Hjælp mig med at forstå tilslutningen af solceller til når man har to eltavler

Ja, vi er vist - i hvert fald for mit vedkommende - langt ude over gør det selv-arbejde, men måske ved nogen herinde, hvordan tingene hænger sammen, så jeg i det mindste kan tænke over, hvilke muligheder jeg har. Jeg håber mine overvejelser herunder giver mening - jeg ved virkelig ikke særlig meget om el, men jeg prøver, så godt jeg kan :)

Det er sådan, at vi har en primær eltavle, der hvor strømmen går ind i huset, og så har vi en ekstra eltavle i den anden ende af huset, fordi vi har en luft til vand-varmepumpe, som står dernede. Jeg ved ikke, om det kabel der går til den ekstra eltavle kører gennem den første eltavle, så den ekstra på en måde er underordnet den første, eller om det der kommer ind fra vejen er delt i to mellem vejen og første eltavle, så de to eltavler er sideordnede. Men måske er der en standard måde at gøre det på?

Spørgsmålet er, hvordan strøm fra solceller tilkobles, når man har sådan to eltavler. Jeg forestiller mig fire muligheder - ikke alle lige sandsynlige:
1. Den ekstra tavle er underordnet. Inverter/eventuelt batteri leverer strøm til første eltavle, der fører videre til ekstra eltavle.
2. De to tavler er sideordnede. Inverter/eventuelt batteri skal på en eller anden måde levere strøm til begge tavler på en gang.
3. Lige meget hvilken eltavle solcellerne bliver tilsluttet, fordeler strømmen sig på magisk vis til begge eltavler, og alle er glade :)
4. Strøm kan kun blive brugt af en enkelt eltavle. Vi kan ikke fordele det ud til begge på én gang.

Jeg går ud fra, at svaret er 1 eller 2. Men kan nogen herinde bekræfte det? Eller også sker tingene på en helt femte måde, jeg slet ikke kan forestille mig... Det vigtige for mig er jo i hvert fald, at jeg ikke får produceret strøm, der kun kan bruges enten i huset eller i varmepumpen.
11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er næsten helt sikkert at du har en hovedtavle og en undertavle. Det kan du se på 2 måder. Foran eller på din hovedtavle har du en måler, det har du sandsynligvis ikke på undertavle. På hovedtavlen sidder sikkert en sikrings gruppe der er mærket > tavle i garage < eller noget lignende.
Det er helt underordnet hvor din strøm fra solceller inverter kobles på. Når det er på nettet bruges det, og hvis der ikke er så stort et forbrug en dag hvor solen skinner så går det ud på nettet og naboen bruger det. I det tilfælde tæller din måler baglæns, og du kan sikkert se på display på denne om det går ind eller ud. Der er sikkert også en knap på tavlen så du kan skifte visning så du kan se hvor meget der er gået ud (solgt )
Det er faktisk en fordel at sælge så lidt som muligt, da den strøm du køber koster over 2.20 pr, kwh. hvorimod den du sælger måske får 0,20 kr kwh.
Så hvis du kan sætte vaskemaskine, tumbler og andet igang på solskins dage så i stedet for at sælge til 0,20 kr / kwh. så undgår du at købe til 2,20 kr/kwh. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Så det ER faktisk noget i retning af mulighed nr. 3 i min liste?? Jeg så det egentlig som lige rigeligt optimistisk - fordi man vel ikke bare kan smide strøm på et ledningsnetværk og håbe, det selv finder vej, og der er vel også noget med, hvor meget belastning et kabel er lavet til at håndtere. Men det går måske alligevel?

På en eller anden måde fik jeg ikke gjort det så klart i mit første indlæg, men det handler om mine muligheder for at FÅ solceller. Jeg har ikke nogen endnu. Men eltavler der ikke har tilsluttet strøm fra andre kilder end elnettet er måske også sat op til at kunne tælle baglæns?

I hvert fald tror jeg, du har ret i, at den ekstra tavle nok er underordnet. Det jeg kan se er, at det kabel der går ned til den ekstra tavle ser ud til at komme ud af toppen på den første eltavle. Derudover har jeg en afbryder markeret med "SPILDEV PUMPE". Men det kan sikkert også være noget andet, som jeg ikke kan tyde.

Det ville virkelig være en game changer, hvis solceller kunne kobles på ved begge tavler. Der er markant bedre plads til inverter og batterier og så videre ved den ekstra tavle. Den sidder nemlig i en stald, mens den anden sidder inde i enden af stuen.
 "SPILDEV PUMPE" er sikkert "spildevands pumpe" aka. lokums pumpe ud til dit nedsivnings anlæg.

Du har med største sansynlighed kun 1 tilgang til din gård, som går igennem din måler, hen til hovedtavlen, og så videre igennem en sikring til undertavlen ude i stalden.
Kablet der løber imellem din hoved tavle og undertavle, er afgørende for hvor meget el du kan transportere "frem eller tilbage", så det har meget at sige ifht. hvor stort et solcelle anlæg du kan sætte op ovre på stalden.

 

Ja mest som mulighed 3 .hvis du tager alle naboer med i " vi er alle glade
Jeg skrev: Det er helt underordnet hvor din strøm fra solceller inverter kobles på
Altså kan de kobles på begge steder.
Hvor store solceller kommer naturligvis an på kablet, men det er mere afgørende hvad loven siger, og hvor store du kan bruge strømmen fra. Den del du sælger under de nyeste afregnings regler er ikke særlig godt økonomisk.
Jeg mener det maksimale du må sætte op er 6 kw.
Så er der nogen der sætter 8-9 kw solceller op på en 6 kw inverter. Så overholder man loven med de 6 kw, men den er bedre til at holde fuld effekt i overskyet vejr. ( selv om jeg godt ved at det giver strøm selv om der er skyer) 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
God forklaring. Man kan sige, at kablet ud til varmepumpen erfaringsvis godt kan levere 12 kw (3 til pumpen og 9 til en elpatron i buffertanken), når fimbulvinteren kommer. Hvis der er tilsluttet solceller derude, så må belastningen på kablet nok være varmepumpen forbrug fratrukket det, den kan trække direkte fra solcellerne, når pumpens forbrug er højere end outputtet fra solcellerne. Når solcellerne kan dække hele varmepumpens forbrug, går strømmen den anden vej. Men så længe solcellernes peak ikke overstiger de 12 kw, der i værste tilfælde kan blive leveret lige nu, så vil solceller kun gøre belastningen på kablet mindre. Er det rigtigt forstået?

Og du har garanteret ret mht. nedsivningsanlægget! Det er da selvfølgelig det, den er til. 
Annonce
Ja solcelle anlægget vil reducere strømmen i kablet hvis varmepumpe kører. MEN det er et tænkt eksempel for når der er god sol vil varmepumpe typisk stå stille meget af tiden.
Men så kan kablet sikkert trække et 6 kw anlæg.
Der er dog den hage at solcelle inverter leveret strømmen ved 1 fase ( 240 V ) hvorimod varmepumpe kan have det fordelt ever 3 faser. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Ja, det er et meget tænkt eksempel. Det var mere for at visualisere yderpunkterne i belastningen (som jeg lige kunne forestille mig dem).

Hvilke udfordringer giver det, at der er forskel i antallet af faser? Er det noget med tab på kablet? 
Du kan sagtens få inverter der er 3 faset.

Mange hilsner Kovas,

I et diktatur må ingen sige sandheden.
I et demokrati må alle lyve.
KK Steincke.
Det gør ingen forskel om det er en eller trefaset ud over at der kan køre en større inverter på 3 faser hvis det er kabel dimension der er afgørende. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Så man ville godt kunne få en 3-faset inverter og koble på undertavlen ved varmepumpen, og så kan strømmen den vej køre tilbage til hovedtavlen og enten blive brugt i huset eller sendt ud på nettet?

Nå, jamen, det lyder jo umiddelbart som en af de ting hvor det fint kan lade sig gøre, hvis bare man får fat på en installatør der kan finde ud af hvilke dele det skal bruges. Det er jo positivt! 
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis