lyhne1 skrev den 22-09-2020 07:53:39
Vi forsøger os også med udendørs tøjtørring, men tyer desværre al for ofte til at tørre indendørs. Det går bare så meget hurtigere..
Jeg har ikke målt på luftfugtigheden, om vi lufter nok ud, men tænkte primært affugtere, som en hjælp til at tørre tøjet lidt hurtigere, uden at skulle have en decideret tørretumbler.
Sidegevinsten med lavere fugtighed, luftrensning, er jo bare et ekstra plus.
Men er det overhovedet en god idé, opfundet blot for at sælge flere affugtere?🙂
Har nogen herinde mon erfaring med at benytte affugter, til tøjtørring?
Det er absolut en rigtig god ide med en affugter.
Vi bruger dog også tørretumbler, især når tøjet skal tørres hurtigt. Den kan dog være hård ved visse typer tøj, som krymper, men til gengæld bliver for eksempel håndklæder dejlig bløde.
MEN - sådan en tørretumbler tager sig betalt på elmåleren, så derfor anvender vi de andre tørremidler hvis det er muligt. Først og fremmest er det jo oplagt at hænge tøjet ud på tørresnoren. Dels tager Vorherre sig ikke betalt og dels dufter tøjet dejlig frisk bagefter.
Næste og meget anvendte metode i huset er brugen af affugteren. Den bruger vel omkring en tiendedel af tørretumblerens effektbehov. Vi har et stort hus og et garderoberum med plads til et tørrestativ. Her står tøjet natten over med affugteren på arbejde. Et fyldt tørrestativ med vådt tøj indeholder flere liter vand. Det skal man lige gøre sig klart, hvis man stiller det i huset. Vandet flytter sig bare og rummets fugtighed stiger tilsvarende, og hvad sker der så?
Næh - vandet skal væk, så start med at sætte tørrestativet udenfor, hvis vejr, tid og plads tillader det. Hen mod aften stilles tørrestativet ind i et lukket rum med affugteren. Affugteren skal jo ikke affugte hele huset - vel?
Når du så har set hvor meget vand der er udskilt over natten er du overbevist!
En anden ting er at affugteren er ganske effektiv til at affugte bilen gennem vinteren. Jeg gør det et par gange. Kender du det at komme ud til en frostkold bil med is på indersiden af ruderne? Not so nice. Det skyldes selvfølgelig akkumuleret vand i måtterne.
Løsning: Tag løse gulvmåtter ud af bilen efter du kommer hjem fra arbejde. Sæt affugteren ind og få den arrangeret så den står plant. Lad den køre natten over og du vil få en anden bil! Muligvis vil du også blive overrasket over hvor meget vand du lige har renset kabinen for.
Vores affugter er købt for cirka en tusse hos Harald Nyborg.