Kælder i 60'er hus

Hej med jer,

Jeg går og kigger på hus og har fået øje på et hus fra 1964 som er 120m2 i stueplan og 120m2 i kælder. Jeg har aldrig ejet noget med kælder og er heller ikke vokset op med kælder, så jeg er meget betænkelig ved at købe et hus fra den tid med kælder. Jeg søger derfor råd og erfaringer fra folk med kælderejendomme fra samme tid.

Vi har været ude og kigge på huset med byggesagkyndig og der er ikke noget som sådan at sætte på kælderen (ej heller i tilstandsrapporten). Indeklimaet virker tilforladeligt og der er ikke nogen dårlig lugt eller fugt at se nogen steder. Kælderen er etableret med omfangsdræn i sin tid og der er lavet radiatorer i alle kælderrum og skiftet til nye træ/alu-vinduer. Der er lagt epoxy-gulv, men jeg tror ikke gulvet er isoleret mere end det har været dengang huset blev bygget. Hulmur er heller ikke efterisoleret, så enten er den tom eller også er der den oprindelige isolering.

Jeg har nogle mere eller mindre konkrete spørgsmål, men jeg vil meget gerne også høre hvis I har erfaringer at dele ud med fra jeres eget hjem.

  • Vil et omfangsdræn etableret i 1964 stadig være nyttig i dag eller kan man komme ud for at det skal skiftes?
  • Jeg er i tvivl om, vi kommer til at synes at rummene i kælderen er for kolde til at kunne etablere gæsteværelse og kontor. Gulvene vil jo eksempelvis altid være kolde. Vil det gøre en betydelig forskel at få sprøjtet isolering ind i hulmur i kælderen eller er det et no-go?
  • Huset har energimærke C, men alligevel står de anslåede varmeudgifter til at være knap 23.000kr årligt. Er det et realistisk bud for jeg synes det virker ret højt?
På forhånd tak.
0 svar
 Følg tråden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også