HPFI-relæ mærkestrøm

Hej

Jeg er lidt i tvivl om kravet til mit HPFI-relæs mærkestrøm.
Hvis der i eltavlen er 10 en-fase automatsikringer (13A) og 2 tre-fase automatsikringer (16A), er det så lovligt at have et HPFI-relæ med en mærkestrøm på 40A foran?

Fordeles de 10 sikringer på 13A jævnt på faserne (3 ,3 og 4) giver det et total på 71A, 71A og 84A for hver fase. Altså en markant overskridelse af de 40A. Det er i en stor 4-værelses lejlighed, så forbruget vil selvfølgelig aldrig blive så højt. Men i teorien kunne jeg jo godt køre 30 elkedler samtidig og dermed overbelaste relæet. Er det korrekt?

Jeg er godt klar over at det måske virker en smule over-kill med så mange grupper, men det er nu engang det jeg ønsker.

Så hvad er løsningen? Er det lovligt, eller bliver jeg nød til at opgradere til et 63A (eller højere) HPFI-relæ? Eller skal jeg sætte en 40A automatsikring efter relæet som alle andre sikringer går igennem?

Håber der er nogle der kan hjælpe :)

Og ja. Jeg ved godt dette er arbejde for en elektriker. Det behøver I ikke at fortælle mig ;)

13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Ja.......

Mvh S.H.
Hvorfor udsætte noget til i morgen , hvis man kan få andre til at lave det idag............
Karl Smart: Der kom du igen med et "halvt" svar. Det kan ikke rigtig bruges til noget.

Jeg mener at et HPFI relæ også virker som sikring, forstået på den måde at hvis det udsættes for større belastning end mærkestrømmen (f.eks. 40 amp) så afbryder det.

Noget andet - hvad er der forsikret med - f.eks. I elskabet ude ved vejen.

Jeg er ret sikker på at din installation er lovlig, og du bruger jo ikke mere strøm selv om du har flere grupper. Det er dog nødvendigt at fordele belastningen på alle faser.

Søren O
Ude i kabelskab ved vejen sidder der sikkert 35 A sikringer... og ja de vil springe hvis du overbelaster dem, dog ikke med det samme det kommer lidt an på smeltekurven for sikringen.. og med hvor stor en belastning de udsættes for. Når man dimensioneren hvor mange A. Der skal ind i et hus så tages der det i brug, der hedder samtidigheds faktor, altså hvor meget der kører af gangen, det kan kun du selv svare på, men hvis du virkelig har brug for at belaste alle dine grupper med 100 % på samme tid. Ja så skal der opsikrres  men så er din stikledning ude fra kabelskabet måske for lille...  men du har ikke en ulovlig installation med en 40 A hpfi som jeg tænker , at der sidder i min 90 % af alle normale boliger. Med andre ord ikke ulovligt, men har du så stort et forbrug på samme tid så vil du få problemer og det skal der så gøres noget ved.
Hej.
40A hpfi er standarden i bolig, mindes faktisk ikke at have set et på under 40A i min karriere..
Men, som elektriker går man ud fra såkaldt samtidighed faktor og den betyder typisk at man altid ender en hel del mindre end hvad folk faktisk bruger, og i en lejlighed har mn typisk maks. 25A ind på hovwd stikket. Hvis det er en gammel herskab lejlighed oplever jeg typisk at du har 1 fase med 16A inde, der findes dog steder hvor man har alle 3 faser og de 25A.
Dit hpfi sidder der udelukkende for at beskytte dig mod overgang, det sidder der ikke for at beskytte installationen mod 40A fordelt på 3 faser, husker faktisk ikke om det også fungerer som sikrings gruppe ved forbrug over 40A...
Ved ikke om du er ved at renovere eller hvorfor du har det antal sikrings grupper, men hvis du er ved at renovere så få lige fat i en 'trikker for i lejlighed har man typisk brug for én 16A gruppe og 2Stk 10/13A grupper.
Medmindre du har et hjemmelaboratorie hvor du dyrker hash skal du ikke bekymre dig om for lidt strøm i al fald. 
Annonce
Tak for svarene.

mfrost. Nu er det en ældrere ejendom med stigeledning, så tænker sikringen ude på vejen forhåbentligt er lidt større. Ved du om der så sider en sikring i den lille boks under måleren?

Er der nogle der kan bekræfte Søren O i at et HPFI-relæ også fungerer som en sikring?
Søren.......der blev spurgt om det var lovligt , og svaret var og er JA ,næste gang skal jeg nok skære det ud i pap ,  og et HPFI beskytter ikke mod overbelastning kun mod fejlstrømme , det kan typisk også slå fra ved en kortslutning , det er min erfaring ..................

Mvh S.H.
Hvorfor udsætte noget til i morgen , hvis man kan få andre til at lave det idag............
Endelig korrekt fra Karl Smart. Hpfi er ikke en overbelastnings sikring, kun fejlstrøm ( afledning) At det enkelte gange slår fra ved kortslutning er kun på grund af dårlig forbindelse i den.
Hpfi på 40 A er OK selv om bruger ønsker at have noget overkill med et hav af grupper. Hpfi tåler meget let 4-5 x mærkestrøm i kortere tid, men bør ellers dimensioneres ud fra foranstående sikringer. Og de kan ofte være 25 A .
Det er i øvrigt et krav ( og en god ide ) i nyere installationer at det er fordelt på mindst 2 HPFI så det ikke afbryder hele installationen på en gang hvis der er fejlstrøm. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
ev elmand skrev den 04-12-2020 22:22:19

Endelig korrekt fra Karl Smart. Hpfi er ikke en overbelastnings sikring, kun fejlstrøm ( afledning) At det enkelte gange slår fra ved kortslutning er kun på grund af dårlig forbindelse i den.
Hpfi på 40 A er OK selv om bruger ønsker at have noget overkill med et hav af grupper. Hpfi tåler meget let 4-5 x mærkestrøm i kortere tid, men bør ellers dimensioneres ud fra foranstående sikringer. Og de kan ofte være 25 A .
Det er i øvrigt et krav ( og en god ide ) i nyere installationer at det er fordelt på mindst 2 HPFI så det ikke afbryder hele installationen på en gang hvis der er fejlstrøm. 

 Gælder det krav kun ved nybyggeri? Jeg har renoveret alt el i hele lejligheden på nær badeværelset der havde el af nyere dato.

Der har jeg aldrig troet , ros fra Erik  ,  før eller senere måtte jeg jo ramme et rigtigt svar ...........

Mvh S.H.
Hvorfor udsætte noget til i morgen , hvis man kan få andre til at lave det idag............
Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis