Jeg går og leger lidt med tanken om at støbe en betonbordplade til køkkenet, men jeg er ikke lige sikker på hvad der er bedst at gøre. Jeg vil helst støbe bordpladen på stedet. Der er ingen grund til at løbe rundt og samle det synes jeg.
Det "svære" ved mit projekt er at der skal være en ca. 35-40 cm bar som man kan sidde ved. Hvordan skal dette stykke støbes så det bliver stærkt nok til ikke at knække når man bruger bordet. Og for at gøre det mere besværligt vil jeg jo selvfølgelig også have den så tynd som muligt. Her tænker jeg 32 mm. Jeg har tænkt på følgende løsninger til baren:
1) bygge en støbeform i træ samt rionet. Alternativt 10 mm armerinsstål?
2) svalehaleplader. disse er 16 mm høje på toppene - jeg er dog bange for at 16 mm "på toppen" af pladerne ikke gør den stærk nok på langs af "halerne" - altså at det kan revne på det tynde stykke
Hvad ville i støbe med?Jeg har overvejet om det kan lade sig gøre at bruge flydespartel (med fiber i), det er nemt at arbejde med, og jeg kan godt lide overfladen der laver, og den skal ikke forarbejdes mere (andet end måske olie, voks eller lak).
En anden ting: jeg vil gerne have en planlimet vask i. Jeg har et par ideer til hvordan det gøres.
1) placere vask i noget forskalling i den rigtige højde og simpelthen støben den sammen med pladen
2) støbe en ramme vasken kan gå i, og derefter skære en fals i betonen som vasken hviler på. Hvad kan jeg skære denne fals med?