Delvist dobbelt dampspærre

Jeg har en lade, der bliver brugt som garage. Jeg tror, tidligere ejer af huset på et tidspunkt har villet isolere garagerummet. Derfor er der nedefra loftsbrædder, dampspærre og så plads mellem de tværgående brædder (spær?) til 20 cm isolering. Han er så aldrig nået til at isolere, og damspærren ligger også med lidt mellemrum mellem banerne, så den er altså ikke tæt. Han nåede nok bare aldrig videre.

Senere har den her tidligere ejer så indrettet et ekstra rum inde i garagen - og altså inde under de her loftsbrædder med dampspærre over. Jeg har ingen anelse om opbygningen i praksis, men det er udført med byggetilladelse, der beskriver en almindelig opbygning af materiale derude. Altså troldtekt, dampspærre, isolering.

Det efterlader i praksis rummet med troldtekt, dampspærre, isolering, hulrum af ukendt højde, loftsbrædder og så igen dampspærre (der ikke er helt tæt pga. afstanden mellem banerne). Der er ikke noget, der tyder på, at det her hulrum i midten er ventileret.

Det lyder for mig lidt problematisk, men jeg kan ikke rigtigt blive klog på, om opbygningen bliver reddet af, at dampspærrebanerne ligger med lidt afstand fra hinanden, og jeg ved heller ikke, om det i så faldt er planlagt, eller om det er lidt mere held end forstand.

Hvad er den bedste fremgangsmåde her? Skal jeg fjerne øverste dampspærre for en sikkerheds skyld? Skal jeg faktisk helst både fjerne øverste dampspærre og også save et par af de øverste brædder over, så jeg kan checke tilstanden nede under isoleringen for en sikkerheds skyld? Eller skal jeg bare holde nallerne fra det, så jeg ikke laver ballade med en tilbygning, der strengt taget er godkendt? Jeg er ikke selv nogen superhelt til at lægge en dampspærre ordentligt. Det var bare noget, jeg tænkte over, da jeg sidst var oppe på loftet.
Jeg har en lade, der bliver brugt som garage. Jeg... Vis hele indlægget
11 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
En lille opdatering: jeg fik endelig tid og fred (dvs. ingen hjælpsomme 3-årige) til at kigge bag loftspladerne. Jeg kan konstatere, at der i hvert fald ikke er en dampspærre (dvs. ikke på den varme side). Min umiddelbare vurdering er, at der er 95mm isolering, og så kører der nogle ledninger, og så er der to gange 95mm isolering igen. Det ligger ovenpå forskallingen, så jeg kunne kigge uden at få det hele i hovedet, men det ligger til gengæld ikke med noget supergodt overlap - i hvert fald ikke lige der, hvor jeg kiggede op - og der kommer en del kold luft ned gennem sprækkerne. Det er også et rum med en del træk, så det hænger jo nok sammen.

Jeg tror, mit næste træk må være at få åbnet op ovenfra, så jeg kan se, hvad der egentlig foregår deroppe. Om der er fugt fx. Jeg er egentlig med på det her med, at hvis det hele fungerer nu, så er den nemmeste løsning at lade det hele være, men jeg er faktisk ikke så stor fan af det der træk. Vi har nogle gange svært ved at holde varmen oppe derinde, fordi den fremløbstemperatur der passer til resten af huset ikke altid kan holde rummet varmet op - på trods af gulvvarme og på papiret husets bedste isolering. Så på den måde ville det egentlig ikke gøre noget, hvis der var noget, jeg kunne udbedre på en eller anden måde.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis