Halløj
Har lavet den rookie mistake at købe en kogeplade efter øjensynligt samme mål som den eksisterende, da denne stod for udskiftning, uden at foretage de de fornødne opmålinger.
Da den nye kogeplade kom hjem og blev installeret, viser det sig, at det skårne hul i bordpladen, som er af en slags sten, er millimeter for smalt, og kogepladen kan ikke falde på plads i hullet. Dette resulterer i, at kogepladen nu står på bordet, og vi ikke er meget for at tage den i anvendelse inden vi har fået justeret hullet i bordet.
Jeg har fundet
denne tråd, som til en vis grad løser et lignende problem - dog skal vi ikke skære hullet op til 10cm større, men snarere pudse eller file i den ene side, for at få de sidste millimeter af.
Med en let grov rasp, er det lykkedes at generere stenstøv i bunden af skabet, hvilket for mig indikerer, at det burde være muligt at pudse ned eller file.
Med dette forums samlede store viden, spørger jeg nu;
- Er jeg korrekt i min antagelse om at det bør være muligt at pudse eller file hullet til, for at få de sidste millimeter af bordpladen?
- Hvilken type værktøj vil I i så fald anbefale til at løse opgaven billigst og hurtigst?
//C