter tagpap bl.a. pga støjdæmpning og enkel vedligehold. Men ikke tegl der jo fordrer 25 gr hældning eller mere.

Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
Umiddelbart lyder det for mig som om 4 bygninger med forskelligt tag er noget rod, jeg ville overveje om det ikke kunne være en ide at få færre forskellige typer tag og dermed for bygningerne til at ligne hinanden mere. Derfor ville jeg overveje tegl, hvis der er tegl på en af de andre bygninger, det er et utroligt smukt tagmateriale, men også den dyreste og mest besværlige løsning af de muligheder der har været oppe at vende her i tråden. Stålplader giver problemer med støj og kondens og så kan det meget hurtigt komme til at ligne en landbrugsbygning fra 80erne, så det ville jeg nok ikke vælge, men det en nem og billig måde at lave tag på.
JohnLarsen skrev den 16-02-2023 17:34:42

Som Superdiy ville jeg gå efter tagpap bl.a. pga støjdæmpning og enkel vedligehold. Men ikke tegl der jo fordrer 25 gr hældning eller mere.

 Du kan få rigtige tegl der kan lægges ned til 14 grader så hældning er intet problem. Et “alm” standard hus har i øvrigt 22,5 graders hældning hvor tegl er det fremhærskende valg.

Hvis man selv kan lave det hele er tegl næsten billigere end tagpap før man er færdig.

Selvbygger med stort S. 
Superdiy skrev den 17-02-2023 11:55:48

JohnLarsen skrev den 16-02-2023 17:34:42

Som Superdiy ville jeg gå efter tagpap bl.a. pga støjdæmpning og enkel vedligehold. Men ikke tegl der jo fordrer 25 gr hældning eller mere.

 Du kan få rigtige tegl der kan lægges ned til 14 grader så hældning er intet problem. Et “alm” standard hus har i øvrigt 22,5 graders hældning hvor tegl er det fremhærskende valg.

Hvis man selv kan lave det hele er tegl næsten billigere end tagpap før man er færdig.

 Og hvis det matcher huset, er det også det æstetisk pæneste valg 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også