Hvad kan mit tag bære, og hvad i alverden er det lavet af?

Hej!
Jeg har et utæt tag som skal skiftes, og i den forbindelse kigger jeg på efterisolering samt mulighed for solceller. Jeg bor i et unikt hus, og skulle derfor undersøge tagkonstruktionen ift. at få tilbud på komplet udskiftning af taget.
Jeg har ingen bærende vægge indenfor - hele taget er holdt oppe af store limtræsspær som går på tværs af huset. Mellem spærene er der 2.4m.
Så vidt jeg kan se, er der ikke spær der går på tværs af de store spær, for at holde taget. Men at selve tagkonstruktionen er nogle kæmpestore eternit-sandwich plader som spænder de 2.4m. Eternitsandwichen består af to lag eternit, med 7cm PIR isolering imellem.

Da mine loftsplader er monteret i disse eternitplader, er udskiftning af dem ikke en løsning. Så tanken var en varmtagsløsning med 20cm trædefast Rockwool eller lignende, med tagpap ovenpå. Men jeg er kommet i tvivl om, hvor stærke disse eternitsandwich er. 20cm Rockwool, tagpap og solceler vejer jo en smule, og derudover skal man jo også kunne klare lidt sne.

Mit problem er, at jeg ikke kan finde ud af, hvad de plader hedder, og derfor har svært ved at undersøge styrken af dem. Er der nogen her, der kender lidt til dem, og enten kan fortælle et navn, eller lidt mere omkring hvad de kunne være? Huset er fra 1969.

Her er et closeup af et snit lavet for at finde ud af, hvad pladerne var:
Og fra lidt længere væk, der viser hvor stort et spænd, der er mellem spærene
På forhånd mange tak!
Carsten
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Mit bud ville være at der går lægter på tværs for at holde på pladerne. Dem kan du bare ikke se nedefra.

Men et godt startpunkt er at hoppe ind i kommunens digitale arliv over byggesager og finde regningerne af huset. De viser højst sandsynligt konstruktionen

Ask
Hej Ask,
Det er et godt bud, som jeg håber er rigtigt. Desværre brændte alle husets tegninger da arkivet brændte for mange år siden. 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis