Jeg er ved at montere et pre-fab skur.
Væggene er lavet i kassetter med 70mm fri plads bagved vindstopmateriale. Der har jeg tænkt mig at isolere med almindeligt uld og påsætte gulv-krydsfinerplader 12mm.
Jeg er lidt mere i tvivl om loftet. Det er opbygget med 140mm spær. Jeg vil opsætte gulvkrydsfinerplader under spær. Kan man ovenpå mellem spær lægge polystyren plader 100mm op og efterlade 40mm til ventilation under tagbeklædning? Ovenpå spærene er et bræddelag, derpå tagpap. Jeg ved at polystyren kan være et brandproblem i huse, men gælder det også skur?
Jeg tænker at polystyren er bedre end uld med hensyn til vindafdækning, fugle, isoleringsevne etc.