Hej,
Har længe skulet nervøst på min halvstens gavltrekant på mit sommerhus. Jeg vil gerne have den stormsikret noget bedre, og vil derfor have den forankret til taget.
Det er et gammelt husmandssted opført i 1900, der benyttes som sommerhus. Huset har en yderst ringe økonomisk værdi, men det fungerer som et dejligt fristed for familien.
Jeg ønsker derfor ikke at poste en frygtelig masse penge i skidtet, og vil derfor spørge jer om råd og vejledning.
Planen er at montere
disse beslag på det yderste spær, skubbet helt op mod gavlen. Derefter bliver beslaget boltet gennem gavlen.
Problemet:
Jeg vil meget gerne have et ordentlig anker boltet på ydersiden. Jeg har fundet
disse firkantede spændeskiver, som jeg tænker kan fungere som ankre på ydersiden. Men de er skisme ikke særligt store (bredde/længde). Jeg forestiller mig i virkeligheden et galvaniseret kryds af fladjern eller bare et stykke fladjern på 20-40cm, der kan moltes på ydersiden, så ankret støtter på et større areal. Mem jeg kan simpelthen ikke finde en hyldevare, der vil passe til formålet.
Bedste bud har jeg fundet
her. Men synes godt nok DKK 75,- pr. anker er lidt pebret, når det i bund og grund er et stykke galvaniseret fladjern.
Bonusspørgsmål: Hvor mange ankre bør der være i hver gavlside? Tænker 4-6 i hver side, så gavlen bliver holdt af 8-12 ankre. (Afhænger selvfølgelig af gavlens størrelse, men lad os antage en normal gavle på et lille 1½ plans husmandssted fra starten af det 20'ende århundrede).
Håber nogen har et bud. Måske en helt anden metode til forankring (der dog helst skal være kompakt og relativt billig).
/vibrense