Tilslutning af komfur

Hej,
Har købt ‘nyt’ komfur til sommerhuset og skal nu have det tilsluttet.
Kan ikke genneskue, hvilke ledninger fra komfuret, der skal sættes sammen med hvilke i væggen.
Der er 4 ledninger i væg og 6 i komfur.
Når jeg måler på ledningerne i væggen, så er der spænding på, ligegyldig hvilke to af de fire ledninger, jeg måler på.
Har uploadet billeder af diagram fra bagsiden af komfuret, billeder af ledninger fra komfur, ledningerne i væggen og måling på ledningerne.
Nogen, der har et kvalificeret bud? 😊
13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
1. Hvormange volt måler du mellem de to ledninger på billedet? 230 eller 400 V. Det ligner 230V 
2. Er det en ledning, der er mellem grå og blå? Det ligner ikke en ledning.
Men ellers er tilslutningen:
Brun til en fase 1 på komfur
Sort til en fase  2 på komfur
Grå til en fase  3 på komfur ved forstørrelse af billedet.Blå til nul         4 og 5 på komfur
Gulgrøn til jord. Den ser ikke ud til at være ført frem i installationen.
Denne anvisning gælder for en trefaset tilslutning af komfuret under forudsætning af at udtaget på væggen er med tre faser og nul.


fase
Tak for hurtigt svar, S. Fabrin.

Jeg tror, at jeg måler 230 volt på ledningerne, men der er en svag indikation af 400 volt på spændingsmåleren, som du kan se på billedet, så kan komme i tvivl.

Og du har ret; der er ikke ført jord frem til udtaget.

Lige et par hurtige ekstra spørgsmål:
1) Hvordan måler jeg, hvilken ledning i vægudtaget, der er nullen? Der er spænding på, ligegyldigt hvilke af de fire ledninger, jeg måler over.
2) Er der rigtigt læst på det øverste diagram, at den lille lilla ledning skal kobles til nullen sammen med den blå?

Tak for hjælpen :-)
Først til måling af spænding. Set den ene pol på den sorte. Mål derefter på de andre ledere og noter spændingerne. Spændingen er formentlig omkring 230 V. Dernæst måler du mellem brun og hvid samt mellem brun grøn. Spændingen er formentlig omkring 400 V. Hvis dette passer, er den sorte nullen.
Du forbinder så den blå til sort i vægudtaget og til 4 og 5 på komfuret. Du forbinder 4 og 5 i komfuret, hvis der ikke er en lus i forvejen. Du kan bruge en stump af den lilla ledning, som du klipper af helt inde ved kabelkappen i begge ender, den skal ikke bruges. De resterende leddere monterer som beskrevet i mit forrige indlæg.

fase
Tak igen, Fabrin.

Gjort - og nu virker kogepladerne på komfuret. Herligt!

Ovnens varmelegeme, lys og varmluftsvarmelegeme virker desværre ikke. Det er jo et brugt komfur, og det er blevet transporteret 100 km på en trailer, så det er jo, hvad der kan ske.

Men hvis du har bud på, hvad problem og løsning kan være, er det meget velkomment! :-)

Vi begynder med det nemme, lyset. Måske hjælper det med en ny pære.
Nu skal du så til at måle. Allerførst skal du se, om du har fået lagt lusen mellem 4 og 5 i tilslutningen af komfuret. Hvis du har det skal du kunne måle 230 V mellem en af tilslutningerne på varmluftsvarmelegemet og nul. Der skal kunne måles 230V, når der er tændt for varmluften. Dine prøvepinde kan ikke bruges til modstandsmåling, ellers ville det have været nemmere at måle på varmelegemerne og pæren. Prøv at måle spændinger på varmelegemerne. Hvis der ingen spænding er, når der er tændt for ovnen, skal der måles mere.

fase
Annonce
Alright.
Nu har jeg åbnet komfuret bagpå.
Lusen ml. 4 og 5 er tjekket og er OK.
Har målt spænding ml. nullen og de almindelige varmelegemer og tilsvarende ml. nullen og varmluftsvarmelegemet.
Begge viser 230 volt, når der er tændt for den relevante form for varme.
Pæren er også tjekket - den er OK (ikke sprængt), men lyser altså ikke.
Og fortsat ingen varme.
Next step? :-)
Next step? :-)
Nu skal du så måle, om der er 230V på varmelegemet til varmluft og på varmelegemernerne. Er der det, er varmelegemerne sikkert defekte. Det kan kun afgøres ved en modstandsmåling. Mål også om der 230V på fatningen til pæren.

fase
Altså ikke med Nul som reference, men måling på ender af "rund " varmelegeme. Det er til varmluft.
Over og undervarme kan være mere drilsk. På bl..a. de gamle Voss komfurer var de 2 varmelegemer i serie. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Hej igen,
Så har jeg holdt fest med prøvepindene :-)
Når jeg måler over varmelegemerne på hhv. over-/undervarme og varmluften, så er der ingen spænding.
Jeg har også fundet overhedssikringen, som ser ud til at være blevet overbelastet? (Se billede, der er brunt i kanten af sikringen)
Har bestilt nu overhedssikring på nettet.
Vurderer I også, at problemet kunne være en overbelastet overhedssikring?
Ja, det er da ikke usandsynligt, at overhedningssikringen er deffekt. For at afgøre det er det nødvendigt med en måling. Og nu du har købt en ny så skift den.

fase
Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis