Hej alle
Jeg skal i gang med at sætte væghængt toilet op på mit lille badeværelse inde i et indhak, der er cirka 90 meter bredt.
Væggene på alle tre sider har ikke meget styrke, så jeg forestiller mig, at jeg skal lave en trærammehele vejen rundt om hullet, som jeg skruer cisternestativet fast til - også for at undgå at skrue i gulvet, så jeg ikke risikerer at ramme en gulvvarmeslange.
Jeg er i tvivl om jeg kommer i karambolage med nogle af vvs-installationerne eller siddehøjden, hvis jeg gør det sådan her.
Der skal desuden også laves et træskelet til den fermacell-plade, jeg har tænkt mig at skrue på udvendigt, og det kan passende gøres fast i den ramme, jeg laver til wc'et.
Er det den rigtige måde at gøre det på eller hvad tænker I? Se skitse herunder. Bemærk, at den øverste reglar ikke er fastgjort ind i bagvæggen. Der er faktisk ingen fastgørelser i bagvæggen, da jeg forestiller mig, at udtræksstyrken af skruerne vil være alt for lav til at holde noget som helst.