Hej,
Jeg har før skrevet lidt om mit projekt og mit lille problem (https://www.lav-det-selv.dk/forum/t/230420/s/flydespartel-paa-spaanpladegulv) med ujævnt gulv,
som er en pinlig amatørfejl.Projektet- Det er en overetage på træ-garage. 26 m2. 4 meter bred. Der ligger en H-bjælke i midten på den lange led, hvor bjælkerne ligger "inde" i denne, så det er ret sikkert her skævheden er opstået.
- Der ligger 22 mm spånplader direkte på bjælkelaget. Væggene er lavet og reglar, osb, gips går helt ned til spånpladegulvet.
- Begge sider og ender på gulvet er meget tæt på at være i samme niveau.
Jeg var som nævnt i overvejelser om flydespartel,
men jeg er nu kommet frem til at det nok ikke er bedste løsning - af flere årsager:- Der er lunker i gulvet på op til 3 cm.
- Afstanden mellem bjælkerne, som spånpladerne ligger på, er
ca. 1 meter.- Spånpladerne er nogle billige, meget grove plader købt i Bauhaus for 10 år siden (kan ikke se at man kan få denne type længere og de virker ikke ret stabile)
Så, det er ærlig talt et møgprojekt jeg er endt i og
input modtages meget gerne til hvordan jeg kan begrænse min fejltagelse i ikke at oprette og styrke undergulvet inden jeg begyndte at lave vægge og lofter.
- Jeg kan ikke lægge strøer på gulvet/bjælkerne da jeg kun har ca 3 cm op til bunden af døren.
Mine overvejelser/planer:1)
Tage en dyksav/rundsav og save spånpladerne fri så tæt på gipsvæggen hele vejen rundt som muligt. Pladerne er limet og skruet fast. Fjerne alle spånplader.
2)
Skrue spærtræ 45x95 på siden af alle bjælker for at rette op. Herefter sætte mellemstykker (pr. 60 cm) spærtræ herpå med bjælkesko for at stabilisere.
2a)
Alternativ til 2 (inspireret af Orla Nautrups forslag her:
https://www.lav-det-selv.dk/forum/t/171723/s/gulvspaanplader-direkte-paa-bjaelkelag) Montere spærtræ på langs af bjælkerne med bjælkesko med 60 cm afstand og lægge pladesamlingerne herpå. Denne løsning vil vel være lidt mere vanskelig nivelleringsmæssigt?
3)
Skrue/lime 22 mm gulvspånplade på. Fuge/spartle i overgangene/stødene mellem ny og gammel plade.
4)
Lægge (det allerede indkøbte) Pergo vinylplankegulv og forhåbentlig ånde lettet op - en erfaring rigere!
Vil min plan lykkes eller er der bedre fremgangsmåder?Tusind tak for hjælpen på forhånd