Hej - har altid fået gode og hurtige svar her på LDS, så prøver lige lykken igen :)
Vi er ved at lave en køkkenø, med underskabe fra IKEA i 80 cm bredde - se vedhæftede billede.
På øen skal der være en marmorplade der er 2 cm tyk.
Jeg kan læse mig frem til at de fleste leverandører anbefaler understøtningsliste ved frit spænd over 60 cm, men kan ikke finde de omtalte lister nogen steder. De skal helst være i metal eller andet tyndt og stærkt materiale så det ikke løfter bordpladen unødigt.
I øvrigt er der nogle metalskinner på skabene allerede, men de er meget bøjelige og jeg tænker ikke de er meget værd til at bære bordpladen?
Idéer og erfaringer modtaget med taknemmelighed!
Claus