Gulvvarme med kun 50mm EPS over terrændæk? Byggetekniske hindringer?

Vi har fået lavet nyt badeværelse og bryggers, hvor der der blev gravet ud, understøbt og isoleret efter reglerne. Nu kan vi knap holde ud at gå rundt i resten af huset, hvor der er så fodkoldt at det kræver både uldstrømper og sutsko. En test af isoleringen under parketgulvet har vist at det er totalt faldet sammen. I forvejen har der efter tegningerne fra 1954 kun været 7cm, og nu svarer det nok ikke til mere end 0,5cm. 
Familien har talt: Der skal isoleres i resten af huset også. I forvejen bliver varmen sat et par grader over behov, for at modvirke det kolde gulv.

VVS har været forbi og givet et overslag på en tilbagebetalingstid på en 500-600 år, hvis vi understøber og etablerer nyt terrændæk i hele huset. Han synes vi skulle fjerne de gamle gulve, afrense terrændæk, få damp- og radonspærre, EPS med spor til gulvvarmeslanger og så nyt gulv ovenpå. 
Vi har i forvejen alle rør til radiatorer løbende under gulvet, så hele husets indretning med døre osv. er slet ikke gearet til andet end samme løsning igen eller gulvvarme. Ingen kælder og intet loft.
Vi har meget billig fjernvarme fra restvarme, så prisen for opvarmning er ikke den store bekymring.
Derimod læser jeg bygningsreglementet som at der kræves 300mm isolering (eller tilsvarende), når der skal lægges gulvvarme, medmindre der er byggetekniske hindringer.

Hvad er vores lovlige muligheder her? Må vi nøjes med EPS-pladerne på 50mm med gulvvarme?
Videncenter for energibesparelse i boliger skriver: "Terrændæk skal efterisoleres, hvis betonpladen alligevel 
skal fjernes fx i forbindelse med installation af gulvvarme". I vores tilfælde er det så ikke nødvendigt at fjerne betonpladen for at anlægge gulvvarme, fordi det aldrig nogensinde kan blive rentabelt i husets/vores/menneskehedens levetid?
19 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er en længere smøre, men den korte version er at hvis du foretager "ændret anvendelse" dvs indgreb i husets konstruktion, så er du pligtig til at efterisolere til de givne krav i bygningsreglementet med mindre det ikke er rentabelt at foretage det ekstra arbejde der skal til for at leve op til minimumskravet.

1) det er sjældent rentabelt ved et gulvvarmeprojekt at foretage merarbejde i form af understøbning af indre vægge for at få plads til at grave ud til den nødvendige isolering for at kunne leve op til minimumskravet. Altså understøbning fordyrer projektet så meget at besparelsen den ekstra isolering giver ikke kan tjenes hjem indenfor en given tidshorisont.

2) i dit beskrevne tilfælde ændrer du ikke i husets konstruktion da et strøgulv er en sliddel og ikke en del af husets faste konstruktion. Dvs du kan gøre som du vil. Om det så er fornuftigt ift fremtidig salgbarhed er en anden snak.

/BOFH 


Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Tak for svar. Det er næppe fornuftigt for energimærke nej. Men ellers gennemrenoveret og velisoleret hus. 
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
https://byggeriogenergi.dk/enfamiliehuse/klimaskaerm/gulv-terraendaek-kaelder-og-sokkel/terraendaek-efterisolering-ved-opbygning-af-nyt-terraendaek/

I følge denne beregning, vil forskellen mellem 300 mm og 50 mm, dreje sig om 11 kWh/m². Med en kWh-pris på under 70 øre og et areal på 74 m² (det er vildt hvor meget der går til bryggers, badeværelser, spisekammer og tilbygning, når man først begynder at måle op), drejer det sig om en årlig fordyrelse på 570,-

Det kan jeg godt leve med, for at spare 500.000,-. Har lovet at få gennemrenoveret de to værelser der mangler, så den ekstra isolering dér kommer nok til at gå nogenlunde i nul.


Hvad har du at gøre med i højden i alt, når du har afrettet terrændækket?

Du bør kigge på Kingspan som isolerer væsentligt bedre end polystyren. Det vil være smart hvis du kan bruge det, nu hvor du ikke bryder dækket op.

Elektronikteknikeren
Godt 70mm regner jeg med. Findes Kingspan med spor til rør? Synes ikke at jeg kan finde noget.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Nej, men så lægger man en gulvspån med riller ovenpå. Men det kræver at man har pladsen. Gulvspån er 22mm.
Isolering med riller direkte i, skal alligevel have en gulvplade af en art ovenpå. Med mindre du lægger et selvbærende gulv.

Elektronikteknikeren
Tror planen lige nu er laminat, så der skal gulvgips på.

Er selvfølgelig muligheden for 20mm Kingspan og 30 mm EPS med spor. Det tilsvarer knap 60mm EPS. Det koster 20% mere end 50 mm EPS med spor per m², men har fordelen at de på denne måde kan lægges med overlap og minimerer risiko for kuldebroer. Det kan helt sikkert ikke betale sig økonomisk, men fornuftsmæssigt ser det ud til at være vejen frem.

20mm Kingspan
30mm EPS
12,5mm gulvgips
8mm parket.

Det passer heldigvis fint med de ~70mm jeg burde have plads til. Skifter alligevel alle inderdørene og yderdøre kan godt rykkes lidt op, hvis det går helt galt.

Tilføjelse:
150kr/m² med 20mm almindelig EPS + 30 mm EPS med spor.
250kr/m² med 20mm Kingspan + 30 mm EPS med spor. Isolerer som 59mm EPS. I praksis under 50kr besparelse om året, for merpris på 7400,-




Har du set Nordic gulvvarneplader? Der kan du (afhængig af gulvfabrikat) vistnok lægge laminat direkte ovenpå, eller evt. Med 6-8mm mdf imellem..

 Ingen håndværksmæssig uddannelse :-)

Nej, men det ser interessant ud! De skriver rigtigt nok at man kan lægge laminat direkte oven på. Umiddelbart lyder det vanvittigt at man kan lægge 8mm laminat ovenpå en plade der er 19cm tyk med et 16mm rør, uden problemer. 

Det virker til at være en praktisk løsning, der i hvert fald kunne give ~1,2cm ekstra isolering og man slipper for gulvgipsen.

Tilføjelse: Men godt nok stadigvæk en sølle kWh-besparelse. Det er utroligt hvor lille effekten af isolering er, så snart man bare har 50 mm. Vores årlige udsving i forbrug er ekstremt meget større, alt efter vejret.  
Jeg har lige været hele møllen igennem, Og kom også frem til at det på ingen måde kunne svare sig at grave ud, men valgte at nøjes med de 50mm isolering der kunne blive plads til.
Jeg rev alle gulve op, og fjernede alle jern- kobberrør, der også havde ligget i snart 55 år. 

Jeg startede med at lukke imellem sokkel og betondæk for radonspær med alm. vådrumsspærrer og masser af det. 

Så nivelerede jeg gulvet op med grus stampede og isolerede med C80Sundolitt plader og dampspærre ovenpå dette. 

Gruden til at jeg nivelerede op med grus, var at betondækket varierede i højde, så jeg vurderede at det var bedst at sikre et stabilt og plant underlag af grus, og så kun 50mm isolering.

I polystyren lavede jeg spor til nyt el og varme- og vandrør til div. andre rum. Lagde 25mm spån med spor. heri lagde jeg 20mm rør og selvfølgelig varmefordelingsplader.
Dette toppede jeg af med en 10 mm. spån, og herefter en tyk måtte og nyt klikgulv. Skiftede også alle innerdøre og fik i samme ombæring helt ny EL-installation, da den gamle også havde set det bedste af de sidste 55 år. og har nu også fået sat et "dødt" område i huset af til et ekstra toilet....... bedste "par"hundredetusinde jeg nogensinde har brugt.

Jeg er ovenud tilfreds, og kostede kun en brøkdel i forhold til en fuld udgravning, og første vinter er klaret til UG, i forhold til de gamle radiatorer.

Har desuden naboer der har gravet ud, isoleret og lavet nyt terrændæk, hvorpå nyt gulv er lagt. Det er nu så godt isoleret at der aldrig kommer varme ud i gulvet, da rummet er varmt nok..........
Der er yderligere 9 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også