Er jordbunden bæredygtig? (data fra geotenisk rapport)

Hej, jeg står og overvejer køb af hus, hvor der i 1988 blev udført efterfundering af en tilbyggede del af huset, og i dag er der nogle sætningsrevner i ydermur og sokkel, som iflg. tilstandsrapporten skønnes at være i ro (vurderet til k1/gråt hus).

Huset er hævet ca. 1.1 meter og terræn, og i den geoteniske rapport fra 1988 ser jeg, at der bl.a. er let muldblanding, som jeg ikke tænker, er så heldigt som fundament, eller kan det være fint?

Er der nogen, der kan sige, om jorden egner sig som fundament, eller evt. kan vise mig i retning af, hvor jeg kan læse om det? Jeg har ikke selv haft held med at finde noget materiale om det:
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det kommer jo an på hvor dybt dit fundament er funderet, er det linjefundament eller pæle?Hvis sætningen er i ro sker der nok ikke noget, men din bæredygtige jord er helt nede ved morænen, 5-6 m under terrænkoten, så den optimale fundering ville skulle helt derned. Fyldlagene ser ikke ud som om at de er påfyldt med kontrolleret komprimering. Vær iøvrigt obs på at dette niveau er under grundvandsspejlet. Det kan have betydning i forhold til hvordan fyldlagene reagere ved stigning/fald af GVS koten, ift bevægelser i jordlagene når de er henholdsvis mættet og drænet - dvs sætningsrisiko pga manglende konsolidering af jordlaget. Især jordlag 9+10, hvor der er fundet planterester, dvs organiske jordlag, er risikoen for bevægelser til stede.

Hvis du vil læse lidt om det, så kig efter SBI 231.

 Certificeret Statiker


Den største del af sætningerne er sket fra 1988 til nu, så hvis det skønnes at være i ro og du ikke ønsker at ombygge, så skulle der vel ikke være det helt store.
Som udgangspunkt skal man ikke fundere på fyld. Du skriver at huset er efterfunderet - er fundamentet ført ned under fylden eller hvordan?
@Ingenioeren
SBI 231 var lige, hvad jeg søgte, tak :)

Det efterfunderede, som udgøre en mindre del af det samlede byggeri, er med pæle ('precapæle'). Jeg antager, at det resterende er linjefundament, men jeg har adgang til den information, da aarhus byggesagsarkiv er nede i øjeblikket.

I den geotekniske rapport står der dette om, hvordan tilbygningen er fundereret før pælene blev sat i:

Hvordan ser du grundvandsspejlet? Jeg kan umiddelbart ikke se det på tegningen. Eller er det stregen, hvor der står 'VSP'?
Om grundvandsforhold står desuden i rapporten, at det forventes at være lavere end det målte:

Men det lyder ikke så pålideligt i det lange løb ift., hvis der skulle komme perioder med meget regn.

@Jonathanhandyman
Fundamentet er ikke ført under fylden, så vidt jeg kan se. Det er kun en mindre tilbygning, som har fået pæle der ned til. Vi havde tænkt os at lave en tilbygning.

En ny tilbygning ville skulle pælefunderes. Jeg ville anbefale borede punktfundamenter/brøndfundamenter, således forstyrrer man fyldaflejringerne under eksisterende fundamenter mindst. Sammenbygningen mellem eksisterende hus på fyld og nyt pælefunderet kumme give mindre revner i samlingen.
Precapæle er typisk pressede pæleskykker i ca. 30 cm længde.
Det er underligt at kun halvdelen af huset er efterfunderet - er det beskrevet om der kun er fyld til den ene side af huset? Hvis det er tilfældet, så kan en tilbygning på den anden side måske godt udføres uden ekstrafundering
Jah, det er ret sært.
Det er desværre ikke beskrevet. Rapporten tager kun udgangspunkt i jorden ved tilbygningen.
Jeg vil lige prøve at høre sælger, om de måske ved det.

Aarhus byggesagsarkiv er nede pga. databrud, så kan ikke selv se det direkte.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis