Hej Lav-Det-Selv interesserede.
Min hustru og jeg har lige købt hus med tilhørende garage. Det har længe været en drøm for mit at få et godt værksted og det påtænker jeg at omdanne garagen til.
Garagen er 32kvm i udv. mål opført med tegl som ydervæg og letbeton indervæg med ca. 90mm. hulmur.
Taget er udført som build-up med 3x6" spær hvorpå der er krydsfiner og tagpap.
Min første tanke er at få hulmursisoleret, lagt 100-150 mm isolering op mellem spær og sat en varmepumpe op til opvarming.
Min anden tanke er at isolere mellem spær med 100mm, opsætte en Solarventi SV7 og så have en varmekanon/petroleumskamin/El-varmeblæser til opvarmning når værkstedet er i brug.
Det jeg gerne vil høre er om i har andre ideer til hvordan man kan omdanne denne kolde garage til et lækkert værksted? Her tænker jeg på udførslen af isolering og opvarmningskilden. Samt om i har erfaringer med opvarmning i en bygning med lignende isoleringsniveau. Jeg er lidt bange for at det vil blive dyrt med konstant opvarming via varmepumpe med den sparsomme isolering.
M.v.h.
Jakob