Så er der lavet en helt ny upload-funktion på LDS, som er væsentlig mere brugervenlig end den gamle.
Før styrede "editor" (=skrivefeltet) billederne, dvs. man kunne sætte billeder ind i teksten, hvilket var smart. Ulemperne var dog mange: Det var svært (især for nye) at finde ud af og det gjorde tekstfeltet uoverskueligt, især på mobiler. Og så var upload-funktionen ustabil, hvilket betød at billeder nogle gange ikke blev uploaded korrekt.
Med den nye funktion tilføjer man billeder og PDF under indlægget. Der er en række fordele, f.eks.:
- Man kan nu uploade flere billeder på én gang - også fra mobilen
- På mobiler kan man nemt "uploade direkte fra kameraet", dvs. man tager et billede til indlægget
- Man kan nemt justere rækkefølgen efter upload ved at "trække og slippe" i billederne
- Billeder og PDF vises nu mere kontrolleret rent designmæssigt, dvs. vi kan bedre styre hvordan de skal vises - også på en mere mobilvenlig måde. Før afhang det af, hvordan billedet var sat ind i teksten og det kunne ikke ændres bagefter
Og: Funktionen åbner også for at vi kan knække nødden og løse et af de helt store brugerønsker: Upload af video fra mobilen!
Eneste ulempe er, at man ikke kan placere billedet frit i teksten som man kunne før. Men fordelene opvejer efter min mening denne ulempe. I de fleste tilfælde beskriver man et problem/løsning og supplere med et billede...og det er ikke afgørende om billedet er i bunden eller midt i teksten. Håber I er enige
Prøv gerne funktionen her og hjælp med at teste det. Skriv et svar med billeder.