Spørgsmål omkring højseng

Hej,

Jeg vil kaste mig ud i at konstruere et par højsenge på hvert af mine to børns værelser. Jeg har læst nedenstående guide og tænker, at det lyder som noget jeg godt kan finde ud af.

https://handyman.dk/toemrer-snedker/montage-og-nybyg/bygning-af-en-hoej-seng-koejeseng/

Der vil være enkelte modifikationer, idet jeg blot vil have mulighed for at skrue den bærende ramme ind i den ene langside (og altså ikke som Kuno Bonne gør i guiden ved at fastgøre rammen i både kort- og langside i et hjørne). Derfor vil jeg benytte mig af to stolper. Eller evt. en stolpe og en stige (a la denne Youtube-guide, som Kuno Bonne også står bag: https://www.youtube.com/watch?v=oT50ug6ULO8&t=9s)

Jeg har dyksav, alm. håndsav, slagboremaskine, skruemaskine osv. til rådighed til projektet, så jeg forventer ikke at skulle investere i yderligere værktøj.

Jeg har et par spørgsmål til at skaffe de nævnte materialer.

1) Hvor kan man få disse billigst - helst med levering til kantsten? Jeg bor i Kbh. med en lille VW Up, så jeg har ikke mulighed for selv at transportere lægter, stolper og brædder i større længder.
2) Hvor skaffer man en stolpe i de nævnte mål (68x68mm eller evt. større), som IKKE er trykimprægneret? Trykimprægneret træ skal jo holdes ude af ens hjem.
3) Kuno Bonne nævner i guiden, at man ikke behøver at fastgøre stolpen til gulv via skruer, men at man også kan benytte sig af skridsikker gummi. Jeg har nemlig ikke umiddelbart lyst til at skrue i mit fine gulv (men gør det dog gerne, hvis der ikke er andre muligheder). Jeg har prøvet at google mig frem til noget, men jeg kan kun finde sådan noget a la de tynde gumminet man benytter til skridsikring af gulvtæpper osv. Er det mon nok til at skridsikre sådan nogle ordentlige store stolper, som kommer til at bære væsentlige dele af konstruktionen? Eller har I andre bud på noget skridsikker gummi, som kan sikre, at stolpen ikke rykker sig?
4) Hvor kan man købe en stige? Kuno Bonne nævner en hemsestige, men disse er ret dyre. Stigen fra Trævarefabrikernes Udsalg til deres højsenge er for lav med dens 176 cm., tænker jeg. Jeg forventer, at højsengen kommer op at hænge i omkring 180-190 cm. højde (har 2,95 m. til loft), for at jeg ikke skal pille det hele ned igen om føje år, så stigen skulle gerne være lige så høj.

Tak for jeres tid!
Hej, Jeg vil kaste mig ud i at konstruere et par... Vis hele indlægget
24 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg vil tro at Erik mener at et stykke 45x95 spærtræ er rigeligt til opgaven. Det ville ihvertfald også være mit bud. I din konstruktion er det jo faktisk ikke stolperne der har det "hårdt", de overfører tryk direkte til gulvet lodret. Det som bliver mest udsat er den lægte som har spænder på den lange side. Den skal være mellem to stolper. Ikke fordi at det er problematisk med lægten, men mere for at forklare hvor "presset" ligger 

Ask
En stolpe i hvert hjørne på 45 x 95 er mere end rigeligt. Det giver meget tæt på samme styrke som det oprindelige 68 x 68 stolpe
Lægten på den lange side sammen med 32 x150 bræt er også ok.
På Kunos video ( som jeg ikke har set hele vejen igennem ) ses at hjørnestolper går videre op og danner grundlag for rækværk. Det er langt den stærkeste og bedste løsning, men så vidt jeg kan gennemskue kommer der så en tilpasning af madras. over lægte / lamel højde. Derfor forslag om at hjørne stolpe kommer uden på lægte, og derfor " synlig " også op forbi hjørnet.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
ev elmand skrev den 15-08-2020 11:23:23

En stolpe i hvert hjørne på 45 x 95 er mere end rigeligt. Det giver meget tæt på samme styrke som det oprindelige 68 x 68 stolpe
Lægten på den lange side sammen med 32 x150 bræt er også ok.
På Kunos video ( som jeg ikke har set hele vejen igennem ) ses at hjørnestolper går videre op og danner grundlag for rækværk. Det er langt den stærkeste og bedste løsning, men så vidt jeg kan gennemskue kommer der så en tilpasning af madras. over lægte / lamel højde. Derfor forslag om at hjørne stolpe kommer uden på lægte, og derfor " synlig " også op forbi hjørnet.

Jeg kan godt se, hvad du mener. Nu er jeg i gang med at konstruere rammen. Jeg fik leveret noget uhøvlet træ, da jeg åbenbart kom til at vælge et forkert produkt ved bestilling, så jeg valgte bare at konstruere rammen af spærtræ (i de tidligere nævnte mål a 45x95mm). Det fungerer i øvrigt glimrende.

Jeg har fået skruet langsiden op på væggen og jeg har skruet de to korte sider fast. Nu står jeg så og prøver mig lidt frem med de to stolper, og det bliver rigtig nok noget biks, hvis jeg sætter dem på indersiden af rammen, da jeg så skal krænge madrassen rundt om stolperne. 

Jeg overvejer nu at save stolpen til, så den går ind og understøtter rammen (i stedet for at den skrues uden på rammen) og så skrue det sammen fra oven med to 6x150mm skruer (jeg forborer først, så jeg er sikker på, at træet ikke revner). Jeg har vedhæftet en oversigt over, hvordan konstruktionen så vil komme til at se ud i de to fritstående hjørner.

Tror I, at dette vil kunne fungere? Når jeg står med det og kigger på det, så virker det umiddelbart som en lige så god løsning som det andet.

Ang. værnet, der skal sikre børn mod fald: det kommer til at bestå af en masse lameller af forrammetræ, som jeg vil fastgøre i rammen og derefter i en lægte i loftet. En mindre modifikation af løsningen i vedhæftede foto.




Det kan ganske sikkert holde sengen oppe. Den er ikke særlig stærk imod et spark ved gulvet.
Du ska lige huske at den maksimale frie afstand imellem lameller i dit rækværk maksimalt må være 89 mm, hvis det er ret stive lameller. En kile på 89 mm må ikke kunne presses igennem ved et tryk på 22 kg. Så hold en afstand på 85 mm så skal det være godt.
Det har noget at gøre med at et barns hoved ikke må kunne presses igennem og komme til at sidder fast.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis