Skift til gulvvarme i hus fra 1968

Hej Lav-det-selv.dk!

Som mange andre er jeg ved at smide gasfyr på porten, til fordel for en stor luft-til-vand varmepumpe, og jeg havde tænkt mig at mit hus i løbet af næste år også skulle få en funktionel gulvvarmekreds.
I vinteren vil jeg nøjes med en lav fremløbstemperatur på vores 1-strengssystem og fyre op i brændeovnen, alt imens jeg håber på selv at banke gulve op, et efter et, og lægge nye gulve.

Jeg er startet med en lille, destruktiv forundersøgelse af det mindste værelse på stueplan (kan ses på billedet).
Mit hus er fra 1968, der er 10 cm imellem gulvbrædder og betonen. Betonen er der ca. 10 cm af - lidt mindre i kanten til ydermuren, og umiddelbart under betonen ligger der selvdrænende jordlag, som man dengang fandt tilstrækkeligt. Ingen leca/letklinker her.

Jeg vil jo gerne have en rentabel løsning ift varmeregningen. Det er dog meget vigtigere for mig at mit hus er lovligt, og at jeg ikke kommer til at få problemer med svamp eller frostsprængninger.

Hvor kan jeg se om de infamøse 300mm er vejledende eller lovpligtigt - og har det egentligt noget at gøre med hvad der er bedst for mit hus, i øvrigt?

Kan man med god samvittighed lægge ny, måske en anelse bedre, isolation under sporplader, eller skal jeg undlade at anlægge gulvvarme? Jeg tror ikke det vil være rentabelt for mig at hugge 10cm beton op i det meste af huset, hvis det bare er et spørgsmål om at spare en smule penge på varmeregningen.

Men hvis det på een eller anden måde var farligt eller en dårlig ide at lægge gulvvarme, så vil jeg gerne vide det.

På forhånd tusind tak for kommentarer, og fordi I tog jer tid at læse om min situation.

Mvh,
Svga
14 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
pilehave
pilehave
1198 8543
De 300 mm (eller en U-værdi på højst 0,1 W/m2K) står i bygningsreglementet. Dem kan du ikke pille ved. Men du kan undlade at banke gulvet op, for det bliver formentligt kun rentabelt at efterisolere, hvis du banker det op. Jeg ville få en til at regne efter hvad din besparelse efter isolering vil være. Det afhænger også af, hvad du har på loftet. Det nytter jo ikke at have 300 under gulvet, hvis du har 75 mm på loftet :D
Gulvvarme er bedst i velisolerede huse.
ev elmand
ev elmand
21894 7480
Velkommen på lds
I forhold til krav eller anbefalinger så kan du se i BR18 ( bygnings reglement 2018 ) at man skal overholde nye krav ved ombygninger ( større ) Loven er naturligvis generel og sigter på mindre energi forbrug. Ligeledes vil huset jo få større salgsværdi når man kan påvise at det er lavet korrekt.
Hvis ikke så skal der foreligge en rentabilitets beregning som skal munde ud i en meget lang tilbagebetalings tid.
Det "eneste " du skal tage med i beregningen er det som du skal ofre ekstra for at komme op på lovlig isolering. Så dine varmesystemer, fordelings plader og 10 cm isolering skal ikke medregnes. Det er kun fra "hvor du springer over" at du skal regne på det. 
Ophugning af 10 cm beton og udgravning af yderligere 20 cm er ikke ret meget i forhold til helheden. Det koster jo stort set kun noget sved og en ekstra sodavand. 
Det er ret let at hugge beton op med det rette udstyr. Nogle foretrækker at leje en ordentlig ophugnings hammer, medens jeg foretrækker en rigtig forhammer, som også smadrer det gamle beton i i stykker med få slag. 
Fordelen er at du får lavet korrekt radondug, isolering og kantisolering. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
SuperVGA
SuperVGA Trådstarter
8
Hej Ev Elmand,

Mange tak - og tusind tak for dine kommentarer.

ev elmand skrev den 06-07-2022 15:46:27

I forhold til krav eller anbefalinger så kan du se i BR18 ( bygnings reglement 2018 ) at man skal overholde nye krav ved ombygninger ( større ) Loven er naturligvis generel og sigter på mindre energi forbrug.
Der netop dette som jeg er blevet forvirret af . For BR18 virker ikke helt så fast som andre love;
I det små gør det ikke noget. Hvis man ikke er nødsaget til at komme til et lag af huset til, er man ikke forpligtet til at rette på det, men det forventes at man f.eks. efterisolerer hvis man laver omfattende arbejder, så vidt at det er rentabelt.

Ligeledes vil huset jo få større salgsværdi når man kan påvise at det er lavet korrekt.
Det giver mening, og omvendt er det måske mere svært at komme af med et hus som har nogle ikke-længere lovlige installationer (især hvis det er svært at rette op på det).

Hvis ikke så skal der foreligge en rentabilitets beregning som skal munde ud i en meget lang tilbagebetalings tid.
Det "eneste " du skal tage med i beregningen er det som du skal ofre ekstra for at komme op på lovlig isolering. Så dine varmesystemer, fordelings plader og 10 cm isolering skal ikke medregnes. Det er kun fra "hvor du springer over" at du skal regne på det. 
Ophugning af 10 cm beton og udgravning af yderligere 20 cm er ikke ret meget i forhold til helheden. Det koster jo stort set kun noget sved og en ekstra sodavand. 
Forstås. Jeg vil gerne lave sådan en rentabilitetsberegning med det jeg ofrer ekstra. Jeg vil tro at det kommer til at koste mere end bare hundrede tusinde at få nogen til at lave det arbejde du beskriver der, samt at fjerne grus fra under betonen, lægge et nyt betondæk (det tror jeg er et krav, men jeg er ikke sikker på det), på 100m^2.

Jeg ved ikke om de evt. også tager noget for bortskaffelse af materialerne. Desværre kan jeg ikke sige noget om hvor meget jeg kommer til at spare på varmeregningen, men umiddelbart vil jeg tro at der går mange år inden det har betalt sig hjem.

Det er ret let at hugge beton op med det rette udstyr. Nogle foretrækker at leje en ordentlig ophugnings hammer, medens jeg foretrækker en rigtig forhammer, som også smadrer det gamle beton i i stykker med få slag. 
Det lyder nemt når du stiller det sådan op; bare tid, sved og sodavand, og så kan det gøres. Det er egentlig mest det med at hælde et nyt lag beton bagefter jeg er urolig for; der skal man i en helt anden grad have check på sagerne, tror jeg.

Fordelen er at du får lavet korrekt radondug, isolering og kantisolering. 
Så må jeg igen se på hvordan det skal gøres, hvis det skal gøres rigtigt - men her er i det mindste materialer som er nemmere at omgås en beton.

Det er rart med noget optimisme, det har jeg fået fortrængt af alle de her spørgsmål.
Du skal ihvertfald have tak for kommentarerne, nu har jeg om ikke andet mere mod på at fjerne betonen på egen hånd, hvis det skulle være!
Annonce
SuperVGA
SuperVGA Trådstarter
8
Hej Pilehave!

Tak for svar

pilehave skrev den 06-07-2022 15:13:04

De 300 mm (eller en U-værdi på højst 0,1 W/m2K) står i bygningsreglementet. Dem kan du ikke pille ved.
De 300 mm kan jeg netop godt pille ved fordi det faktisk kun er U-værdien der giver mening. Hvis rummet var i et vakuum, eller jeg havde isoleret med klodser af massiv kobber, ville der jo være en gevaldig forskel på hvor godt 300 mm isolerer.

Men du kan undlade at banke gulvet op, for det bliver formentligt kun rentabelt at efterisolere, hvis du banker det op. Jeg ville få en til at regne efter hvad din besparelse efter isolering vil være. Det afhænger også af, hvad du har på loftet.
Det lyder som en rigtig god ide. Det afgør ihvertfald helt og holdent om jeg skal overholde BR18 eller om det ikke kan svare sig.

Det nytter jo ikke at have 300 under gulvet, hvis du har 75 mm på loftet :D
Gulvvarme er bedst i velisolerede huse.
Uha ja, vores loft er vidst hellerikke helt så godt isoleret. Jeg mener vi har måtter af ~75 under taget, og dækket til loftet er på 150mm. Mange af de næste projekter på listen omhandler efterisolering op og ud, samt naturligvis skift af vinduer.

Så må jeg bare finde en gut der kan og har tid til at regne på sagerne for mig. Jeg kan forestille mig at sådan een hellerikke er helt billig...
ev elmand
ev elmand
21894 7480
Der er ikke behov for at støbe betondæk / terrændæk. 
Isolering kan ligge direkte på jorden ( over radon dug) og hvis du vælger større trykfasthed ( S 250 og noget dyrere) så kan du smide gulvspånplade direkte på polystyren. Og så gulvvarme med varmefordelings plader. Det er det mn kalder svømmende gulv
Men det er også muligt med bjælkelag over isolering 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
SuperVGA
SuperVGA Trådstarter
8
ev elmand skrev den 06-07-2022 23:54:48

Der er ikke behov for at støbe betondæk / terrændæk. 
Isolering kan ligge direkte på jorden ( over radon dug) og hvis du vælger større trykfasthed ( S 250 og noget dyrere) så kan du smide gulvspånplade direkte på polystyren. Og så gulvvarme med varmefordelings plader.
Fedt! Det vidste jeg ikke man kunne - har du nogle links vedr netop den slags arbejde? (polystyren på det klinker/grus/jordlag)

Så har jeg i meget højere grad lyst til selv at lave det.

Det er det mn kalder svømmende gulv
Ja, når man lægger en ikke-bærende gulvbelægning oven på et undergulv uden af fastgøre det til undergulvet.
Det tænker jeg også er vejen frem - det gør det også nemmere at inspicere sporplader og rør igen.
Men har det med at lægge de isolerende blokke oven på jorden også et navn?

Men det er også muligt med bjælkelag over isolering 
Aha - er det hvis man ikke har helt så trykfaste blokke som du omtaler (S 250), at man kan fordele vægten over blokkene med nogle bjælker? Det lyder mere omfattende, men der må også være nogle fordele.

 

Ok, så
  • Nederst: Jord (sikkert skrabet til vatter?)
  • På jord: Radondug
  • På radondug: Polystyrenblokke, gerne S 250, men hvor tykke skal de være?
Og hvad ift. det du nævnte med kantisolering, skal man isolere rundt om sporpladerne, langs ydermuren, eller hvordan ville den slags foregå når man bygger gulvet op sådan her?

Ellers;
  • Sporplader
  • Varmefordelingsplader til spor + pex
  • No-noise underlag
  • Klikgulv, svømmende
Nok en gang tusind tak for hjælpen. Det er noget der giver mig mod til at lægge gulvvarme alligevel, jeg ville bare ønske at jeg også kunne slå opbygningen op hos en autoritet og ligesom "krydse af" sådan at ingen kan komme efter mig hvis jeg i øvrigt gør det ordentligt.
Annonce
ev elmand
ev elmand
21894 7480
Der hvor du nok kommer til at "stejle" er prisen på de trykfaste eps ( polystyren) plader. Tykkelse på dem skal jo være sådan at U værdien opnås. Det vil være omkring 300 mm. Ved bjælkelag skal isolering ikke være trykfast så det kan hedde S 50 
Du må søge på "svømmende gulv" i vejledninger m.m. 
1. Helt fra bunden. Hvis der er chancer for opstigende fugt så skal der være kapilar brydende lag. Det kan bestå at vasket grus ( altså små sten ) Eller løs leca. EPS er også kapilarbrydende men så skal det være tykkere da man så ikke  må regne de nederste 10 cm med i isolerings værdien.
2.  Leca / grus skal det afrettes meget præcis, og det er her din gulv højde fastlægges 
3. Radon dug kan ligge over afretning men kan også ligge over 1. lag EPS så er den ikke så udsat for perforering af skarp leca.
4. 300 mm EPS S 250 mener jeg er kravet ( Jeg har brugt S 150 i mit køkken og her står både opvasker, køl og elementer på det uden problemer
5. Over eps plader skal der lægges trykfordelende plade som kan være 22 mm gulvspånplade
6. så kan man bruge sporplader varmeslanger osv.  og færdig gulv øverst ( Jeg har faktisk fræset spor ud i selve EPS isoleringen og der lagt varmefordelingsplader. Og så over det 22 mm gulvspån, og linoliums gulv ( køkken )) 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
SuperVGA
SuperVGA Trådstarter
8
Hej Ev Elmand,

Sikken en masse inspirerende bud på hvordan det kan gøres!

ev elmand skrev den 07-07-2022 08:29:41

Der hvor du nok kommer til at "stejle" er prisen på de trykfaste eps ( polystyren) plader. Tykkelse på dem skal jo være sådan at U værdien opnås. Det vil være omkring 300 mm. Ved bjælkelag skal isolering ikke være trykfast så det kan hedde S 50 
Det må jeg nok sige - det er pebret, og der stejles! Måske kan jeg godt nøjes med S 150 under værelserne. Jeg ved ikke helt ift. opstigende fugt, men hvis jeg selv skal gøre det, må jeg nok hellere lægge nogle lecanødder ned.

Du må søge på "svømmende gulv" i vejledninger m.m. 
Ja, det vil jeg gøre. Jeg tror ikke jeg vil være komfortabel med at fræse i EPS, som du har gjort, jeg vil hellere bruge de her plader hvor nogen har gjort det for mig allerede.

1. Helt fra bunden. Hvis der er chancer for opstigende fugt så skal der være kapilar brydende lag. Det kan bestå at vasket grus ( altså små sten ) Eller løs leca. EPS er også kapilarbrydende men så skal det være tykkere da man så ikke  må regne de nederste 10 cm med i isolerings værdien.
2.  Leca / grus skal det afrettes meget præcis, og det er her din gulv højde fastlægges 
3. Radon dug kan ligge over afretning men kan også ligge over 1. lag EPS så er den ikke så udsat for perforering af skarp leca.
4. 300 mm EPS S 250 mener jeg er kravet ( Jeg har brugt S 150 i mit køkken og her står både opvasker, køl og elementer på det uden problemer
5. Over eps plader skal der lægges trykfordelende plade som kan være 22 mm gulvspånplade
6. så kan man bruge sporplader varmeslanger osv.  og færdig gulv øverst ( Jeg har faktisk fræset spor ud i selve EPS isoleringen og der lagt varmefordelingsplader. Og så over det 22 mm gulvspån, og linoliums gulv ( køkken )) 

Hvis jeg nu fjerner de 10cm beton, og 20cm grus under det, så har jeg i alt hele 40cm at arbejde på, under gulvbelægningen, mon ikke dette er rigeligt til alle de påkrævede lag?

Ift. grus eller andet - man havde dengang skrevet i byggetilladelsen at "Som tidligere meddelt er jordbunden tilstrækkelig grovkornet og selvtrænende, idet entreprenør brugte grus fra denne grund til bundbelægning på den anlagte vej." Derfor tror jeg ikke der er nogle klinker dernede, og i god tro er der måske heller ej behov for nogle?

Siden EPS også er kapillarbrydende kunne jeg som du skriver nøjes med dette, hvis det ikke blev for dyrt, ellers kunne man som du også skriver putte nogle lecanødder ned først, og så EPS hvorpå der skal radonspærre, og så videre isolation, men kan det godt være noget kingspan gulvisolation ovenpå, hvis ikke jeg har råd til EPS hele vejen op?

Det er ihvertfald en god ide med radonspærre/dug ovenpå blokkene så der ikke går hul i den så nemt.

Hvis man tager vejen uden bjælker, kan man så helt undgå at putte andet i fundament og undergulv end bare lag?
Altså ingen lægter og bjælker nogle steder dernede?

Og sådan en radonspærre/dug, fungerer den også som dampspærre?

Atter mange tak for kommentarerne!
ev elmand
ev elmand
21894 7480
Du behøver ikke leca under hvis din jord er tør. Og om eps får fugtig allernederst ændrer jo ikke på bæreevne eller for den sags skyld  isolerings evne efter at fugten har trukket sig tilbage ( mulighed sommer/vinter ) 
Radon dug er ikke dampspærre men fungerer vel som sådan. Man behøver ikke dampspærre i gulve. 
Du kan jo lave det i hvilken som helst materiale du vil men trykstyrke skal naturligvis opfyldes hele vejen, ellers synker gulvet jo efterhånden. Jeg kender ikke kingspan eller andre mærker i alle detaljer men det skal du have styr på. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
SuperVGA
SuperVGA Trådstarter
8
ev elmand skrev den 07-07-2022 12:00:56

Du behøver ikke leca under hvis din jord er tør. Og om eps får fugtig allernederst ændrer jo ikke på bæreevne eller for den sags skyld  isolerings evne efter at fugten har trukket sig tilbage ( mulighed sommer/vinter ) 
Dette vil jeg tro stemmer overens med det selvdrænende jordlag, men hvis der kan komme EPS på fugt, risikererer jeg så ikke stadig skimmelvamp dernede, eller er alene det at det kan dræne + ej er varmt tilstrækkeligt til, at jeg ikke skal frygte for skimmelsvamp her, 40cm under gulvet?

Radon dug er ikke dampspærre men fungerer vel som sådan. Man behøver ikke dampspærre i gulve. 
Hvis ikke det skader så vil jeg gerne lægge een på. Dog kan jeg hellerikke se at det skulle være påkrævet, og der var ikke dampspærre allerede. Det giver også bedre mening for mig at have dampspærre i loft og ydervægge, da fugten vel bevæger sig med den varme luft...

Du kan jo lave det i hvilken som helst materiale du vil men trykstyrke skal naturligvis opfyldes hele vejen, ellers synker gulvet jo efterhånden. Jeg kender ikke kingspan eller andre mærker i alle detaljer men det skal du have styr på. 

 Jeg skal nok se at få styr på det. Det med kantisolation vil jeg også kigge på, og så kunne det være rart at ide om man kan få en entitet ud at "krydse af" at det er godt nok, og ikke strider mod loven. Er det ikke noget der gøres ofte ifm. gør-det-selv-projekter?

Der er yderligere 4 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis