Hej Lav-det-selv
Vi er ejere af et varmegenvindingsanlæg men er desværre generet meget af røggener fra omkringliggende naboer der fyrer i brændeovne. Det sker i perioden september-april og sker hyppigst i aftentimer i hverdagen og dag/aften i weekender. Sidste fyringssæson kom vi igennem ved at slukke helt for anlæg når nødvendigt. Det betød dog at vi ofte måtte lade anlægget være slukket natten over, da vi ikke ville holde os vågne til luften udenfor var ren. Endvidere oplevede vi at komme hjem til et hus der lugtede meget af røg hvis vi havde været afsted i løbet af dagen. Det synes vi bestemt ikke er det bedste med små børn i familien. Vi har forsøgt os med diverse filtre uden held.
Vi har snakket med de pågældende naboer, men de holder på deres ret til at fyre. Det skal siges at vi bor i et parcelhuskvarter med fjernvarme. Anyways, vi har derfor besluttet at lukke permanent for vores genvindingsanlæg.
Jeg kan dog ikke helt finde ud af hvad der er nødvendigt. Vores rør ligger i loftsisoleringen og selve aggregatet står i uisoleret og uudnyttet loftsrum. Pt. har jeg slukket for anlægget, taget fronten af aggregatet og lukket for alle ventiler i rummene. Jeg tænker ikke det er nødvendigt at lukke af for de to 160'er rør der går til taghætter? De er vel kun behjælpelige med udluftning på loftet?
De to hovedrør der går fra aggregat og ind til rum - skal jeg lukke dem af oppe ved anlægget? Skal der isoleres over ventiler i hvert rum? Hvis jeg ikke gør nogle af delene tænker jeg at der fordeler sig kold luft i rør ud til alle rum, hvilket ikke er godt for varmeregningen og medfører potentielt også risiko for kondens på ventiler når kold og varm luft mødes på hver side af disse? Nogle idéer til hvordan jeg bedst isolerer over ventiler hvis dette er nødvendigt? Jeg vil nødigt gøre noget helt permanent. En pose med isoleringsmateriale op i hvert rør?
Hvad ville I gøre? Håber der sidder nogle kyndige mennesker der har lyst til at komme med input.
Tak!