Hej folkens.Det drejer sig om taget på mit dejlige rækkehus fra 1957 som jeg købte 2018
Der er tale om et eternittag fra 2005 på på ca. 6 x 6 m med temmelig lav taghældning.
Sagen er den at jeg er ret sikker på at taget er usundt med fugt og skimmel, men jeg har svært ved at vurderer lige præcist hvor slemt det står til. Jeg har så mange tanker om det hele der kører rundt i hovedet og jeg ville være enormt glad hvis nogen gad at vende problemet med mig.
Jeg er noget ny i det med gør det selv, men jeg har i løbet af de 3 år som husejer kommet ret meget efter det synes jeg selv. Men har lidt svært ved at finde ud af hvordan jeg skal gribe det hele an.
Det her er nogle af mine tanker:
Hvor slemt står det til? Er det nødvendigt at gribe radikalt ind og skifte alt isolering, tag, tagkonstruktion nu, eller skal jeg vente 14 år til resten af min blok også skal skifte tag (sidst gjorde alle 8 rækkehuse det på samme tid og fik en god pris. Men måske dårlig kvalitet?
Jeg er egentlig ikke bange for skimmel i sig selv, da det jo er ret ”isoleret til loftet” men det er ikke fedt, og fugten er jeg mere bekymret for skal smadre lægterne. Der er primært fugt som ligner at det ligger oven på isolering og på undersiden af eternitpladerne, som jo ligger i kontakt til lægterne, hvorfor skimlen primært ses på lægter og ovenpå isolering. Isoleringen er ca. 20 cm men der er ingen dampspærre! Hvor stort et problem er det? Kan det være at den opgående varme luft er det som giver fugtproblemer? Jeg mener før 80erne var der vel mange/de fleste som ikke havde dampspærre og de havde vel sunde loft/tag også? Skal jeg starte med at skifte isolering og ligge dampspærre før jeg skifter resten af taget? Det er kun overfladen af isoleringen som er fugtig og våd . Resten af isoleringen, samt de træbrædder som isoleringen ligger på er helt tørre. Jeg kan også se at isoleringen er lagt helt ud til kanten og jeg skal vel kunne se luft ud i kanten? Altså for at få ventilation?
Jeg kan fortælle at der er andre i blokken som ikke har været tilfredse med taget. En af mine naboer har måtte tætne taget da vand kom ind.. Jeg tænker ikke det er det som også er mit problem, men jeg kan jo ikke vide med sikkerhed.Glæder mig til at høre hvad i tænker.