Brændeovn (Lotus 2060) med gris - sammen med oliefyr (centralvarme)

Jeg skal have koblet min brændeovn med "gris" (20 litervandtank) ind i mit centralvarmesystem, som består af et ældre oliefyr med åben ekspensionsbeholder på loftet. Jeg har en akkumulatortank på 500 liter med 8 ud- og indgange, som også skal kobles ind i denne forbindelse (og på sigt solvarme med varmeveksler).

Lige nu har jeg brug for konkret input til pumpe/shunt og rørføring - mon der findes nogen i gruppen som har erfaring med denne type af Setup?

Jeg skal have koblet min brændeovn med "gris" (20... Vis hele indlægget
26 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Nu er det langt fra alle der har mulighed for at få brænde til så lave priser, ofte må de nøjes med tørt brænde i brændetårne (dog stadigvæk med vandindhold på 15-20%) hvor den effektive brændværdi er noget lavere end i træbriketter. Og a propos lavpris træbriketter fx. fra jem og fix (tilbud 8 pk. for 100 kr) så læs lige her   https://www.biobraendselsforeningen.dk/kritik-af-kontants-brikette-artikel/  
Frank Chr. skrev den 26-02-2020 08:39:49

Nu er det langt fra alle der har mulighed for at få brænde til så lave priser, ofte må de nøjes med tørt brænde i brændetårne (dog stadigvæk med vandindhold på 15-20%) hvor den effektive brændværdi er noget lavere end i træbriketter. Og a propos lavpris træbriketter fx. fra jem og fix (tilbud 8 pk. for 100 kr) så læs lige her   https://www.biobraendselsforeningen.dk/kritik-af-kontants-brikette-artikel/  

 jeg har ikke set programmet,  men det er rigtigt at det er lidt lotto om man får gode briketter eller mindre gode. jeg har dog kun prøvet decideret  dårlige brikketter en gang og jeg købte typisk ind 5-7 gange i løbet af efterår/vinter. 

Tak for jeres input - jeg kan nævne, at jeg kan sanke træ, så mine omkostninger til brænde er ikke så høje. Og - så kan jeg nu også lide at se flammerne, når der kommer en pind ind i brændeovnen, så det er ikke kun økonomi.

Tilbage til min udfordring - jeg har vedhæftet et billede af mit setup (flot er det vist ikke). Fyret har en ind og udgang, som er markeret med pile. På varmtvandssiden er der en trevejsventil inden pumpen. Der er tre udtag A, B og C. Disse udtag antager jeg, at der har været brugt tidligere, da der har været en løsning med brændeovn og gris indtil 2010. Der er åben ekspansionsbeholder på loftet - selve fyret og brændeovn er i kælderen (det ligger i en skrænt).

Varmt forbrugsvand har eget liv gennem en metro vandvarmer (på sigt skal dette ændre i forhold til akkutanken - men blot info).

Så - fyret kører - der er rør "fra gammel tid", og det er et faktum, at der tidligere har været en brændeovn med gris.

Den gamle akkutank er væk, men det er tydeligt, at det ene udtag er gået til akkutanken (det som kaldes udtag B). De to andre udtag (A og C) er nok også på snedig vis gået til akkutanken. De gamle rør til brændeovnen er der stadig - bag om skorsten og så ind til brændeovnen og lukket af i 2010 (de er ikke sat til, da brændeovnen er skiftet ud til en lotus 2060 med gris). Da jeg overtog huset var der en gammel kæmpe svensk brændeovn, det lignede sgu lidt Sputnik så jeg regnede med, at der pludselig kom en russisk kosmonaut ud - og grisen var taget ud af brændeovnen kunne jeg se.
Bemærk - der er et par haner, som man kan åbne og lukke for. Følger jeg dem kan jeg godt se, at det har været til kontrol af, hvor vandet fra brændeovnen løb hen (mod fyret eller mod akkutanken) - men det er noget fra forrige årtusinde :), så der skal vist en ventil og styring til, som kan styres af temperatur (feks udetemperatur).

Så tilbage til mit oprindelige spørgsmål - med skitsen som her er vedhæftet - hvordan kobler jeg brændeovnen ind, og hvor og med hvilke komponenter? I første omgang er det spørgsmålet - og så må jeg derefter tænke over, hvor og hvordan akkutanken kommer i spil. Jeg har tegnet den aktuelle rørføring.Jeg antager - men kom ind med input - at jeg skal have en pumpe til brændeovnen, en trevejs ventil (SYR?) som styrer, hvornår det varme vand fra brændeovn kommer ind til fyret - og ellers skal det cirkulere i look med brændeovnen når den er i brug, og så måske en lille ekspansionbeholder i det "interne loop" med brændeovnen?
Jeg skal nævne, at jeg skifter den eksisterende cirkulationspumpe til en 25-40-180 Alpha samt trevejs shuntventilen - det er noget gammelt noget, og trevejsventilen kan ikke engang drejes (det er så heller ikke nødvendigt pt).

Og - der skal være noget styring, hvilket jeg selv vil rode med via plc el lign.

Hjælp mig ...jeg vil så gerne have koblet den brændeovn med gris ind inden solen står højt på himlen ....

Jeg tænker hvorfor ikke bare varme boligen op på traditionel vis med brændeovnen, for ved først at varme kedelvand op til rumvarme, får du et varmetab.    
Brændeovnen varmer meget ujævnt op - der vil være væsentlig varmere i nogle rum end andre. Derfor er centralvarme en "bedre" løsning for mig. Og især da brændeovnen er i kælderen og vi mest er i stuen. Vi har 240 m2 fordelt på 2 etager - det er svært at udnytte varmen effektivt, hvis vi ikke har en "centralvarme" løsning. Og - uanset hvad, så har jeg en akkutank, hvor også solvarme kommer på til sommer og der skal laves forbrugsvand via varmeveksler - så brændeovnen får flere funktioner med "grisen" end blot den direkte varme.

Men dit input er selvfølgelig relevant i form af en genovervejelse.
Annonce
Nu kom jeg til at tænke på reguleret varmeflytning fx. via ventilationssystem.    
Frank Chr: "Varmetabet" ved overgang til centralvarme udnyttes her 100% til rumopvarmning.
Jeg vil foreslå direkte tilslutning til din akkumuleringstank.
Du må ikke glemme sikkerhedsledningen fra grisen i brændeovnen. Der må ikke på nogen måde kunne afspærres på dette rør, og det må ikke på noget tidspunkt gå nedad. Hvis det er muligt at føre denne rørstreng ud til din akkutank (uden at det går nedad), kan det lodrette rør tilsluttes der.

Søren O
Dobbelt - beklager.

Søren O

Søren - kan du konkret sige, hvad det er for nogle komponenter, som du mener, at der skal bruges til dit forslag (hvor brændeovn med gris kobles op til akkutank)? Gerne med diagram/skitse.

Og - hvordan tænker du så, at akkutanken kobles på fyret? (fyret skal ikke varme akkutanken op, når/hvis fyret kører).

Jeg så godt dit input sikkerhedsledning tidligere - jeg tror altså, at det har ændret sig:
(taget fra pejsegrossisten.dk): "Tilslutning til åben eller lukket ekspansions anlæg.
Vore brændeovne med vandtank er godkendt til både at kunne installeres med åben og lukket ekspansion.
Nogen har den opfattelse at en brændeovn med vandtank ikke må tilsluttes et anlæg med en lukket ekspansion. MEN med bygningsreglement af 2008 kom der i kapitel 8 (installationer) denne ændring i paragraf 8.5.1.3 stk. 3: vandbeholdere i pejse og brændeovne må ikke sluttes til lukkede centralvarmeanlæg. Dette gælder dog IKKE hvis hver kedel(varmeafgivende enhed) forsynes med en sikkerhedsventil.".

Så der skal altså være en sikkerhedsventil på anlægget i forbindelse med brændeovnen (gris).

Og da mit anlæg nu udvides med ca 500 liter akkutank, så kan det også være, at min eksisterende åbne ekspansionsbeholder er for lille ...
Jeg vil råde dig til at rette dig efter anbefalinger fra producenten af akkutanken, hvordan du tilslutter din "gris".
Du skal bruge rør der kan tåle varmen, så pex-rør kan ikke anbefales.
Hvis du kan nøjes med at montere sikkerhedsventil i stedet for sikkerhedsledning, så bliver rørføringen sikkert mere enkel. Husk udluftningsmulighed (gerne luftpotte) på det højeste sted.
Når vand opvarmes 60o udvider det sig ca. 1,5%. Så i teorien vil en 10 l ekspantionsbeholder være stor nok. Jeg ville nok vælge en beholder på ca. 30 l.

Søren O
Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis