Loftlem åbner selv

Hej

Jeg har en loftlem med foldestige i træ, som åbner af sig selv en gang imellem. Der er ikke noget mønster i hvornår den åbner. Nogen gange går der 10 sekunder efter jeg har lukket den, og andre gange 1 måned. Nogen bud på hvad der kan være skyld i det?
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Et billede af stigen og låse anordningen ville gøre godt - er umuligt at svare konstruktivt på ellers :-)
Jeg havde en loftslem der skulle åbnes ved at man trykkede lidt op på den og en kliklås der greb den når den blev lukket. Da det holdt op med at virke monterede 3 kraftige magnet låse i stedet - det har virket lige siden - der skal et lille greb på lemmen til at trække den fri af magneterne.

 

Er din loftslem af typen man åbner ved at trække ned for med en krog på en stang?

På den jeg har, kan man justere lukkemekanismen ved at skrue på "øjet", som kroget sættes i. På den måde kan man få den til at gribe bedre fat.

Mvh. AllanE
Jeg er klar over, at spørgsmålet er meget gammelt og sikkert løst for længst. Men da jeg selv havde samme udfordring for nylig i en bolig som jeg købte, tænkte jeg at jeg alligevel ville dele løsningen, da det tog mig pinligt længe at finde løsningen og andre måske kan få noget ud af dette indlæg.

Min teori er, at loftlemmen åbner sig selv, fordi træet i konstruktionen forskyder sig en smule pga. f.eks. luftfugtighed, temperaturudsvingninger og måske ændringer af lufttryk i huset (f.eks. når en dør smækker i). Loftlemmen kan kun åbne af sig selv, fordi låsepalen i snaplåsen får tilstrækkeligt fat til at låse, men ikke godt nok fat til at forblive låst, når der sker små forskydninger i konstruktionen.

I mit tilfælde sad "kant-stykket"/hagen (B i min illustration) en smule for langt til den ene side. Resultatet har formentlig været at den dobbelte låsepal (A) kun har fået ganske lidt fat i hagen, som skulle holde lemmen fast. Måske blev den ene side af låsepalen endda skubbet lidt ind af den ene side-kant på hagen (B), så loftlemmen kun hang fast ved spidsen af den ene låsepal.

Derudover skal A og B selvfølgelig være tæt nok på hinanden for at de får ordentligt fat. Hertil kan bruges afstandsklodser/styreklodser bag hagestykket (B) om nødvendigt.

Så med andre ord: Sørg for ikke kun at tjekke at A og B-stykkerne er tæt nok på hinanden, men også at de er tilstrækkeligt centreret i forhold til hinanden, så låsepalen ikke går imod siden på "B"-stykket.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis