Delvist dobbelt dampspærre

Allan A
Allan A
63 8600
Jeg har en lade, der bliver brugt som garage. Jeg tror, tidligere ejer af huset på et tidspunkt har villet isolere garagerummet. Derfor er der nedefra loftsbrædder, dampspærre og så plads mellem de tværgående brædder (spær?) til 20 cm isolering. Han er så aldrig nået til at isolere, og damspærren ligger også med lidt mellemrum mellem banerne, så den er altså ikke tæt. Han nåede nok bare aldrig videre.

Senere har den her tidligere ejer så indrettet et ekstra rum inde i garagen - og altså inde under de her loftsbrædder med dampspærre over. Jeg har ingen anelse om opbygningen i praksis, men det er udført med byggetilladelse, der beskriver en almindelig opbygning af materiale derude. Altså troldtekt, dampspærre, isolering.

Det efterlader i praksis rummet med troldtekt, dampspærre, isolering, hulrum af ukendt højde, loftsbrædder og så igen dampspærre (der ikke er helt tæt pga. afstanden mellem banerne). Der er ikke noget, der tyder på, at det her hulrum i midten er ventileret.

Det lyder for mig lidt problematisk, men jeg kan ikke rigtigt blive klog på, om opbygningen bliver reddet af, at dampspærrebanerne ligger med lidt afstand fra hinanden, og jeg ved heller ikke, om det i så faldt er planlagt, eller om det er lidt mere held end forstand.

Hvad er den bedste fremgangsmåde her? Skal jeg fjerne øverste dampspærre for en sikkerheds skyld? Skal jeg faktisk helst både fjerne øverste dampspærre og også save et par af de øverste brædder over, så jeg kan checke tilstanden nede under isoleringen for en sikkerheds skyld? Eller skal jeg bare holde nallerne fra det, så jeg ikke laver ballade med en tilbygning, der strengt taget er godkendt? Jeg er ikke selv nogen superhelt til at lægge en dampspærre ordentligt. Det var bare noget, jeg tænkte over, da jeg sidst var oppe på loftet.
11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
TRRA
TRRA
1152 2770
Lyder til, at han ikke tapede samlingerne sammen. Tjek lige at der rent faktisk er en ekstra dampspærre. Det kunne jo være at opbygningen og beskrivelsen i byggetilladelsen ikke er i overensstemmelse. En vigtig detalje du ikke nævner er, om der er varme på eller ej?  

Det største problem - hvis du har en tæt og en ikke-tæt dampspærre over, er at du risikerer fugt /utætheder  som kommer ind ovenfra samler sig i mellem lagene, og ikke kan komme væk. Jeg ville nok fjerne det utætte lag hvis det er muligt. 

Mvh Troels
Allan A
Allan A Trådstarter
63 8600
Tak for svaret!

God idé at checke, om den nederste dampspærre faktisk er til stede. Det ville ikke være første gang, der ikke er overensstemmelse mellem det godkendte og virkeligheden - men jeg ville nu håbe på, at dampspærre ikke var et sted, de var kommet for let om ved det. Et check af nederste dampspærre betyder vist i praksis, at jeg skal åbne op for øverste brædder og løfte lidt op i isoleringen.

I hvert fald er det helt klart muligt at fjerne det utætte lag. Det sidder mellem loftsbrædder og tværgående spær, så jeg vil tro, at det bare er noget med en hobbykniv langs med spærene. Mht. det her med at mangle at tape samlinger, så ligger de med lidt mere afstand, end man bare lige kan tape. Måske har det været meningen, at der skulle komme noget mere, de kunne tapes til. Svært at sige.

Mht. varme så er garagen uopvarmet, men rummet under garagetaget er med i beboelsen og er helt normalt opvarmet. Jeg håber derfor bestemt også, at jeg vil kunne konstatere, at de har husket damspærren. 
ev elmand
ev elmand
20250 7480
Hvis troldtek er skruet op med synlige skruer er det let at tage en plade ned. Men hvis der ellers  ikke viser sig problemer så skal du ikke gøre så meget. Det reddes meget dårlig dampspærre ved en god udluftning i loft rummet. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce
Annonce
Allan A
Allan A Trådstarter
63 8600
Jeg er bange for, at hvis jeg skruer en af troldtektpladerne ned og så ikke kan få den ordentlig op igen bagefter, så bliver jeg upopulær herhjemme :) så jeg må nok hellere kigge oppefra. Nu er jeg alligevel også blevet nysgerrig.
ev elmand
ev elmand
20250 7480
Hvis der er 6 stk synlige skruer i pladen så kan det ikke ses at den har været nede. Sørg blot for at skruer ikke strammes for meget.
Er du ikke vandt til at arbejde med troldtek så er det bedst at der er 2 til arbejdet. En holder pladen indtil mindst 4 skruer er sat i. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Allan A
Allan A Trådstarter
63 8600
Jeg har ikke så god tid til at få kigget nærmere på det i de her dage, hverken oppefra eller nedefra, men i mellemtiden har jeg luret op mellem pladerne i loftet. Der ser jo faktisk umiddelbart ud til kun at være isolering. Her indtil jeg får tid til at kigge mere grundigt efter vil jeg derfor lige høre: er det også i loft en mulighed, at dampspærren først ligger en tredjedel oppe i isoleringen?
Annonce
TRRA
TRRA
1152 2770
Alt er muligt, men i praksis er det letteste at sætte det op lige over troltekten - hvis man ellers gør det korrekt. Det lyder til, at han har startet med troldtekt, fyldt isolering i, og så lagt dampspær ovenpå. Heldigvis har han så ikke lukket den.
Når/hvis du får bekræftet at der kun er en halvfærdig dampspær, så fjern den.

Du kan så vælge, at tage troldtekt af, og sætte en ny dampspærre op, men isoleringen følger nok med ned. Alternativt skal du lade det være som det er. Hvis ikke isoleringen og spær er opfugtet nu, med en utæt dampspær, bliver der ikke noget problem, når du fjerne dampspærren. 200 mm isolering er normalt det man siger er dugpunktet - mindre isolering = fordampning over isoleringen. Mere isolering= fordampning i isoleringen.
Jeg havde gået med sidste løsning (med den information der er), primært fordi det er lettest og fordi der ikke er store fugtproblemer i et opvarmet garageværelse - ingen bad, tøjtørring eller madlavning til at genere fugt.



Mvh Troels
Allan A
Allan A Trådstarter
63 8600
Faktisk har jeg lidt svært ved at gennemskue, hvordan han overhovedet har gjort - lige meget hvad han så har gjort. Det her øverste loft har ligget der siden før rummet blev bygget. Han har ikke kunnet afmontere det for at bygge det nederste loft oppefra. Øverste loftsbrædder er sat i nedefra, og brædderne ligger flere steder mellem toppen af den murede ydermur til det her nye rum og så de spær, de er sømmet op i. Han er enten gået ind fra siden på en måde, jeg ikke lige kan gennemskue, eller også har han skubbet al isoleringen op nedefra. Altså det ER også et rum med en del træk! Måske ligger der bare et enkelt lag sådan lidt tilfældigt deroppe.

Nå ja, og så er det i øvrigt desværre ikke bare et opvarmet garageværelse. Det er et vaskerum, hvor vi tørrer alt vores tøj. Måske er det simpelthen træk, der holder luftfugtigheden nede.

Jeg er sgu godt nok lidt spændt på, hvad jeg finder ud af, når jeg får tid til at kigge ordentlig på det i stedet for bare at gå rundt på arbejde og tænke over det.

Mht. evt. at tage troldtekten ned og sætte ny dampspærre op, så kan jeg måske montere dampspærren på den forskalling, som troldtekten sidder i nu, og så kunne jeg montere ekstra forskalling herunder og sætte troldtekten i den bagefter. Er det en fornuftig metode? Kan man i øvrigt bare sætte dampspærren fast på gipspladerne i siden, eller skal den ud og mødes med noget andet bag gipsen? Ja, altså strengt taget hvis der ikke er dampspærre i loftet, så kan jeg da godt blive i tvivl om hvad der er i væggen...
ev elmand
ev elmand
20250 7480
Du har mange hvis og hvis. Ofte laver man 50 - 70 mm hulrum over lofter hvor installationer går. Dette rum fyldes med måske 50 mm isolering.  Det er nok tiden at få vished for hvad der er.
Det ser ud til at der ikke er synlige skruer i den troldtek plader du har billede af. Der burde være en i hvert hjørne hvis det er med synlige skruer. Er det korrekt så er det sat op med skjulte beslag og du skal have det ned fra en ende af. Den sidste tilpassede række er så sat op med skruer i den ene side. De skruer kan være skjult bag skyggeliste. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Allan A
Allan A Trådstarter
63 8600
Du har ret i, at jeg har mange hvis'er :) det er vist bare sådan min hjerne virker. Jeg prøver at kompensere for, at jeg ikke rigtigt har forstand på det, ved at planlægge mig ud af det. Men jeg krydser fingre for, at det bare er isolering rundt om installationerne.

Der ER i øvrigt synlige skruer i pladerne. Heldigvis. Man kan lige præcist ane det på billedet inde mod væggen. Jeg tror jeg prøver at skrue en af de mindre plader ned senere. Så kan jeg forhåbentlig blive lidt klogere.
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis