Fjerne oliefyr selv

Kan man selv fjerne et oliefyr uden den store kendskab til det? Og et andet spørgsmål er, om man selv må?

Oliefyret må gerne gå i stykker undervejs, det er 40 år gammelt og skal alligevel sløjfes. Det er tilkoblet vandrør selvfølgelig, dem vil jeg lade en VVS'er om at tilslutte en ny vandvarmer.

Grunden er, at jeg synes, det virker voldsomt dyrt for nedtagningsarbejde, som vel ikke kan være så krævende andet end i sved på panden. Jeg har fået tilbud på 20.000 på at få fjernet oliefyr inkl. fyld af olietank med sand, og jeg synes, det virker af meget uden at jeg ved noget som helst om det.
15 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det gamle oliefyr vi havde tog jeg selv ned. Det var ik særlig svært. Da yderpladen kom af viste det sig at kedlen var opbygget af elementer holdt sammen af en lang skrue oppe og nede. Da de kom af kunne man slå elementerne fra hinanden. Vores olietank var overjordisk så den tømte jeg bare Og fik skrothandleren til at ta med sammen med noget andet skrot. Så jeg ved ikke om det skal dokumenteres at olietanken er sløjfet Spørg på kommunen. Hvis det er tilsluttet varmeanlægget så er det jo noget en kold årstid til at skifte fyr.

Mange hilsner Kovas,

I et diktatur må ingen sige sandheden.
I et demokrati må alle lyve.
KK Steincke.
Oliefyret er dødt, så det skal skiftes uanset. Men jo, det bliver koldt! Har du nogle forudsætninger, vidste du, hvad du havde med at gøre, eller pillede du det bare fra hinanden og håbede på, at der ikke kom olie og vand ud over det hele?
Mit ser sådan her ud:
Oliefyret kan du fjerne selv, men olietanken (hvis den er nedgravet) kræver en miljøgodkendelse hvor du får en attest til teknisk forvaltning, at tanken er sløjfet efter forskrifterne.

Undladelsessynder på dette punkt kan blive en dyr fornøjelse.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
“Oliefyr” er en lidt bred betegnelse. Det hedder vel egentlig en kedel med oliebrænder.Så er der forskel på om kedlen er en stålpladekedel eller en støbejernskedel (som hos Kovas). Du har sikkert også en separat varmtvandsbeholder.
Hvad skal du have op i stedet for det nuværende?
Olietanken skal sløjfes af autoriseret firma som skal bundsuge den og afmontere tilslutningsrørene. Jeg mener ikke der er krav om sandfyldning. Så ville jeg hellere grave den op. Husk attest til kommunen.

Søren O
Jeg havde jo haft mit oliefyr i små 20år så jeg kendte det ud og ind, og vidste hvad der skulle lukkes for før jeg gik i gang. Den lille grå ting til venstre ligner et oliefilter. Den kan du starte med at tømme. det må osse være muligt at se hvilken ledning som går til olietanken. Kan du afkoble ude ved den så kan du jo tømme rørene der så tapper du vandet af og kobler strømmen fra. Og så er det bare derudaf med rørtang vinkelsliber mm. det ser ikke ud som omd der er meget plads kan du fjerne noget så du kan komme til.

Mange hilsner Kovas,

I et diktatur må ingen sige sandheden.
I et demokrati må alle lyve.
KK Steincke.
Annonce
varmtvandsbeholderen befinder sig herinde bagved isoleringen.

Olietanken er jeg med på, at man ikke kan selv. Det er kun oliefyret, jeg havde overvejet at prøve selv at fjerne. Skal man gøre noget særligt for at undgå vand og olie overalt? Der er vel også noget strøm et sted, jeg skal være opmærksom på?
Jeg skal først og fremmest af med denne, så jeg kan skrive til bbr, at jeg kører på rent el og få rabatten. Det gør jeg i forvejen, idet fyret er dødt, men sådan fungerer det jo desværre ikke.

Vi har overvejet det hele, og vi er ikke helt landet på en beslutning. Og med det hele mener jeg: pillefyr, pilleovn, lufttilvand, gennemstrømningsvandvarmer, alm elvandvarmer, lufttilluft, elradiatorer med olie. Lufttilvand er vi gået lidt bort fra, da det simpelthen er for dyrt (vi har ingen radiatorer eller gulvvarme, huset har været opvarmet med kaliofer).
Det er en trykekspansionsbeholder (til radiatorkredsen) du har. Og så har du en varmeveksler til at lave varmt vand. Ikke en normal installation, men mon ikke du har en “enorm” stor støbejernskedel. Den kan godt levere en stor varmemængde et stykke tid inden den bliver for kold.
Skal du have en “normal“ størrelse kedel op, tror jeg ikke at varmevekslerløsningen til det varme brugsvand kan dække dit behov.
Igen - hvilken varmeforsyning vil du sætte op?
”Filteret“ til venstre for din oliebrænder er en automatisk luftudskiller hvortil sugerøret fra tanken er tilsluttet. Prøv at løsne sugerøret til tanken ved udlufteren, så vil jeg tro at olien vil løbe tilbage i tanken. Pas på med at spilde olie, det vil lugte i lang tid. Hav nogle gamle klude klar til evt. spild - de kan da smides ud.

Søren O
Der er lidt forskellige tingester derinde, du nævner. Vil du kunne sætte nogle farver på, så kan jeg bedre orientere mig. Jeg tænker oliebrænderen er den beskidte sorte og røde kasse i bunden. Men trykekspansionsbeholder, radiatorkredsen?

Fordi der ingen rør er anlagt pga en varmeløsning med gammelt kaliofer, som oliefyret var tilsluttet, så har vi ikke nogen oplagt løsning. Tror det bliver noget midlertidigt denne vinter, og så ser vi. Vi har i forvejen en brændeovn, men det er lidt for lidt til hele huset.

Tak for tippet, jeg prøver mig frem i weekenden.

her er hele kalorius. Skorsten lige bagved, 2500l cylinderolietank nedgravet udenfor.
Der er yderligere 5 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis