Jeg planlægger at lægge et nyt tagpaptag på mit udhus, og skal i den forbindelse have nye bjælkespær. Bygningen har ensidig taghældning på 22 grader.
Jeg er i tvivl om, hvordan de nye spær skal hvile på væggene.
Væggene er halvstens tegl uden bagmur, og jeg ønsker ikke udhæng.
De nuværende tagspær er "muret ind" i huller i væggene, uden en rem.
Jeg vil helst undgå at gøre bygningen højere, og vil derfor gerne undgå at placere en rem + spær ovenpå væggene.
Jeg har tænkt på at sætte en kraftig rem (45*195) op med karmskruer på den indvendige side af væggene, og desuden lave huller i muren, så spærene også kan hvile på selve væggene.
Er det en gangbar løsning at skrue remmen fast indvendigt? Har I andre idéer?
På forhånd tak.
Lasse