Er dette gamle eternit-tag med asbest farligt? (billeder)

Hej

Jeg har et sommerhus med et eternit-tag fra 1975.
Der er asbest i tagpladerne.
I seneste tilstandsrapport vurderede synsmanden taget som værende i udmærket stand og at det ikke var noget problem med asbesten fordi tagpladerne var intakte.

For nyligt var jeg så oppe på taget for at rense det lidt.
Der har ligget en masse mos og snask på taget, da det tidligere har været i delvis skygge af et stort træ.
Jeg brugte en alm. gårdkost med stive børster til at feje mos og andet ned med - jeg gik forholdsvis hårdt til værks visse steder hvor skidtet sad rigtig godt fast. Der var også en del svamp på pladerne (går jeg ud fra de hvid-grønne plamager er...).

Bagefter kan jeg så konstatere, at der er mange steder på pladerne hvor overfladen er skrabet af.
Det er værst de steder hvor der sad de tykkeste lag af snask.
Det er næppe min rengøring som har afstedkommet skaderne, for de steder jeg blot har fjernet snasket blidt med hånden er slitagen der også.

Nu er min bekymring naturligvis om det er farligt at disse eternit-plader ligger ridsede og slidte oppe på taget. Jeg har vedhæftet billeder af pladerne så nogen med viden om disse sager måske kan komme med en umiddelbar vurdering. De billeder jeg har taget er af den tagplade hvor det ser værst ud.

Håber på et godt råd fra nogle af jer dygtige og vidende mennesker herinde :-)

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Der er firmaer, som tager sig af at rense taget efter forskrifterne og male taget.

fase
Det er ikke farligt for nogen så længe det ligger stille på taget. Det er  præcis ligesom 1000 vis af andre tage i DK. Du kan have frigivet en smule asbest under fejningen men det er for længst skyllet væk.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Der er ikke nogen grund til at være urolig for det der tag. Det ser umiddelbart til at du har et tag i en rigtig fin stand 

Hjemmelavet er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel.

Hej. Taget er med asbest og bør derfor have lov til at blive liggende uden hårdhændet behandling mv. Det ser ud til at det tidligere er renset og malet (kan man se på skruer og skriver, der normalt er metal og bly farvet). Hvis "dem" der tidligere har renset taget har anvendt højtryksrenser med fri stråle, så kan man godt regne med, at der ligger betragtelig mængder asbestfibre i jorden rundt om huset. Så det må man ikke håbe....
Billeder: De steder hvor malingen er sluppet ser man tydeligt frie fiberender.. og det kunne måske forsigtigt forsegles.

Det er ikke til at forstå, hvorfor folk egentlig renser løs på deres gamle eternittage. Lad nu de gamle eternittage med asbest være i fred! Synes du der er grimt med eternit på taget eller er det slidt. Få det taget ned efter reglerne og læg et nyt tag, så bliver huset sikkert smukkere og mere værd, og der spredes ikke asbest, som det gamle gør, når det nedbrydes af vejret eller folk fægter rund og fjerner mos mv.. Teknologisk meddeler at det stort set ikke forlænger et tags levetid at rense på det (måske forkorter det levetiden). Eternitfabrikken meddeler at man ikke må male Eternitplader er ikke er malede i forvejen på begge sider. Det giver nemlig uheldige spændinger i materialerne..
Hej Arbejdsmiljø
Tak for interessant indlæg.
Ved du om man kan tjekke om der ligger asbest-fibre på grunden rundt om huset?
Kan man tage nogle prøver eller sådan noget? 
Ja der findes forskellige der gør sådan noget.. Jeg vil ikke fremhæve nogen, så derfor kommer her tre af de større..

Golder Associates A/S
Maglebjergvej 6, 1
2800 Lyngby
tlf.70 27 47 57
CVR-nr.: 29624224
---
Dansk Miljøanalyse ApS
Skelstedet 5
2950 Vedbæk
tlf. 45 66 20 95
CVR-nr.: 26333423
----
Eurofins Miljø A/S
Smedeskovvej 38
Tlf: 70 22 42 66
8464 Galten
CVR-nr.: 28848196

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også