Bliver vores gulv lovligt? U-værdi?

Har egentlig bestilt materialer til vores nye gulv. I går sidder jeg så og læser lidt mere, og ser så at der både er krav om 300mm isolering samt en u-værdi på 0,1 ved renovering.

Vores opbygning bliver følgende:

10mm 0-8 grus vibreret og afrettet
Gulvplader 2*150mm styrolit G60 (300mm)
Radonsikring langs alle kanter, 300mm pf2000
Al-lister 30mm høje
Kantisolering, 30mm*120 langs alle vægge
Rionet, ds-godkendt 6mm 150x150 masker.
Gulvvarmeslanger, 20mm 70 grader med iltspær.
10-12cm beton øverst.

Men når jeg selv beregner det, kan u-værdi ikke opnås.

Er der nogen som har mere forstand på det, som evt vil regne det efter?

14 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis såfremt det er fabrikat Styrolitt G60 med en U værdi 0,041 W/mK, så er svaret NEJ.
Du får i så fald en U-værdi på 0,137.
Med dette produkt skal du op på 400 mm får at få en U-værdi på 0,1025.

Det er ikke nødvendigvis billigt, i det lange løb, at købe det hos f.eks. JEM&FIX

PS. En anden gang bør du være mere Informativ, så læserne ikke skal gætte sig til hvad du har købt og hvor!

Der findes gulvisolering  med væsentlige lavere U-værdier, helt ned til 0,02 fra firmaet Kingspan.
De store firmaer med gulvisolering har isolering med U-værdier ned til 0,032, så vidt huskes.
Det er forresten bestilt hos Bygma.
Ved nærmere gennemgang af fabrikanternes datablade dur alm. forholdsregning ikke, beklager.  

F.eks. siger Styrolit G60 at for U-værdi = 0,1 medfører 350 mm, og for U-værdi 0,12 = 300 mm
F.eks. siger Jackopor 60 at for U-værdi = 0,1 medfører 345 mm

Ved søgning på Styrolit G 60, hos Bygma,s hjemmeside får man Jackopor 60.

Hvordan hænger det sammen med at du har bestilt Styrolit?

Ligeledes siger hjemmesiden at Vest for Storebælt leveres Jackopor, og øst for Storebælt leveres Sundolitt.

Vedhæfter Styrolit datablad, så gå efter Fabrikanternes data og ikke efter alm. forholdsregning.


Tak for svar igen. Det er så simpelt at sælgeren skriver at det er styrolit, på det tilbud jeg fik var der ikke specificeret producent. Jeg har snakket med sælgeren (da jeg kender ham privat), og det er heldigvis muligt at ændre bestillingen.

Så jeg tænker at planen for i aften er at jeg finder minimumskrav til isoleringen fra de tre producenter, som kan overholde 0,1 u-værdi med 300mm, således at jeg i morgen tidlig kan ændre bestillingen til det rigtige.

Jeg synes jeg har svært ved at finde generel information om det forskellige isolering, hvor fandt du databladet?

På forhånd tak.
Vh Nicklas 
Annonce
Ja, somme tider er det som at finde en nål i en høstak.

Da jeg prøvede www.styrolit.dk kom jeg ind på www.bewi.com

For Jackopor isolering skal man taste www.jackon.dk

Isoleringsværdierne, for given tykkelse, findes som regel under givet produkt, under Dokumentation eller Brochurer.

Har ikke kunne finde isoleringsværdi, for given tykkelse, hos Sundolitt.

Er du klar over at tung gulvvarme er ved at blive erstattet af let gulvvarme?
Hvad har du som varmekilde?
Dog får man ikke større Buffer ved Tung gulvvarme, i så fald skal man, ved let gulvvarme, have en bufferbeholde a la ca. 4 m3, for at få samme buffer som Tung gulvvarme.

Det kan være lidt af en jungle, at vælge given isoleringsprodukt, hvad er på lager, given pris for given U-værdi mv.
Dog er du godt stillet når du har bekendtskab det rette sted.

Også i disse tider er det bedre med en lav U-værdi end en lidt for høj.

Vedhæfter Jackon,s data.
Som GSH har nævnt, er der visse ulemper med tung gulvvarme. Som energipriserne udvikler sig bliver disse ulemper ikke mindre.

Tung gulvarme er gårdsdagens løsning.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Vi vil gerne have støbt gulvet da vi har en del fordele i forhold til erfaring fra bekendte som kan hjælpe. Materialerne har vi fået til en god pris, og det kan næppe laves billigere som en let konstruktion, så vi holder os til planen.

Jeg har nu kigget på det, og hvis jeg køber sundolitt c80 climate/styrolit P80 styroplus/Jackopor super EPS 80, alle med en varmeledningsevne på 0,031 og derfor med 300mm: U = 0,103
Så overholder konstruktionen vel kravet på 0,10?


Herudover tænker jeg at man kan medregne evt afretningslag og beton, og dermed er jeg vel helt sikker på at overholde gældende krav?
Hvis du går ind på mine vedhæftet pdf-filer, siger de:

PDF-Styrolit:
Styrolit P80 med 300 mm, u-værdi = 0,09, Tabel side 4
Styrolit P80 med 265 mm, u-værdi = 0,1, Tabel side 4

PDF-Jackon:
Jackopor Super EPS80 med 265 mm, U-værdi = 0,1, Renovering og ombygning, side 7.

Som jeg skrev tidligere, der er nogle ubekendte, ved forholdsregning, som bevirker at det giver en lidt ringere U-værdi end tabellerne hos Fabrikanterne.

Vedr. Let- og Tung gulvvarme. Der er nok "Gynger og Karruseller" ved begge løsninger.

Har sågar set i TV2 program, så vidt huskes "Beliggenhed", at man i et nyt etagebyggeri var gået tilbage til Radiatorer pga. at det var den bedste løsning, også reguleringsmæssigt.
Der er yderligere 4 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis