Tilbud på gulvvarme: Men er det en god pris?

Hej LDS

Jeg skal have lavet gulvvarme i stueplan, på mit hus fra 1976. Det drejer sig om 85m2 i Midtjylland. Jeg har fået tilbud fra en murer, der godt vil stå for processen.
Tilbuddet dækker
  • ophugning af terrændæk i 4 rum: Entre, bryggers, køkken, stue (jeg rydder selv underetagen for inventar, gulve, trappe mv.)
  • isolering (2x 70mm Kingspan TF70 (0,022W/mK), isoleringsværdi svarer til ca. 280 mm. alm. hvid) - det er en dyr isolering, til gengæld skal jeg ikke betale for undermuring af 28m skillevægge (lavet af gasbeton), da væggene kan stå på isoleringen
  • "genetablering" af rør/afløb i køkken og bryggers
  • alm. tung gulvvarme, 5 kredse inkl. rumfølere osv. (der er fjernvarme)
  • bortskaffelse af beton, grus, isolering jord, rør, radiatorer mv.
Jeg har fået oplyst en pris på 195.000 kr., og det giver ca. 2.300 kr./m2

Jeg har ingen forudsætninger for at vurdere om det er en god pris.
Kan nogle flinke LDS'ere hjælpe mig med at vurdere på tilbuddet?
Er der noget jeg har glemt at få med - eller noget jeg skal overveje at gøre anderledes?

A piller æ, a reparerer
18 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du har valgt et tilbud der omfatter en isolering mod terræn der ikke opfylder dagens krav, og tung gulvvarme som heller ikke er fremtidssikret.

Fortsætter du med lappeløsningerne, er jeg sikker på du kan forhandle tilbuddet endnu længere ned.  

Du bør få endnu et tilbud på tilsvarende entreprise til sammenligning, da der kan være lokale variationer i udbudspriserne. Du kommer ikke langt i hovedstadsområdet for kr. 195.000,-

Du kan også få et tilbud der overholder alle dagens krav, men det er nok ikke sammenligenligt med det nuværende.   
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hej Rantzau
Tak for dit hurtige svar :)

Du har ret, isoleringen opfylder ikke BR20. Isoleringen fås også som 80mm, med 2 lag af det, er der flueben ved BR20 :) Murerens argument er, at den energibesparelse jeg vil opleve på de ekstra 20mm, er rigtig lang tid om at blive tjent hjem. På den anden side, når jeg skal sælge huset en gang, vil det se pænt ud i salgsopstillingen, at en renovering i 2020 opfylder BR20.

Jeg er ikke helt med på, hvad du mener med "ikke er fremtidssikret" og "alle dagens krav"? Der må være noget jeg har glemt at tænke over?

Jeg har et andet tilbud, hvor løsningen er med undermuring af indervægge og 500mm alm. hvid isolering. Tilbuddet er på 280.000 kr., så det har jeg egentligt parkeret lidt...

Hilsen
Freund

A piller æ, a reparerer
Jeg kan ikke helt gennemskue hvordan du vil få isoleringen ind under skillevæggene?

 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

Som RANTZAU skriver er man ved at gå bort fra Tung gulvvarme ( støbning af ca 10 cm beton).

Ved at udelade støbning vinder du 8-10 cm i højden. Ligeledes en kraftig pris reducering, samt ingen 3-4 ugers tørretin, pga. betonen.

Ved let gulvvarme åbner det op for evt. brug af Tømmer frem for Murer.

Let gulvvarme består af Spån- eller MDF plader, med fræset riller for varmeslangerne, lagt oven på isoleringen, derved den lavere byggehøjde.

Som KERMIT_369 skriver/spørger, hvad forstås med skillevæge oven på isoleringen.

https://www.alfix.com/teknisk-service/tema/gulv/vandbaret-gulvvarme-let-konstruktion
https://ing.dk/blog/let-gulvvarme-svaert-199193

Tak for forklaringer :)

Jeg ved ikke noget om, hvordan murer rent praktisk vil få indervæggene til at stå på isoleringen... Lige nu står indervægge på terrændækket - der jo bliver banket op.

Tak for tippet om let gulvvarme, men jeg mangler at høre fra nogle der har fået det lavet?
Jeg har en kammerat der er tømrer, han sagde til mig, at jeg ikke skulle vælge let gulvvarme da han synes underlaget knirker for meget, og er svært at få ordentligt plan.

Gulvet skal være en 4,5mm tyk vinyl-plank (og 1mm skumunderlag, begge fra Pergo).

A piller æ, a reparerer
Annonce
Med fremtidssikret mener jeg bl.a. de forhold der også spiller ind ved yderligere energioptimeringer, så som yderligere isoleringer i loft og væg, nye energibesparende vinduer, genvex etc. etc.

Jeg syntes din murer skal tage diskussionen med de relevante myndigheder. Indtil da vil jeg anbefale du følger gældende anvisninger og lovkrav.

Jeg tror også din kammerat skal have opdateret sin viden. Enhver fuldbefaren tømrer burde kunne lave skillevægge uden knirkelyde med den ene hånd på ryggen.  

Ak-ja. Jeg husker tydelig debatten i "nøren" for 2 år siden - "Let gulvvarme er svært". Der blandede jeg mig også i debatten under mit fulde navn. Den opmærksomme læser vil hurtigt gennemskue mine indlæg dengang, og ikke ret meget har ændret sig siden.

Debatørene kunne også den gang groft sagt deles op i 2 grupper: Dem der havde praktisk erfaring med gulvvarme, og dem der hurtigt kunne google nogle link.  

Dog er jeg stadig tilhænger af at holde alt så simpelt som muligt ad hensyn til drift og vedligeholdelse.

P.S. Jeg foretrækker selv at vælge mine hobbyer, og et evig rend med justernøgler og smørerkander for at holde menageriet kørende blive ikke blandt dem.   
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Jeg har lavet tung gulvvarme tidligere og nu let gulvvarme i vores køkken samt i etr badeværelse på 1. sal 2 steder.

Den i køkkenet er det man kalder flydende gulv hvor man afretter grus underlagmeget præcis i forhold til endelig gulvhøjde. Så udlægges "den hvide " kingspan eller den lidt mørkere med bedre isolerings evne. Ved betonplade over kan man bruge trykstyrke s80 men ved svømmende gulv skal det være s250 Det er lidt dyrere.
Over isolering udlægges 22 mm gulvspån, og derpå skrues 20 mm forskalling med afstand der passer til varmefordelings plade og slanger.
ELLER der bruges sporplader.
ELLER som jeg gjorde kørte med overfræser direkte ned i isolering og lave spor til varmefordelingsplader og slange
Over lægges gulvpap for at minimere risiko for knirkelyde og så 22 mm gulvspån.( nogen foretrækker krydsfiner men gulvspån er beregnet til denne opgave)
FIF: Udlæg tynd plastdug og indtegn et komplet kort over slanger. Dette kortudlægges præcis på stedet hver gang man ønsker at skrue igennem plader.
Og ja der skal mures op under alle skillevægge, men det tror jeg nu der skal under alle omstændigheder

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Hej Erik
Tak for grundigt svar, fra én der har haft det mellem hænderne. Du skriver ikke om du er blevet glad for gulvvarmen i køkkenet, og om det knirker?

Også tak til maskinmester_A, det er netop de overvejelser jeg går med.. jeg bruger tid på at spare 20-30 kr på ugens indkøb, mens fruen presser på for at vi vælger "pakkeløsningen" til gulvvarmen.

Jeg har helt sikkert fået en masse at tænke på ved at oprette indlægget her - tak til jer alle sammen.
Jeg har regnet baglæns, og det er faktisk kun 13 cm grus og jord der skal graves væk, ved 3x80mm Kingspan... Fristende...

A piller æ, a reparerer
Der er yderligere 8 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis