Lukke en åben hulmur

I forbindelse med at jeg skal have hulmursisoleret (sprøjtes rockwool ind gennem huller i vægen) er det konstateret at min hulmur er åben i toppen.

Før der kan blæses rockwool ind skal åbningen i toppen lukkes.

Jeg har fået anbefalet at gøre det på en af disse måder:

  • Sætte rockwool batts i spænd
    • Ulempen ved dette er at det kan blive blæst op hvis trykket under opfyldningen af væggen er for højt.
      • Dette kan jo måske løses ved at montere forskallingsbrædder oven på battet
  • Mure en mursten hen over hullet (med mørtel)
  • Montere forskallingsbrædder, men dette bliver jo nok íkke helt tæt

Se videoer af hulmuren her: https://www.icloud.com/photos/#0Nm0oZ-VU7dMQgm-9CsTEqHxw

Hvilke forslag og gode ideér har I?

På forhånd tak

 

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis du har tagplader på huset så er den nemmeste og bedste løsning at skrue 2. og 3 række fri og så skubbe 2. række opad under 3. række. Så er der adgang direkte nedad imod hulmur. Så kan du sætte et stykke rockwoll hulmurs isolering ned i hulmuren. Bagefter kan du lave vind bræt og lægge 1. række bats inde på loftet til ekstra isolering. Det trænger huset også til.
I forhold til den anden tråd du har oprettet så er det ikke muligt at trække de søm ud uden at udhængs bræder ødelægges. Sømmene er skudt op med sømpistol og det er den type som er lidt rillede. De sidder meget fast.
Vil du den vej op så kan den eneste trøst være at udhængs brædder ikke koster alverden. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Mange tak for svar!

Desværre har jeg fladt tag med tagpap, så den eneste vej ind er nedefra ved at fjerne udhængsbrædderne :-(

Som jeg forstår dit forslag er det at mase et rockwool batt ned i hulmuren.
Oven på hulmuren lægges endnu et batt.
Et vindbræt monteres.

Hvilket formål har vindbrættet?
Vil man sætte vindbrættet fast i spærrene?

 

Det hedder vind-bræt men kan være winwin plader, tynd krydsfiner eller murbats som er lidt hårdere.
Formålet er at undgå at ventilations vinden blæser ind i kanten af din isolering, og derved direkte ned på din loft oppe i hjørnet ved skyggelister.
Jeg havde i tankerne at du bagefter skulle kravle oppe på loftet og efterisolere. Og derfor ville det være oplagt at første række blev lavet her og nu hvor der kunne blive god adgang. MEN med flad tag er det skudt helt i sænk.
Er du sikker på at der kan pustes hulmurs isolering ind ?  ?  På en af dine videoer synes jeg bestemt at kunne se hulmurs isolering 20-30 cm nede.  Prøv lige at kigge godt efter det.
Hvis det er tilfældet så kan man ikke få plads til mere, og så er det kun at stoppe noget ned. Jeg ser også en meget skrå murbinder under 2. øverste skifte. Er der mange af dem så vil det vanskeliggøre dit projekt da isolering skal skæres på de steder.
Jeg har i andre sammen hænge lavet 2 plader af masonite. Med en på hver side af et stykke bats, og et par snore igennem kan man stramme det sådan sammen at det er lettere at få ned på plads. Du skal så have et system med snoren ( måske en sløjfe som i sko ) så du kan få den løsnet og trukket plader op. Så udvider isolering sig når det er på plads. Husk den glatte side ind imod isolering.
Eller måske hælde noget løs papiruld ned i hulmuren. Altså i tilfælde af der alligevel er delvis isoleret. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Korrekt - efterisolering af loftet bliver først når taget skal af (om forhåbenligt mange år).

Min hulmur er mellem 12 or 6 cm. Mon et rockwool batt der mases på derned sidder godt nok fast?

 

Netop denne væg har firmaet i dag forsøgt at blæse isolering ind i - og derved opdaget at hulmuren var åben i toppen. Derfor kan der ses isolering ca 50 cm nede i hulmuren.

Lyder smart med masonite-plade tricket.

Kunne denne løsning mon ikke også virke?

  1. Skær et stykke rockwool bat der stikker ca 30 cm ned i hulmuren
  2. Oven på hulmuren lægges en ca 20cm bred tagkrydsfiner plade 
  3. Pladen skrues fast med vinkelbeslag på spær

Dette burde kunne holde ind til firmaet har blæst hulmuren fuld af rockwook


 

Nu er jeg ved at "kende" dit problem.
Der er meget lidt plads.
Hulmur er af forskellig tykkelse,
og din inder mur er ikke isoleret så den danner kuldebro.
Jeg ville nok slå et søm ind i spær i til hver side. Den skal sidde fast men må gerne mangle 40 -50 mm. i at være slået ind  Det skal være lige midt over hulmur, og 10 cm oppe. En lang skrue kan også virke hvis det er nemmere.
Så skubber du en 95 mm rockwool fleks bats ind over hulmur, så den ligger 1/2 ud på ydermur, og presser imod spær.
Et passende stykke plade, eller ca. 1 m forskallingsbræt skubbes ind imellem søm/skrue  og bats, så det holdes stramt på plads over hulmur. Så må indblæsning klare resten. 


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Tak for kvalificeret og tålmodig vejledning

 

Håber det er til at lave. Jeg mener ikke det er let at stoppe noget ned i hulmur når der er murbindere, forskellig bredde m.m.
En lille trykfejl: Jeg mener at søm slås i spær til hver side midt over hulmuren. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis